En Husky har en vis genetisk lighed med ulve, rigtig mange falder for dens udseende, da den udstråler vild nordisk natur. 

En del, er dog uvidende om hvad denne race egentlig kræver, det er nemlig langt fra en hund for alle, den har sine særheder. 

Scroll længere ned på siden for at blive klogere på Siberian Huskys sind, pleje og historie.

Karaktertræk for Siberian Husky

Aktivitet
Daglig motion
  • Størrelse
    Størrelse
  • Pelspleje
    Pelspleje
  • Træning
    Førstegangsejer
  • Fældning
    Fælder
  • Gøen
    Gøer hunden
  • Børnevenlighed
    Børnevenlig
  • Lydighed
    Lydighed
  • Vagthund
    Vagthund

  • Udvalgte annoncer

    Image
    Siberian husky/Samojede, hvalpe, 5 mdr.

    Prøver igen da tidligere opslag med slettet - skriv igen ved interesse…. Super smuk Siberian husky/Samojede mix søger nyt hjem. Praksis Navn: Dior Køn: hanhund - ikke kastreret Alder: 5 måneder - født...

    Alder
    4220 Korsør
    Image
    Siberian Husky, hund, 7 mdr.

    Det er med sorg i hjertet jeg er nødsaget til at komme af med min hvalp. Jeg har moren til hende. Skriv for mere info. <b>Oplysninger:</b>

    Alder
    5250 Odense SV

    De fleste forelsker sig dybt i en Siberian Husky på grund af dens udseende, helt uvidende om, hvad denne race egentlig kræver. Det er nemlig langt fra en hund for alle.

     

    Kort og godt om racen Husky

    • Husky er en meget venlig hund
    • Den er social - også overfor andre hunde, og endda indbrudstyve :-)
    • Hold dog godt øje med Huskyen, hvis der er katte, kaniner eller andre mindre dyr i nærheden - dem vil den nemlig gerne jage.
       
    • Husky egner sig bestemt ikke til førstegangs hundeejere
    • Da den kan være ret så uafhængig
    • Den elsker at flygte hjemmefra, for at udforske verden på egen hånd
       
    • En Husky trives bedst i et hjem, hvor den kan komme i haven
    • Haven til en Husky, skal dog altid  ‘’Husky’’ sikres, så den ikke stikker af
    • Her vil den elske at grave blomsterne op fra blomsterbedet
       
    • Huskyen fælder en del
    • Men kræver derudover ikke meget pleje
    • En Husky kan leve op til 15 år
    • Vejer 16 - 27 kilo
    • Og er alt mellem 20 - 23,5 cm høj.

     

    En Huskys sind

    Huskyens udstråling af vild natur, forfører folk til at forelske sig i den.

    Racen er en stolt hund, der bær sig selv flot - lidt lignende en ulv. Af den årsag, falder mange pladask for den, og køber en Husky uden at kende noget som helst om racens særheder, eller også ignorer de dem simpelthen, indtil det er for sent.

    Det er så synd, for det ender oftest med at dens nye ejere skiller sig af med Huskyen igen - simpelthen fordi at de ikke magter den.

    Hvorfor dog det, tænker du nok? 

    Ejer man en husky skal man være opmærksom på, at denne hund er både atletisk, intelligent og kan være ret så uafhængig. Det lyder selvfølgelig alt sammen som en fordel. Men kombineres det med at den er kendt som en af de største flugtkonger, som vandrer langt væk hjemmefra på nye eventyr, lige så snart den kan komme til det - så er det altså en mindre god kombi.

    Den elsker at flygte, grave huller i haven, klatre over hegn osv. for at komme ud af en indespærring og gå på et nyt ukendt eventyr.

    En Husky er altså en ægte houdini i hundeverdenen :-)

    Det er derfor MEGET vigtigt, at en Husky har en indhegnet gård, der er nedsænket i jorden for at undgå flugt.

    Hvis ikke du har det, så smutter huskyen lige så snart den får chancen. Den er meget modig og nysgerrig af natur, og da det gerne er nye eventyrer den går på hver eneste gang, kan det nemt give anledning til skader.

