Boxeren blev i 1800-tallet skabt som jagthund.
Her hjalp den adelsmænd med at jage. Dens modstandere var bjørne, hjorte og vildsvin I dag er Boxeren en fantastisk familie- / konkurrence hund.
Den er kendt for at være; intelligent, opmærksom, frygtløs, sjov og venlig på én og samme tid.
Scroll længere ned på siden for at blive klogere på Boxerens sind, pleje og historie.
Karaktertræk for Boxer



Udvalgte annoncer

Hej med jer… jeg hedder kunto og er en glad, rolig omsorgsfuld, dygtig og mega go hund til at passe på børn/familie og huset. Elsker leg og gå turer med min ejer. Men fordi min lille mor som er min n...
Er du interesseret i en stor hund, som kan passe på dig og din familie, og som samtidig kan lide at putte og underholde dig med klovneagtige tricks - så er Boxeren måske noget for dig.
Kort og godt om Boxeren
En Boxer er stor, stærk og muskuløs hund
Har et firkantet hoved og en flad næse
Boxeren egner sig ikke til at bo udendørs
Den skal bo der hvor dens ejere er, og have adgang til en dejlig hundekurv
En Boxer kan være reserveret overfor fremmede hunde af samme køn
Den elsker børn og vil beskytte sin familie mod alt i verden
Boxeren kræver minimal pleje
Men meget motion
En Boxer kan leve op til 12 år
Vejer 25 - 32 kilo
Og er alt mellem 53 - 63 cm høj.
Hvordan er en Boxers sind?
En Boxer er kendt for at være intelligent, opmærksom, frygtløs, sjov og venlig på én og samme tid.
Det er en loyal ven, som elsker at lege og hoppe rundt, som en vaskeægte spring-optimist (kender du en Boxer, så ved du hvad jeg mener). :-)
Boxere betragtes ikke som fuldt modne, før de er tre år gamle.
Det betyder, at det er en af de hunderacer, som har en meget lang hvalpe tid - faktisk en af de længste i hundeverdenen.
Det er sikkert der, deres klovnede opførsel kommer fra.
Spørger du en Boxer-ejer vil personen sikkert kunne nikke genkende til racens klovneri, som blandt andet udtrykkes ved et ‘’woo-woo’’ (helt nede fra maven), som i ‘’se på mig’’ samtidig med den udføre en lille dans, når den bliver begejstret.
Udover at underholde dig, fungerer racen også godt som en vagthund, der vil passe på sin familie - præcis på samme måde som en Mastiff, vil gøre det.
Det skal dog nævnes, at en Boxer er en hus-hund og kan ikke udelukkende bruges som vagthund.
Dvs. du må ikke købe en Boxer med tro på, at den skal bo udendørs i en hundegård - det er dens pels alt for kort og uegnet til.
Jo vist, den vil elske at være ude, uanset om det er i en hundegård eller en indhegnet have.
Men når det er koldt, så skal den indenfor og putte varmt og trygt i sin kurv.
Hvis du er villig til at give racen godt med motion, træning og en dejlig hundeseng, så vil du få en fantastisk hund og følgesvend i mange år, som vil elske at gøre alt for dig og resten af familien.
Kan en Boxer med børn og andre kæledyr?
På trods af at en Boxer er fyldt med energi, kan den oftest mærke, at den skal være mere forsigtig og tålmodig over for mindre børn.
Det betyder dog ikke, at du må lade dem være alene, eller ikke være påpasselig.
En Boxer er nemlig en stor og stærk hund, og kan nemt (ved et uheld) komme til at skade mindre legekammerater, uden den har kontrol over det.
Overfor fremmede er den mere forsigtig, den hilser dem venligt velkommen i hjemmet, men holder øje og kan blive aggressiv, hvis den kan fornemme at dens familie eller hjem er i farer.
Hunde af samme køn, er Boxeren ikke altid glad for, mens det ikke er noget problem med det modsatte køn - sjovt nok :)
Hvad kræver en Boxer af motion og stimulering?
