En Berner Sennen er en stærk og alsidig bjerg hund

fra Schweiz.

Berner Sennen er en rigtig dejlig bamse hund. 

Stor, stærk og glad der oprindeligt blev brugt til at trække tunge læs. 

Bliv klogere på Berner Sennens sind, pleje og historie.

Karaktertræk for Berner Sennen

Aktivitet
Daglig motion
  • Størrelse
    Størrelse
  • Pelspleje
    Pelspleje
  • Træning
    Førstegangsejer
  • Fældning
    Fælder
  • Gøen
    Gøer hunden
  • Børnevenlighed
    Børnevenlig
  • Lydighed
    Lydighed
  • Vagthund
    Vagthund

  • Udvalgte annoncer

    Image
    Berner Sennenhund, hund, 12 uger , salgklar 10/10/2024

    Hej! Mit navn er Jerry! ??. Mine forældre tog mig med hjem for 3 uger siden, uden at vide at deres økonomiske situation ville ændre sig så hurtigt. Selvom de elsker mig meget, ved de, at jeg har brug ...

    Alder
    5260 Odense S
    Image
    Berner Sennen

    Jeg skriver på vegne af mine forældre. De har for ca 6 måneder siden anskaffet sig en Berner Sennen hvalp, som hedder Simba. De har dog nu måtte erkende at den bliver for stor til at de kan dække hans...

    Alder 9 mdr.
    6300 Gråsten

    Hvad er en Berner Sennen? 

    Berner Sennen er en stor bjerghund, oprindeligt avlet til at flokke kvæg, trække vogne, være vagthunde og ikke mindst loyale ledsagere.

    De er en af fire typer schweiziske bjerghunde og den eneste med langt hår. Bjerg hunden berner Sennen kommer fra Bern, deraf deres navn.

    Lige så store og robuste som denne race måtte være, lige så venlig og rolig er en berner Sennen også. Racen er også velegnet til konkurrencer, lydighed, sporing mm.


    Kort og godt om racen Berner Sennen

    • Berner Sennen er en loyal hund

    • Den er yderst intelligent og meget loyal 

    • Også børn takler den store bamse fantastisk.

    • Berner Sennens pels er glat og kraftig, som kræver jævnlig pleje.

    • En Berner Sennen bliver oftest mellem 6 og 8 år 

    • Hannerne vejer 38-50 kg og tæverne 36-48 kg.

    • Hanner bliver 64 - 70 cm og tæver: 58 - 66 cm

    Hvordan er en berner Sennens sind?

    I en race som Berner Sennen, finder du intet mindre end en stor kærlig, intelligent og opmærksom hund.

    Lige så store og klodsede som denne hund måtte være, er Berner Sennen også blide, rolige og yderst tolerante. De nyder helt bestemt at være sammen med familien og trives i særdeleshed når de indgår i familieaktiviteter. 

    Deres store størrelse er en af Berner Sennens mest bemærkelsesværdige træk, og tidlig træning er naturligvis vigtig for at lære dem, hvordan de skal opføre sig ordentligt i huset og med mennesker. 

    Berner Sennen bliver hurtigt stor og ligner en fuldvoksen hund, men mentalt er den noget langsommere om at blive moden, hvorfor du vil opleve en kæmpe hund med et sind som en hvalp. 

    Berner Sennen beskytter familien, men er normalt ikke aggressive. 

    De kan være vagtsomme over for fremmede (og dyr for den sags skyld) og er generelt en smule generte. 

    Derfor er det vigtigt at udsætte en Berner Sennen hvalp for en lang række mennesker, dyr og situationer.

    Berner Sennens forhold til børn og andre kæledyr

    Racen Berner Sennen er en fremragende familiehund, og de er normalt blide og kærlige overfor børn, der er søde og påpasselige omkring dyr. 

    Selvom det bestemt ikke er bernere sennens hensigt, kan de grundet deres størrelse komme til at slå små børn omkuld. 

    Som med alle hunderacer, skal du altid lære børn, hvordan man nærmer sig og interagerer med hunde, og altid overvåge enhver interaktion mellem hunde og små børn for at forhindre, at hunden dårligt behandlet såsom at bliver bidt i øre eller hevet i halen.