    Når det så er sagt, så rummer racen også gode kvaliteter, såsom ekstrem venlighed, den er meget legesyg, på ingen måde aggressiv, og har et meget blidt temperament, hvilket gør den til en fantastisk følgesvend til børn i huset.

    Huskyen elsker også at være udendørs, og som en ægte eventyrers udforsker, så er den med på den værste. Det kan være alt lige fra træning, vandreture, løb m.v. Og dem i møder på jeres vej, vil den hilse pænt på - for den er meget socialt anlagt.

    Den er dog ikke venlig på en klæbrig måde, for den nyder samtidig sit eget selsskab og er mere uafhængig af dig som ejer, end mange andre racer.

    Den kan derfor sagtens være alene hjemme for en stund, men kun for en stund - altså mens du fx er på arbejde. Regn den ikke som en vagthund, det er den ubrugelig til. Fordi den er så venlig over for fremmede, så vil den også hilse tyve velkommen i hjemmet.

    Den gør heller ikke, hvilket de fleste vil mene er en fordel. Ulempen i det, er dog, at den hyler i stedet - så gør dine naboer den tjeneste, at ligge ørepropper ved deres dør, når din Husky flytter ind :-)

     

    Huskyens forhold til børn og andre kæledyr

    Racen har det godt sammen med børn. De er meget tolerante over for de små, og kan blive en fantastisk følgesvend for et barn, at vokse op sammen med.

    Kæledyr i familien, trives Huskyen generelt også fint med.
    Som Husky ejer skal man dog være opmærksom på, at de barske forhold i Sibirien, hvor Huskyen stammer fra, har givet racen et stærkt genetisk jagerindstingt over for mindre dyr. Det har været så svært for Huskyen at finde mad i Sibirien, at det stadig sidder i den i dag, at se på mindre dyr såsom egern, kaniner og katte, som et bytte.

     

    Det kræver en Husky af motion og stimulering

    Huskyen er en aktiv, atletisk arbejdshund, der har brug for en masse motion, og gerne med en opgave den skal udføre samtidig - så har den det bedst.

    Udebliver motion og stimuleringen hos denne race, så kan den nemt blive destruktiv, både indendørs og ude. Huskyen vil begynde at kede sig, hvis den bliver efterladt alene hjemme alt for længe af gangen. Rygterne siger, at de kan tygge sig gennem alt, endda cementvægge - det siges at være sket :-O  

    30 til 60 minutters daglig gåtur forhindre Huskyen i at kede sig, men det må gerne være mere. Den regelmæssige motion er nemlig både vigtig fysisk og mentalt for Huskyen. Racen er fx en fantastisk løbe kammerat eller agility makker. Men hold din Husky i snor eller sele når i er ude - hele tiden.

    Det er nemlig ikke kun hjemmefra, at huskyen stikker af. Den er opdrættet til at løbe som slædehund, og elsker derfor at løbe og vil gøre det enhver lejlighed, ligegyldigt hvor I er, og uden at tænke på hvor langt væk den løber.

    Du kan derfor nemt miste din Siberian Husky, hvis du slipper den og den beslutter sig for at løbe en tur på egen hånd, eller får øje på et mindre dyr, som den kan jage.

    Pas godt på din firbenede Husky på varme dage - den er jo udstyret med en kæmpe pelsfrakke, som er meningen at skulle holde den varm, i den benhårde sibiriske kulde. Den trives derfor på ingen måde godt med for meget varme. Så hjælp Huskyen med at hold den kølig på disse dage og giv den godt med vand.

     

    Sådan opdrager du din Husky

    Oplevelser i de første 4 måneder af en hvalps liv, har meget stor indflydelse på hvordan hvalpen vil se på verdenen når den bliver ældre.

    Som hvalpeejer handler det derfor om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund.

    En hundetræner kalder denne process for socialisering og er ikke en undtagelse for en Husky.

    En Siberian Huskys evne til at lære er svimlende, men du vil skulle investere en del tid i træning alligevel. Til stor frustration for ejere og hundetrænere er racen så intelligent, at den ofte er et pragteksemplar, når I er ude, som kan alle kommandoer og øvelser - men opfører sig som en uforskammet teenager ligeså snart i er hjemme igen.

