I det 1700-århundrede på de britiske øer havde befolkningen er problem med gnavere. 

De spise al maden og gjorde folk syge.

Løsningen på problemet, blev en række terrier heriblandt den skønne Cairn Terrier. 

Scroll længere ned på siden for at blive klogere på Cairn Terriers sind, pleje og historie.

Karaktertræk for Cairn Terrier

Aktivitet
Daglig motion
  • Størrelse
    Størrelse
  • Pelspleje
    Pelspleje
  • Træning
    Førstegangsejer
  • Fældning
    Fælder
  • Gøen
    Gøer hunden
  • Børnevenlighed
    Børnevenlig
  • Lydighed
    Lydighed
  • Vagthund
    Vagthund

  • Udvalgte annoncer

    Image
    Cairn terrier/Islandsk fårehund, hvalpe, 7 uger , salgklar 11. februar, 2024

    Sunde hvalpe af cairn terrier mor og islandsk fårehund far. Kiki, moren er fire år gammel. Livlig, vaks, nysgerrig og kælen hund. Kiki er uden stamtavle og vejer 8 kg. Loki, faren er otte år gammel, m...

    Alder
    7000 Fredericia
    Image
    3 mega lækre Cairn terrier hanner til salg i Nordjylland

    Vi har 3 lækre hanner, slagsklare lige op til ferien. HVEM skal have fornøjelsen af, at blive deres nye familie. Det betyder meget for os, at hundene kommer ud til den rigtige familie. Vores egen de...

    Alder 3 uger
    9740 Jerslev

    En Cairn Terrier virker altid glad og munter og klar på livets udfordringer! 

    Den egner sig perfekt til børnefamilier, da den ikke har noget imod, den larm der nu følger med at bo sammen med børn.

    Kort og godt om racen Cairn Terrier

    • Cairn Terrier elsker sin familie 

    • Den kan bogstavelig talt med alle, undtagen mindre dyr - dem vil den jage

    • Den er især meget tolerant over for børn  


    • Cairn Terrier er avlet til at jage gnavere 

    • Du bør få hegnet sin have godt ind, da den ellers vil grave sig ud på den forkerte side

    • Træn den til, ikke at grave i dine bede - det sviner sådan :-) 


    • Cairn Terrier findes i rød, brindle, sort, sand eller grå-farvet. 

    • Den kræver ikke meget pleje

    • En Cairn Terrier bliver oftest mellem 12 og 16 år 

    • Vejer 6 - 8 kilo

    • Og er alt mellem 23 - 33 cm høj.


    Hvordan er en Cairn Terriers sind?

    Denne race elsker at være sammen med mennesker. 

    Den elsker sin familie, og går gerne i rumpetten på dig gennem huset, fra værelse til værelse -  hvor end du går hen. 

    En Cairn Terrier virker altid glad og munter og er klar på livets udfordringer! 

    Den har altså et positivt mindset, men er også ekstrem følsom - og kan slet ikke lide at få skældud. 

    Omvendt kan de være meget stædige, hvis de beslutter sig for noget, og derfor er lydighedstræning et must! 

    Selvom den ser nuttet ud, og nok ikke vil kunne gøre en nogen tyv fortræd, så er denne race en god vagthund. 

    Du vil nemlig helt sikkert blive alarmeret med et eller (mere sandsynligt) mange vuf, hvis nogen kommer forbi - også hvis det bare en skraldemanden, postbuddet eller et blad der falder fra træet, så skal du nok få besked.

    Hvordan er en Cairn Terriers forhold til børn og andre kæledyr?

    Denne racen kan simpelthen sammen med alle andre mindre dyr. 

    Den knus elsker børn, og er ekstremt tolerante overfor dem. 

    Modsat mange andre hunde, så nyder denne lille fætter den larm og ballade, der nu følger med, når der er børn i huset. 

    Det er dog vigtigt stadig at huske på, at lære børnene at omgås hunden med respekt - så den fx ikke bliver hevet i ørerne eller noget andet, den ikke bryder sig om. 

    Hvad angår andre kæledyr, så er det muligt for Cairn Terrieren, at respektere andre firbenede familiemedlemmer, hvis der er fokus på en god socialisering.  

    Bemærk dog, at den som tidligere jagthund, har et stærkt bytte drev og den vil derfor normalt jage mindre dyr. 

    Derfor bør du ikke have mindre dyr i nærheden at denne race, da den ikke kan skelne mellem dit barns kanin og en mus der er på udbuddet besøg.


    Hvad kræver en Cairns Terrier af motion og stimulering?

    Racen kræver moderat motion og stimulering. 

    Den elsker at løbe stærkt, og gerne efter alt som bevæger sig, samt gå lange ture med sine ejere og hente bolden når den bliver kastet.  

    Så længe den får sin daglige motion, kan den trives langt de fleste steder - om du bor på en stor gård, eller i en mindre lejlighed, generer den ikke. 