    Du bør altid lære børn der kommer i hjemmet, at de aldrig må nærme sig nogen hund, mens de spiser eller sover, eller at prøve at fjerne hundens mad væk. 

    Ingen hund, uanset hvor godt trænet, socialiseret og børneglad den er, skal nogensinde overlades med et barn alene. 

    Omgå altid en Berner Sennen (og hvilken som helst anden hund) med respekt og venlighed, så vil din Berner Sennen vil give dig 10 gange igen. 

    Ydermere kommer en Berner Sennen godt ud af det med andre kæledyr, skønt jo større størrelsesforskellen er, desto mere overvågning og træning kræves for at holde alle sikre.

    Berner Sennen - motion og stimulering

    Det siger måske sig selv, grundet en berner sennens størrelse, men jeg vil alligevel nævne det. Berner Sennen er bestemt ikke egnet til at bo i lejlighed. 

    Et hjem med en stor, sikkert indhegnet have er derimod de mest oplagt rammer for en Berner Sennen. 

    Fordi Berner Sennen er en arbejdshund, har de masser af energi. Ud over at lege i haven, har den store hund brug for mindst 30 minutter med træning hver eneste dag. 

    Tredobler du dette tal, vil du have en yderst velstimuleret hund i absolut tip-top stand.

    Med deres tykke, smukke pels er Berner Sennen som skabt til et koldt klima. De elsker at lege i sneen. 

    Omvendt, med sin sorte pels og store størrelse, er de tilbøjelige til at få hedeslag. Lad dem derfor ikke træne for hårdt og anstrengende, når det er varmt. 

    Begræns i stedet det meste aktivitet til tidlige morgener eller sene aftener, når det er køligere. 

    Hold dem kølige i løbet af dagen, enten inde med ventilatorer eller aircondition eller udenfor i skyggen.

    Du skal være særligt forsigtig, hvis du opdrager en Berner Sennen hvalp. Som mange hunde af store racer vokser Berner Sennen hurtigt i alderen fire til syv måneder, hvilket gør dem modtagelige for knoglelidelser og andre skavanker. 

    De klarer sig godt med en diæt med lavt kalorieindhold i høj kvalitet, der forhindrer dem i at vokse alt for hurtigt.

    Lad heller ikke en Berner Sennen hvalp løbe og lege på hårde overflader (f.eks. et fortov), hoppe meget eller trække tunge ting, indtil de er mindst to år gamle, og de er fuldvoksne.

    Hvordan opdrager jeg en Berner Sennen

    Oplevelser, i de første 4 måneder af en hvalps liv, har meget stor indflydelse på, hvordan hvalpen vil se på verdenen, når den bliver ældre.

    Som hvalpeejer handler det derfor om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund. '

    En hundetræner kalder denne process for socialisering og er ikke en undtagelse for dig, som påtænker at anskaffe en berner sennen.

    Det er en intelligent og kærlig hund, der vil følge dig trofast. 

    Men du gør dig klogt i ikke at lade dig ikke blive forblændet af dette, for det kræver hårdt arbejde. Du er nødt til at være tålmodig og tage opdragelsen meget seriøs.

    Du bør holde træningssessionerne korte og sjove, for at holde din Berner Sennens interesse og fokus. 

    Samtidig bør du arbejde ud fra følgende principper: 

    • Regler
    • Rutiner
    • Tålmodighed 
    • Konsekvent 

    Husk at belønne din berner sennen, og du må for Guds skyld ikke straffe den, for ikke at have mere tålmodighed, eller hvis ikke den forstår dig.

    Hvis det lykkes det dig, er der ingen grænser for, hvad din berner sennen vil gøre for dig og jeres bånd vil være ubrydeligt.

    Hvilke genetiske sygdomme har en Berner Sennen ?  

    Generelt set, er berner sennen en sund og rask hunderace. 

    Dog er denne race, som hvilken som helst anden hunderace særligt udsatte overfor specifikke genetiske sygdomme, som den kan blive ramt af.  

    Dermed ikke sagt, at netop din berner sennen vil blive ramt af en eller flere genetisk sygdom - du skal blot være opmærksom på følgende sygdomme, hvis du har eller påtænker at købe en Berner Sennen.  

    Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:

    • Kræft

    • Hoftedysplasi

    • Albue dysplasi:

    • Progressiv retinal atrofi (PRA)

    • Portosystemisk shunt (PSS)

    • Von Willebrands sygdom

    • Panosteitis

    • Gastrisk torsion

    Ansvarlige opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale. 

    Spørg avleren ind til det, inden du køber din Berner Sennen hvalp.

    Undgå avlere der ikke er villige til at snakke med dig om de genetiske helbredsproblemer.

    Du bør altid møde som minimum en af forældrene til den hvalp du påtænker at tage med hjem, og følge din mavefornemmelse, om det virker til at være hunde der kommer fra et godt sted, eller hvalpene sælges blot med profit for øje. Er sidstnævnte tilfældet, risikerer du at anskaffe en syg hund.

    Berner Sennens gennemsnitsalder?

    Den store bamse hund Berner Sennen, bliver oftest kun et sted mellem 6 og 8 år.

    Berner Sennens udseende

    Berner Sennens pels er smuk, den er nemlig udstyret med en tyk pels med underuld.
    Yder pelsen er længere og glat, hvorimod underpelsen er uldagtig og meget isolerende.

    Berner sennen er karakteriseret med en trefarvet pels, hvor størstedelen af kroppen er dækket med sorte hår, men også områder der er brune og røde aftegninger på kinderne og over kinderne, på alle fire ben og på brystet. Hvid blis, der udvider sig og danner næsepartiets hvide aftegninger. 

    Skønhed har dog en pris, og i dette tilfælde er det, at Berner Sennen er en vaskeægte fælder. 

    De fælder moderat hele året og meget kraftigt om foråret og efteråret. 

    Børstning flere gange om ugen hjælper med at reducere mængden af hår rundt omkring i huset og holder pelsen ren og knudefri. 

    Periodisk badning, hver tredje måned, eller eftere behov.

    Hvordan plejer jeg en Berner Sennen? 

    Børst din Berners Sennens tænder mindst to eller tre gange om ugen for at fjerne tandsten opbygning. Daglig børstning er selvsagt endnu bedre, hvis du vil forhindre tandkødssygdom og dårlig ånde.

    Klip negle en gang om måneden, hvis din hund ikke sliber dem ned naturligt. 

    Dette er for at forhindre smerter og andre problemer, der forekommer når neglene bliver for lange. 

    En fingerregel siger, at hvis du kan høre dem klikke på gulvet, er de for lange. Hunde tånegle har blodkar i sig, og hvis du klipper for langt, kan du forårsage blødning, og din Berner Sennen vel naturligvis ikke samarbejde næste gang den ser negle klipperne komme frem. 

    Så hvis du ikke har erfaring med at klippe hundens negle, skal du spørge en dyrlæge eller en hundefrisør om hjælp.

    Ørene skal kontrolleres ugentligt for rødme eller dårlig lugt, hvilket kan indikere en infektion. 

    Når du tjekker din hunds ører, skal du tørre dem ud med en vatrondel, der er fugtet med en mild, pH-afbalanceret ørerens for at hjælpe med at forhindre infektioner. Indsæt ikke noget i øregangen rengør blot det ydre øre.

    Begynd at vænne din Berner Sennen til at blive børstet og undersøgt, når den er en hvalp. Undersøg deres poter ofte - hunde er følsomme omkring deres fødder. 

    Gør pleje til en positiv oplevelse fyldt med ros og belønninger, og du lægger grundstenene til at fremtidens tjek hos dyrlægen og i hverdagen bliver nemmere, og en god oplevelse for hunden. 

    Når du undersøger din Berner Sennen, skal du kontrollere for sår, udslæt eller tegn på infektion, såsom rødme, ømhed eller betændelse i huden, i næsen, munden og øjnene og på fødderne. Øjnene skal være klare uden rødme eller udladning. 

    Din omhyggelige ugentlige tjek vil hjælpe dig med at finde potentielle sundhedsmæssige problemer tidligt.

    Historien om racen Berner Sennen 

    Det er sandsynligt, at Berner Sennen var arbejdshund på de schweiziske gårde i mere end 2.000 år, stille gemt væk på små gårde i Alperne, hvor de har trukket vogne, vogtet husdyr og kvæg og ledsaget ejere med loyalt venskab.

    Under første verdenskrig tog hundeudstillinger og avl et tilbagefald. 