For at holde en Boxers muskler tonet og tilfredsstille dens behov for motion og stimulering, så skal du hver eneste dag, sætte tid i kalenderen til at lege eller gå ture med den, mindst to gange om dagen - på en halv times varighed.
Boldkast, lange gåture eller hundesport såsom agility eller frisbee, vil din Boxer elske.
Derudover ses det at racen udmærker sig rigtig godt inde for hundesport som lydighed, smidighed, at gå spor samt i rollen som narkohund og til redningsarbejde.
Hvordan opdrager jeg en Boxer?
En Boxer er meget en legende hund med høj energi, og det bør du udnytte ift. til træningen.
At give din Boxer masser af daglig træning, er den bedste måde at sikre en god opførsel.
En træt Boxer er en god Boxer. For de har brug for rigelig med træning hver eneste dag.
I og med, at racens er avlet til at jagte vildt betyder det, at de bruger en god del tid på at hoppe og springe rundt.
Som unge-hunde har de konstant brug for påmindelser om, at holde sig "nede" på jorden.
Fordi Boxeren er en stærk, aktiv og legende hund, er den måske ikke det bedste valg for en meget skrøbelig ejer.
Ej heller ikke for et lille barn, der nemt kan blive overvældet af denne venlige hoptimist-hund.
Racen er intelligent, men den kan samtidig nemt komme til at kede sig ved gentagelser, så sørg for at træningen er varierende.
At få din Boxer til at tage træning seriøst kræver, at du begynder tidligt og bruger faste retfærdige træningsmetoder og positiv motivation i form af ros, leg og madbelønning.
Husk at være konsekvent, fordi din Boxer er klog vil den lynhurtigt bemærke, hvis du lader den slippe af sted med noget.
De fungerer faktisk lidt på samme måde som små børn i trodsalderen - de skubbe til dine grænser for at se, hvad de kan slippe af sted med.
Derudover skal racen ligesom alle andre racer selvfølgelig udsættes for mange forskellige mennesker, seværdigheder, lyde og oplevelser som hvalp - som muligt.
Det er dette hunde-kyndige vil kalde for den tidlige socialisering, som er en vigtigt del af, at danne en god voksen hund.
Hvilke sygdomme forekommer oftere hos en Boxer?
Boxere er generelt sunde og raske hunde.
Men det skal nævnes, at racen har nogle genetiske problemer, som den kan blive ramt af.
Ikke sagt, at netop din hund får en genetisk sygdom - du skal blot være informeret om muligheden, hvis du har eller overvejer denne race.
Seriøse opdrættere har dog fokus på, at holde racen så fri som muligt, for disse genetiske helbredsproblemer, ved hjælp af genetisk screening af avlsmateriale.
Følgende genetiske sygdomsproblemer kan opstå i racen:
Kræft i form af mastcelletumorer, lymfom, hudkræft og hjernesvulster (især hvide boxere) Hvis din Boxer er lys, skal du anvende solcreme på ørerne, næsen og pelsen, når den er udendørs.
Hjertefejl
Boxer-kardiomyopati
Hoftedysplasi
Hypothyreoidisme
Hornhindedystrofi
Demodicosis
Døvhed
Miljø- og fødevarerelaterede allergier
Gastrisk dilatation-volvulus (GDV)
Derudover har en Boxer ikke særlig høj tolerance for hverken ekstrem varme eller kulde, og skal derfor altid holdes inde i huset som et elsket familiemedlem.
Hvad er gennemsnitsalderen på en Boxer?
En Boxer bliver oftest mellem 10 - 12 år.
Hvordan ser en Boxer ud?
En Boxer er kendt for at være stor, muskuløs og firkantet - med udtrykket ‘’her kommer jeg’’.
Dens næse er fladt trykket ind i hovedet, som om den lige har været en tur i bokseringen og fået en på trynen.
Det gør at racen både ser farlig, sjov og sjusket ud, på én og samme tid.
På grund af deres legende natur og ubegrænsede energi kaldes de også for "Peter Pan" af nogle avls-kyndige.