    Husk dog snoren når I skal ud og gå. Denne race bliver hurtigt fristet til at jage, hvis den ser eller hører lyden af en gnaver. 

    Du bør også overvåg dette lille monster, når den er i haven. Lære den ikke, at den ikke må - så vil den grave i dine blomsterbede, eller måske endda lave en tunnel under hegnet ud til gaden! 

    Hegn derfor altid din have ekstra godt ind, da denne hund godt kan lide at gå på eventyr.

    Hvordan opdrager jeg en Cairn Terrier?

    Oplevelser i de første 4 måneder af en hvalps liv, har meget stor indflydelse på hvordan hvalpen vil se på verdenen når den bliver ældre.

    Som hvalpeejer handler det derfor om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund. 

    En hundetræner kalder denne process for socialisering og er ikke en undtagelse for dig, som gerne vil købe en Cairn Terrier. 

    Racen er ret så intelligent, og elsker at behage sin familie. 

    Men, den er også kendt for at prøve grænser af, så at bruge tid på lydighedstræning er en nødvendighed. 

    Hvis du blot er tålmodig, konsekvens og sørger for at træningen er sjov, bliver træningen højst sandsynligt en success.. 

    Clicker-træning er fx en fremragende træningsmetode at anvende til denne race. 

    Dens fortid som jagthund, sidder stadig i den i dag - og noget du skal være opmærksom på, ift. at træne. 

    Selvom racen lærer hurtigt, vil den altid have sit instinkt ift. at grave og jage små dyr. 

    Det skal man som ejer være opmærksom på. Med ordentlig træning, og omdirigering hver gang den fx graver i jorden i haven, kan denne dårlige vane stoppes, eller i hvert mindskes.

    Hvilke genetiske sygdomme har en Cairn Terrier?  

    Racen er generelt en sund og rask hund.

    Men det skal nævnes, at den har nogle genetiske problemer, som den kan blive ramt af.  

    Ikke sagt, at netop din vuf vil blive ramt af en genetisk sygdom - du skal blot være informeret om muligheden, hvis du har én eller overvejer at købe en Cairn Terrier.

    Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:

    • Craniomandibular osteopati

    • Cryptorchidism

    • Globoidcelleleukodystrofi

    • Hypothyreoidisme: 

    • Legg-Calve-Perthes-sygdom 

    • Patellar Luxation

    • Okulær melanose / sekundær glaukom

    • Portosystemisk lever-shunt

    Ansvarlige opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale. 

    Husk at spørg avleren ind til det, hvis du gerne vil købe en Cairn Terrier. 


    Hvad er en Cairn Terriers gennemsnitsalder?

    Racen bliver oftest mellem 12 - 15 år.

    Hvordan ser en Cairn Terrier ud?

    Den er kortbenet, har en velproportioneret bygning med en mellemlang ryg, med en hård vejrbestandig pels. 

    Hovedet er kortere og bredere end nogen af de andre terrier og er godt dækket til med hår, der giver et generelt kækt udtryk. 

    Inde bag håret i hovedet, sidder et par dybe øjne, og i den anden ende af kroppen ses en lille gulerodsformet hale der (næsten altid) vrikker fra side til side. 

    Farven på en Cairn Terrier kan være alt mellem:

    - Rød
    - Brindle
    - Sort
    - Sand
    - Grå


    Hvordan plejer jeg en Cairn Terrier?

    Racen kræver ikke meget pleje, for at holde den smuk og ren. 

    Den skal blot børstes en gang om ugen, og i bad når der er behov for det, eller en gang i kvartalet. 

    Bemærk dog, at hyppig badning ikke anbefales, da det ændre strukturen i dens grove terrier-pels. 

    Trimning er normalt nødvendigt ved dens poter og omkring øre og øjne efter behov. 

    Derudover er  periodisk trimning på resten af kroppen med til at bevare dens pels struktur. 

    Pels i hovedet tilpasses også ofte for at fremme den runde form, som du ser på de hunde, der går som showhunde. 

    Ligesom med alle andre hunderacer, bør du klippe dens negle en eller to gange om måneden. Hvis du kan høre neglene klikke på gulvet, når din hund går rundt, så er de for lange. 

    Ørerne bør også kontrolleres ugentligt for rødme og / eller dårlig lugt, da det kan indikere en infektion. 

    Al pleje bør allerede starte fra din hund er hvalp, og gøres til en positiv oplevelse med ros og belønning. 

    Det vil knytte jer tættere sammen og gøre plejen meget nemmere når din firbenede ven bliver voksen. 

    Især dens poter, mund og øre kræver en tilvænning, da hunde generelt er påpasselige med at blive undersøgt der.

    Hvad er historien om racen Cairn Terrier? 

    I det 1700-århundrede på de britiske øer, stod langt størstedelen af befolkningen overfor et problem med for mange gnavere, der spiste deres føde og smittede folket med sygdomme.

    Løsningen blev en række terrier, heriblandt Dandie Dinmont, Skye, Scottish, West Highland Terrier og den lille skønne Cairn Terrier. 