    Giv dog ikke op! Det kræver blod, sved og tåre, men tålmodighed, tid og en kæmpe portion stædighed vil betale sig godt i sidste ende for din huskys opdragelse.
     

    Ved opdragelse af en Husky, bør du / I arbejde ud fra følgende 4 punkter:

    • Massere af tålmodighed
    • Fastholdelse
    • Belønning
    • Konsekvent

    Den bedste tilgang er at gøre alle træningsøvelser sjove for både din Husky og dig. Siberian Huskyer er meget sociale, og har regelmæssigt brug for menneskers eller andre hundes opmærksomhed - så at lave noget aktivt sammen, vil din husky elske.

    Det gør også træningen meget lettere, og du vil opdage at din Husky respekterer dig mere. Men bliv ikke overrasket, hvis den tester grænser af eller forsøger at tage lederrollen fra tid til anden.

    Når dette sker, er det vigtigt ikke at straffe den, men fortsætte med vise den lederskab, ved at bekræfte de grundregler, som den altid har skulle følge.

    Et eksempel kan være, at holde fast i at din Husky altid skal vente med at spise indtil du siger ok - det er en af de bedste måder at etablere din ledelsesrolle på og / eller genoptage den. :-)  

    Der er også nogle ting, du bare må erkende ikke bliver anderledes med en husky i familien, fx at få splittet haven ad. Er din Husky ude, og keder den sig, så kan den nemt finde på, at grave dine nyplantede blomster op fra bedet. En Husky kan ikke trænes til, at den slet ikke må grave, men den kan trænes til, at må grave et bestemt sted og altså ikke lige midt i blomsterne.

     

    Kendte sygdomme hos Husky

    Huskyen er generelt en sund og rask race.

    Men det skal nævnes, at racen har nogle genetiske problemer, som den kan blive ramt af.  

    Ikke sagt, at alle Huskyer bliver ramt af en genetisk sygdom - du skal blot være informeret om muligheden, hvis du har eller overvejer denne race.

    Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:

    • Progressiv retinal atrofi (PRA)
    • Hornhindedystrofi
    • Grå stær.

    Ansvarlige opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.

     

    Husky gennemsnitsalder

    En Husky bliver oftest mellem 12 - 15 år.

     

    Hvordan ser en Husky ud?

    Den ulvelignede Sebirian Husky er en mellemstor race, som kan spores til det Nordøstlige Sibirien i Rusland. Familien som denne race tilhører er spids familien, og kendetegnes ved:

    • Dens tykke tætsiddende mellemlande pels - en rigtig dejlig bamse
    • Spidse ører
    • Spids næse
    • Strålende isblå, dybe brune eller flerfarvede øjne
    • Ulvelignende kropsbygning

    Hannerne er typisk mellem 21 og 23,5 cm høj og vejer 20-27 kilo, mens hunnerne typisk er 20-22 høje og vejer alt mellem 16 og 23 kilo.

    Pelsen findes i mange farver og markeringer - alt fra sort til ren hvid med farvede markeringer på kroppen, som fx rød og kobber.

     

    Pleje af en Husky

    Sibiriske Huskier betragtes nærmest som selvrensende :) De er rene hunde, som vil tage sig tiden til at rense sig selv - ligesom en kat vil gøre.

    De udsender typisk heller ikke den traditionelle dårlige "hunde" lugt og behøver derfor sjældent at komme i bad - medmindre de selvfølgelig lige har smurt sig ind i noget ulækkert fra blomsterbedet i baghaven :-)

    Gå udfra at blive tæt med din støvsuger, for på trods af minimalt tid med shampoo og bruser, så fælder huskyen en del. Især i løbet af foråret og efteråret, hvor de skifter pels.

    Sibiriske Huskier, der lever i køligere temperaturer, har tendens til at fælde mindre end dem, der lever i varmere klimaer. Du kan undgå alt for mange Husky hår i sofaen, hvis du dagligt giver den en tur med børsten i de ekstreme perioder og en gang om ugen resten af året.  