Pelsen er kort, glat, tæt og fås i flere forskellige farver:
Fawn, som spænder fra let tan til mahogni
Brindle, som er et slående tiger-stribet mønster af sorte striber ovenpå en fawn-farvet pels.
Yderligere vil Boxeren altid have en sort maske i hovedet, med en hvid stribe eller flamme der løber fra øjnene og ned til snuden.
Andre hvide markeringer kan også forekomme. Bemærk dog, at hvide markeringer, der dækker mere end en tredjedel af dens krop, giver en direkte diskvalifikation i showringen.
Det skyldes, at overdreven hvide markeringer hos en Boxer desværre gør dem mere modtagelige for helbredsmæssige sygdomme, såsom hudkræft og døvhed. :(
Tidligere blev Boxere med store hvide markeringer ofte aflivet, men i dag anbringer de fleste opdrættere dem heldigvis hos familier, som knus-elsker dem - på trods af at de aldrig kan blive konkurrencehunde og muligvis bliver ramt af grimme sygdomme.
Hvordan plejer jeg min Boxer?
Racens korte, skinnende pels kræver meget lidt pleje.
En tur med en børste i ny og næ er rigeligt, for at holde de få hundehår væk, som Boxeren kaster af sig.
De fleste hunde af denne race er meget renlige - de er faktisk kendte for at pleje sig selv, lidt ligesom katte gør.
Derfor bør Boxeren ligeledes kun komme i bad ved behov - i ny og næ - den daglige vasketur, det klare den selv.
Tandpleje er selvfølgelig en nødvendighed.
Du bør børste din hunds tænder og købe godbidder som er designet til dens tandhygiejne, som kan hjælpe til en sundere mund.
Start når din Boxer er ung, så den bliver vant til det, og gør det gerne to eller tre gange om ugen, hvis du ikke har tid til det dagligt.
Undgå at lade neglene vokse sig for lange, da det kan ende med at blive ret smertefuldt for din muskuløse ven.
Klip dem gerne en gang om måneden, så burde de være i orden. Sidst men ikke mindst skal du rengøre dens øre regelmæssigt for at fjerne overskydende voks og snavs, så der ikke udvikles en øreinfektion.
Hvad er historien om Boxeren?
Boxeren som vi kender den i dag, kan spores tilbage til Tyskland i slutningen af 1800-tallet.
Dens forfædre var den tyske Bullenbeisser - som stammer fra en blanding af racerne Mastiffs og Bulldog.
Bullenbeisser blev brugt af adelsmænd som jagthund i århundreder til at jage bjørne, vildsvin og hjorte.
Dens opgave var at fange og holde byttet indtil jægeren ankom. Af politiske årsager i Tyskland, mistede Bullenbeisseren senere sit jagt-job - og begyndte i stedet at blive brugt af landmænd og slagtere til at beskytte og drive kvæg.
Den Boxer, vi kender i dag, blev først udviklet i slutningen af det 19. århundrede.
En mand fra München ved navn Georg, avlede en brindle-farvet Bullenbeisser ved navn Flora, med en lokal hund af ukendt oprindelse.
I kuldet var en fawn-hvid han, der blev navngivet Lechner's Box. Det antages at være starten på den Boxer, som vi kender i dag.
Er du og racen Boxer et godt match?
En Boxer anbefales ikke til skrøbelige sjæle, da den med sin klodsede og stærke krop, i så fald, nemt kan vælte en, uden det er med vilje.
Yderligere har denne race har brug for en selvsikker træner, der er konsekvent og fast, men også kærlig.
3 spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du vælger at afskaffe en Boxer:
Er du et erfarent hundemenneske?
Vil du gerne have din hund tæt på dig?
Er du en aktiv hundeejer?
Kan du svare ja til ovenstående, så kan du med god sandsynlighed skabe et dejligt liv for denne lille hoptimist.
Held og lykke!
Copyright Gipote.dk - Det er ulovligt at kopiere denne tekst.