    De alle blev avlet til at jage ræve, grævlinge og dræbe skadedyr, såsom rotter. 

    Men først i 1912 blev Cairn Terrier udpeget som en egentlig race, da ovenstående racer tidligere ikke var delt op med særskilte race specifikationer. 

    Navnet stammer fra de bunker af sten, som markerede antikke skotske begravelser eller mindesmærker, da disse stenbunker var ofte skjulested for de skadedyr, som Cairn Terrieren var på jagt efter.

    Er du og racen Cairn Terrier et godt match? 

    Hvis du vil have et rigtigt charmerende familiemedlem, der vil elske at være sammen med dig og ikke mindst dine børn, så er en Cairn Terrier måske et godt køb for dig. 

    3 spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du vælger at afskaffe en Cairn Terrier:

    1. Har du ingen gnavere i hjemme, som kæledyr?

    2. Vil du lufte din hund hverdag?

    3. Har du tid til at træne den? 

    Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne lille jagthund.


    Held og lykke!

    Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.

    Powered by Froala Editor


    Ønsker du at købe eller sælge en Cairn Terrier?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Cairn Terrier til salg

    Cairn Terrier kr.

    Cairn Terrier

    Alder
    4750 Lundby

    Cairn Terrier kr.

    Alder

    Cairn Terrier 4000 kr.

    Super cairn terrier

    Glenquins The Real Mccoy Mccoy er en flot mørk brindlet cairn som har stamtavle DKK og er avlsgodkendt Mccoy er en meget velopdragen hund med et utrolig godt nervefast sind. Han er en utrolig s...

    Alder 9 år
    3200 helsinge

    Cairn Terrier 3000 kr.

    jeg er førtidspensionist og søger en ny hund da min gamle tæve på 14 år er død og min anden tæve savner sin mor så jeg tænke det kunne være god for hende at få en ny bedste ven og jeg har tiden til de...

    Alder
    7752 snedsted

    Log ind for at kommentere
    9 kommentarer
    skrev d. 28-september-2009 #1

    Sider og undre mig, over at man kan sige! hvalpene er ægte, men er samtidig uden stambog ? Mener da at for at være ægte skal man kunne se hvalpene stamfæder og mødre minst tre generationer tilbage. men ok noget ligger måske inde med deres stambøger så langt tilbage.

    skrev d. 12-august-2009 #2

    ups ovenståene er fra Dorthe Lorendse, var logget på forkert bruger :)

    skrev d. 12-august-2009 #3

    Jeg er ikke enig med Lene Kastrup i at Cairnen kun har øre til pyndt, Jeg er selv ejer af 4 skønne Cairner, og de er faktisk nemme at opdrage på, hvis man benytter sig af positiv opdragelse,"klikker træning", men hvis man prøver at tvinge en Cairn til at høre efter, kommer man hurtig til kort :)Jeg vil anbefale, at hvis man er ejer, af en af disse skønne hunde, så prøv jer frem med klikker træning, et samvær både I og jeres hund vil nyde.

    skrev d. 28-juni-2009 #4

    Enig, Enig. Med Cairn nr 3 og 4 i huset, er vi glade for, at vi har en stor have, og at den er indhegnet, vi har nemlig indtil nu ikke oplevet, at vore cairnere har haft ører!!! Deres jagtinstinkt og selvstændighed er langt mere vigtigt end at høre efter menneskekalderi- bare en charme ekstra. Man skal altså ikke tro, at en Cairn er en nem, at opdrage hund. Trods denne lille detalje er det vores koncept af en familiehund, og vi ville aldrig vælge andre racer.

    skrev d. 30-maj-2009 #5

    Hej Ja, jeg er blevet den lykkelige ejer af en Cairn terrier. Han er 13 uger,han hedder Thor, jeg kan kun give folk ret i, at han er som et ekstra medlem af familien.Jeg ville ønske, man kunne få barselsorlov, når man får sådan en baby i huset.:0); Han er frygtløs og tillidsfuld og fræk. HE HE

    skrev d. 19-maj-2009 #6

    helt enig med Dorthe Lorendsen.

    skrev d. 18-maj-2009 #7

    Når man anskaffer sig en Cairn Terrier, får man ikke "bare" en hund, men et nyt famillie medlem. Cairn Terrieren er en lille hund med en kæmpe personlighed, som elsker at være med i stort set alle de gøre mål en aktiv famillie har.

    skrev d. 07-maj-2009 #8

    Alletiders dejlige race, sjov, godt humør, kærlig, legesyg, børnevenlig og vil tale med så godt som alle hunde (hvis den ikke lige har haft uheld med en bestemt race i hvalpetiden, og den er glad for at hilse på alt og alle. Nu har vi kun haft tæver, hanhunde kan være en smule mere reserverede. Jeg vil give ret i, at det er en praktisk størrelse, let at have med allevegne.

    skrev d. 31-oktober-2008 #9

    Det er bare den gladeste hund jeg kender,og elsker at lege