    Klip Huskyens negle en eller to gange om måneden. Hvis du kan høre neglene klikke på gulvet, når din Husky går rundt, så er de for lange.

    Ørerne bør også kontrolleres ugentligt for rødme og / eller dårlig lugt, da det kan indikere en infektion og tandbørstning er selvfølgelig også et must.

    Al pleje bør allerede starte fra din Husky er hvalp, og gøres til en positiv oplevelse med ros og belønning. Det vil knytte jer tættere sammen og gøre plejen meget nemmere når din husky er voksen.

     

    Historien om Husky

    Du har helt sikkert set en film eller to, hvor denne sibiriske race optræder som slædehund, der redder mennesker i bidende kulde. Dette er sandt på så mange niveauer, for disse smukke væsner har været kendt i fortiden for at redde mange menneskers liv.

    En af de mest berømte historier, omhandler hvordan racen engang endte med at redde tusindvis af børn i 1925. I byen Nome var der en sygdom kaldet Difteri, der spredte sig, og medicinen var meget langt væk. Der var delvis transport med tog, men resten af afstanden, blev båret af en gruppe Sibiriske Huskier i bidende kulde. Medicinen nåede landsbyen, og hundene blev udnævnt til helte.

    DNA-test bekræfter, at den er blandt de ældste hunderacer.
    Det antages at racen oprindeligt stammer fra Chucksi-folket i Nordøst Asien - en stamme af sibiriske nomader.

    Formålet med at udvikle denne race var at bidrage til jagt og kunne bære bagage over længere afstande i dårligt vejr.

    Sibiriske Huskier var en favorit hos Chucksi-folket, og blev derfor også brugt som familiehund. I familien sov huskyer oftest sammen med børnene, da de gav dem varme.

    Chuskis-folket troede på, at man ikke kom i himlen, hvis man ikke have behandlet en husky godt, derfor blev racen heller aldrig sat på overarbejde og den blev behandlet med yderst venlighed og respekt.

     

    Er du og racen Husky et godt match?

    En Husky anbefales ikke til førstegangsejere. Denne race har brug for en selvsikker træner, der er konsekvent og fast, men også kærlig.
     

    3 spørgsmål, som du bør stille dig selv inden du vælger at afskaffe en Husky:

    1. Er du et erfarent hundemenneske, der kender til lydighedstræning?
    2. Er din baghave ‘’Husky sikker?’’
    3. Har du en støvsuger?

    Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne lille udbryderkonge.

     

    Held og lykke!

    Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.

     

    Powered by Froala Editor


    Ønsker du at købe eller sælge en Siberian Husky?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Siberian Husky til salg

    Siberian Husky 8.000. kr.

    Siberian husky, hvalpe, 8 uger , salgklar 27 2 2024

    Det med tungt hjerte vi må sælge vores hund Akaya. Min søn har allergi overfor hunde, derfor bliver vi nød til at gå af med ham. Akaya er en kærlig og sød familiehund, som elsker at lege, løberuter og...

    Alder
    8600 Silkeborg

    Siberian Husky 6.000. kr.

    Siberian Husky , hund, 4 år , salgklar Nu

    Jeg sælger min Siberian husky, ved navn Hector, grundet manglende tid til ham. Han er IKKE steriliseret. Han er 4 år gammel og har alle vacciner opdateret, også Rabies. Han er en glad og sund hund, so...

    Alder
    8000 Aarhus C

    Siberian Husky 7500 kr.

    Siberian Husky

    BLANDINGSHVALPE. Mor Siberian Husky Far Border Collie Blå - Han Grøn - Han Rosa - Tæve ( Får blå øjne som sin mor ) Rød - Tæve Orange - Tæve Begge forældre er meget rolige indendørs. Er do...

    Alder 4 uger
    7200 Grindsted

    Siberian Husky .7.000 kr.

    Siberian husky Snowi

    Hej Vi må med bløden hjerte sælge vores dejlig hund. Jeg har fået nyt arbejde og det gør jeg ikke så tit er hjemme.. han sælges for 7000 og er 100% Ren Race kan traffes på 93920633

    Alder
    8920 Randers NV

    Log ind for at kommentere
    0 kommentarer