Powered by Froala Editor
Boxer til salg
Boxer
Boxer hvalp til salg. Der er 1 Han - Klar til at komme Hjemmefra. Hvalpen sælges med sundhedsbog fra dyrelægen, vaccination, - chippet - ormekur. Stueopdræt så den vil være vand til mennesker og andr...
Boxer
Boxer hvalpe til salg. Der er 1 Han og 1 Hun - Klar til at komme Hjemmefra nu Hvalpene sælges med sundhedsbog fra dyrelægen, vaccination, - chippet - ormekur. De vil være vand til mennesker og andre ...
Boxer
Boxer hvalpe til salg. Der er 1 Han og 2 Tæver - Klar til at komme Hjemmefra på Fredag Hvalpene sælges med sundhedsbog fra dyrelægen, vaccination, - chippet - ormekur inden de rejser hjemmefra. Stueo...
Boxer
Så er der kun 3 af Danmarks dejligste Boxerhvalpe tilbage. De er klar til at rejse hjemmefra 17-09-2022 og der medfølger sundhedsbog fra dyrlægen.
Har liget købt en boxer tæve fra den 28-05-11 men ved ikke hvor hun kommer fra kan nogle hjælpe ?
Hey Alle sammen: jeg var ude for en grim Oplevelse kom hjem fra arbejde forventede min hvide boxer dreng kom mig i møde !! Men det gjorde han bestemt ikk. Han lå og rystede over hele kroppen havde ild røde øjne og kunne ikke rejse sig op han kunne simpelthen ikke stå på Signe bagben hans blik flaksede og der var ingen kontakt: panik panik min kæreste fatter mobilen ringer til dyrehospital og afsted vi kørte. Nogle der eventuelt har prøvet det før ????????? De gætter på det var en forbi paserense blodprop i hjernen men han er ikke helt på benene endnu så vi skal se tiden an han er 8 år gamel håber nogle kan hjælpe?????? Søger en boxer eller to mere kunne ikke åbne nogle af de meget interesserede annoncer så skriv en mail hvis i har nogle boxer der søger et hjem har altid haft boxer det er vores 2 boxer + i familien er der 4 dejlige boxer mail mig [email protected]
Uha.. Boxer.. Vi er et ungt par som købte hus sidste sommer, og her til sommer vil vi have hund! Vi er nået ned til, at vi enten vil have labrador eller boxer! Vi har ingen børn, men en kat.. Plads og have er der nok af, og vi vil grundet arbejde være hjemmefra max 5 timer om dagen.. Hvad syntes i? :)
hej :) jeg er på jagt efter en hvid boxer hvalp, det skal være en han hund, er der nogen der kender nogen der har sådan en skønhed eller ved hvor jeg kan finde sådan en :)
Boxere er bare den mest fantastiske hund man kan skaffe sig. Deres ubetinget kærlighed og dejlige personlighed er ikke til at stå for, de har bare en helt speciel plads i ens hjerte. Når man først har haft boxer en gang vælger man sjældent noget andet... Jeg skal desværre af med min pga. tidsmangel mht. studie osv. Det er ikke det letteste, men vil ham jo det bedste:-)
Neeej hvor er det skønt at læse, at andre også elsker Boxere :o) Jeg har en han på 7½.Han er- som alle skriver-et legebarn. Jeg er allerede videre i tanken om en boxer mere, da både han og jeg kan få stor glæde af en lille ny :o)
Ja, jeg må tilslutte mig alle de andre indlæg. En boxer er en skøn hund. Jeg har nu boxer nr.2. Hun ligner den første, er ligeså legesyg, kærlig, sjov og aktiv. Den første boxer havde vi, da vi fik vores første barn. Det var en selvfølge, at vi kunne stille kurven med baby nr. 1 på gulvet (selvfølgelig under opsyn)da vi kom hjem, så Trinehunden kunne snuse og sige velkommen. De 2 blev de bedste venner. Har fotos hvor vores dengang ½ år gl. datter og hunden ligger lige op ad hinanden på gulvet. Det samme gentog sig med de næste 2 børn. En boxer er en familiehund, og den vil gerne være sammen med en humoristisk familie, der godt kan grine af, at boxeren til tider glemmer, hvad den har lært. Jeg har haft en del hunde. Jeg mener ikke, man skal have hund, hvis den skal være alene hjemme hele dagen. Nogle hunde kan bedre tåle at være alene end andre. Det er direkte forkert at anskaffe en boxer, hvis den