    Efter krigen blev de første berner sennen bjerghunde eksporteret, først til Holland og derefter til USA - selvom racen endnu ikke var anerkendt af den amerikanske kennelklub.

    I 1936 begyndte to britiske opdrættere at importere berner sennen, og det første kuld med Berner Sennen hvalpe, blev født i England. 

    Også i 1936 importerede Glen Shadow kennelen i Louisiana en tæve og en Berner Sennen hanhund fra Schweiz. I begyndelsen af 1937 sendte AKC Glen Shadow et brev om, at Berner Sennen var blevet accepteret som en ny race.

    Anden verdenskrig afbrød igen racens fremgang uden for dens oprindelige land, men efter 1945 blev import og registrering i USA genoptaget, og er i dag en anerkendt race verdenen over.

    Er du og racen Berner Sennen et godt match? 

    Hvis du er på jagt efter en stor bamse, der er god som dagen den er lang, har du muligvis fundet den rette race for dig. Men kan du give berner sennen de rette omgivelser? 

    3 spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du vælger at afskaffe en Berner Sennen. 

    1. Har du en stor godt indhegnet have? 

    2. Vil du være aktiv med din hund, hver dag?

    3. Bor du i et klima hvor Berner Sennen ikke får hedeslag?


    Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne dejlige hund. 


    Held og lykke!

    Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.

    Powered by Froala Editor


    Ønsker du at købe eller sælge en Berner Sennen?
    Se de mange købs- og salgsannoncer på gipote.dk

    Berner Sennen til salg

    Berner Sennen 13.000. kr.

    Berner Sennenhunde , hvalpe, 4 mdr. , salgklar 19-09-2024

    We still have puppies for sale . males and females. They are DKK registered. Father: Take Me As I Am Stormguard Mother: Victoria van ''t Elisahof Both parents HD A and AD 0 <b>Oplysninger:</b>

    Alder
    9480 Løkken

    Berner Sennen 16.000. kr.

    Berner sennen , hvalpe, 8 uger , salgklar 15/12-24

    Min dejlig Berner sennen. kaldenavn Zenna ( stamtavle navn Lulu ) er blevet scannet og skal føde 6-8 hvalpe d 20/10-24. Hanhundens navn Qiu De er begge ægte Berner med fine stamtavler Begge hunde le...

    Alder
    2670 Greve

    Berner Sennen 9.900. kr.

    Berner Sennen, hvalpe, 8 uger , salgklar 16.10.24

    Berner Sennen hvalpe til salg, ej race rene. Moderen indeholder 1/8 del Dansk Svensk gårdhund, faderen er ren Berner Der er 8 fine stærke hvalpe, 5 hanner og 3 hunner. bliver 8 uger d. 16.10.24. <b...

    Alder
    7752 Snedsted

    Berner Sennen 10.500. kr.

    Bernersennen, hvalpe, 8 uger , salgklar 10.02.2024

    Lækker dejlig ægte Bamse, Han Vaccineret og sundhedschekket hos dyrlægen Han er chipmærket og reg. I Dansk hunderegister. <b>Oplysninger:</b>

    Alder
    6640 Lunderskov

    Log ind for at kommentere
    4 kommentarer
    skrev d. 25-april-2009 #1

    Berner sennen er en meget hengiven familiehund. Den elsker sin familie ubetinget. Den er forbeholden over for fremmede, derfor er den en fantastisk vagthund. Den er meget knyttet til hjemmet og familien. Den har det bedst hvis alle er samlet. Utrolig kærlig, vil gerne have "knus". Kærlig og god ved andre dyr der også bor i huset. Den er nem at træne med, men er det varmt bliver den doven. Man har en fantastisk komtakt med sin berner. Den vil gerne have opgaver og udfordres Ulemper: Den slæber en del skidt med ind, og i fælde-tiden har man brug for støvsugeren hver dag.

    skrev d. 24-marts-2009 #2

    En skøn hund men desværre har racen store problemer med kræft. 40 % af dem dør af det og den gen. levealder er kun 6,2 år. Har lige måttet aflive vores pragfulde berner. Han blev 6 år og 10 dage.

    skrev d. 05-februar-2009 #3

    En fantastisk og elskelig race. Perfekt familie hund.

    skrev d. 25-januar-2009 #4

    Sød men meget stor. racen bliver meget stor og stærk