skal være alene hver dag i flere timer. En boxer elsker sin ejer og at være med, hvor tingene foregår. Den er nysgerrig, sjov, lærenem, meget kærlig og lidt fræk. Kan på grund af sit meget glade sind virke lidt voldsom, men forstår man sin boxer, tager sig godt af den, aktiverer den og motionerer den, så får man ikke bedre hund. Alle hunde skal have masser af kærlighed, en boxer skal have endnu mere og ingen skældud, kun positiv indlæring og konsekvens. En boxer bliver senere voksen. En boxer vil gøre alt for at få lov at ligge i sofaen, eller sidde på skødet osv. Hvis man tager sig godt af hunden, er den nem at opdrage. Nu har jeg kun haft tæver, men jeg har kunnet slippe begge løs uden problemer med at kalde dem tilbage. En boxer er en god vagthund. Gør kun, når der er noget at gø af. Så lyder det til gengæld også af noget. Venlig hilsen Mette
Fantastisk - Fantastisk - Fantastisk race, og intet mindre ! Find lige en race som boxeren der er barn fra start til slut. Børnenes bedste ven - aldrig bekymrer man sig om dens hensigter, da lumskhed og agressiv adfærd er en by i Rusland for denne race.Den er et stort legebarn der helst vil være sammen med sin familie, og have det rart. Børn og boxer er som skabt til hinanden - intet sted på jorden er der så trygt at være for et hvilket som helst barn, hvor der er en boxer i nærheden ! Den har en medfødt situationsfornemmelse så den ved når der er et lille barn der skal passes på. Til gengæld er den klar hvis de større børn eller voksne vil lege lidt vildere lege - eller feks. spille fodbold - fedt !!! Boxeren er måske den sjoveste hund i verden, hvis man tænker på at den vil lege og lave tåbeligheder fra den bliver født til den ikke kan mere. Den har selvfølgelig også nogle "fejl" - se her: Den kan absolut ikke lide, at være alene hjemme. Derfor køb den ikke, hvis du alligevel ikke har nok tid til den ! Boxeren kan - ligesom rigtig mange andre store racer - have en tendens til, at skulle "vise sig" over for konkurerende artsfæller. Specielt hanhunde skal vise andre hanhunde hvem der har de "bredeste skuldre". To tæver går for det meste fortræffeligt sammen. Desværre er det meget sjældent, at det går med 2 hanner sammen når de først er blevet kønsmodne. Slutteligt er der i racen problemer med hjerte og spondylose. Der er langt om længe ved, at blive taget hånd om disse problemer i DK. Forhåbentlig vil dette føre til, at der bliver langt imellem de hunde der lider en tidlig død af ovennævnte sygdomme. Det er ikke fair, at man idag kan avle kritikløst med en hund bare fordi den ikke har HD - noget der sjældent er et større problem for boxeren. En opdrætter der både får hjertescannet, og tilsvarende får forældredyrene checket for spondylose har i min verden gjort hvad de kan. Skal du have boxer kan jeg derfor kun anbefale dig, at spørge ind til "stammens sundhed" og få dokumentation på, at ikke kun det obligatoriske HD check er gennemført, men MINDST ligeså vigtigt: Hjerte og spondylose. Hilsen, Morten Juel
kort fortalt,var det et rent tilfælde at jeg købte en boxer - min gamle amr. bulldog var med stor sorg kommet op i hunde himlen, og var allerede skrevet op til en ny. men så en anonce om et kuld boxer hvalpe, også var jeg solgt! jeg har ikke på noget tidspunkt fortrudt på nogen måde at jeg valgte en boxer. i dag er Line snart to år, og selvfølgelig verdens bedste hund(: Line/en boxer er en hund der følger sin ejer i tygt og tynd. en boxer elsker alle og ligeledes kommer alle til at elske den. til dem der overvejer at anskaffe sig en boxer: kan kun sige at det bliver sin bedste ven, men med en boxer kommer der også et stort ansvar (som med andre hunde). men boxeren har også brug for at blive aktiveret, og fortjener at være en del af familien for at den kan fungere godt.
Hej.. Jeg overvejer meget at få mig en Boxer..Er der noget jeg skal være specielt opmærksomme på ? på forhånd tak :)
Jeg er endnu en lykkelig ejer af en vidunderlig boxer tæve. Og som tidligere skrevet er boxeren enormt hengiven til sin ejer. Så ønsker man en hund som udviser oceaner mængder af kærlighed og omsorg for sin famile, så er man et skridt i den rigtige retning hvis man har kig på boxeren. Man skal dog som ejer være forberedt på eventuelle spidse bemærkninger fra uvidende mennesker, som tror at boxeren hører ind under kategorien "muskelhund", og at den grundet sit lidt rå udseende M
*Hej boxer-ejere. Jeg er en ung studerende på snart 20 år. Jeg bliver student til sommer og flytter hjemmefra og har derfor i sinde at anskaffe mig en hund som muligvis godt kunne tænkes at blive en boxer. Siden jeg har været ganske lille har jeg haft et stort ønske om at få mig en hund og plaget min mor til ukendeligheder, men nu har jeg til sommer endelig en mulighed for at få min egen. Jeg har derfor ingen erafaring med hunde, men ved det kræver et stort arbejde og derfor spørg jeg nu jer til råds :) Hvor mange timers arbejde bruger I på jeres boxer, samt hvad koster det jeg økonomisk at have jeres hund? Jeg har hørt meget om at mops som har det samme slags næseparti som boxer har mange problemer og det er derfor en dyr hund i dyrelægeregninger. Har boxer det samme problem, samt hvor mange problemer har I haft med jeres boxer ren sygedomsmæssigt. Jeg glæder mig meget at høre tilbage fra jer. M.v.h. Cecilie Adelaide
hej jeg er en lykkelige ejer af en boxer med stamtavle(ulykkelige)fordi hun desværre er syg hun har en uhelbredlig nyresygdom nepropati,er på specialfoder glad og godt tilpas, vi tager en dag af gangen, vi ved hun dør af sygdommen, hun kan ikke våre alene hjemme, vi er heldigvis efterlønner så hun er altid med os hun er kun 1,6 mdr gammel hvorlænge hun kan leve ved vi ikke, det er hårdt, vi gør alt for hende. den sidste boxer vi havde blev 11 år så de kan blive gamle .hilsen luna
En boxer er en loyal og trofast ven for livet, den beskytter sin familie, passer på sit hjem, og er en dejlig glad familiehund der elsker børn. En boxer er legesyg hele sit liv, og bliver den syg er den ikke en hund der lader sig mærke med det, den er sej og viser sjældent at den har ondt. Den elsker aktivitet og fysisk udfoldelse, og at bruge sin hjerne. Boxeren er en stærk hund og er derfor ikke egnet til ældre mennesker Den er meget glad for nærkontakt, og elsker at ligge i sofaen eller sengen. En boxer kan godt være alene hjemme, men den er ikke glad for det, og 8-10 timer alene er ikke lykken. At være den lykkelige ejer af en boxer,er det samme som at ens liv bliver fyldt med glæde, kærlighed,og trofasthed hver dag. Lea Hildebrand
En boxer knytter sig stærkt til sin familie. Den elsker at blive aktiveret ikke kun fysisk men så sandelig også psykisk- med opgaver til hjernen. De er intelligente og tilpasser sig hurtigt familiens rytmer.Den er en fantastisk brugshund til dem der har de tanker - og en skøn familiehund til hele familien - hvis man bare husker at det er en brugshund der skal aktiveres.Da boxeren er så tæt knyttet til familien er den ikke særlig god til at være alene hjemme, og det er derfor noget der skal trænes meget fra de er helt små. En gang boxer, ALTID boxer;o)