Ålen: Hunde slagter man og æder

 En god hund har altid sin velfortjente plads, og for mig er det i en stor gryde sammen med en masse grøntsager, tilsat lidt sursød sovs og med en koreansk øl til. Mit naturlige forhold til dyr siger mig, at man slagter dem  og så spiser man dem.



Ingen kan vist være i tvivl om, at deltagere i 'Talent 2008' på DR1 med hunde eller andre firbenede væsener på repertoiret har mere end svært ved at slippe igennem talent-dommer Peter Aalbæk Jensens kritiske øjne og sarkastiske kæft.



Ovenstående svada mødte Anja Christiansen og Sofie Eggert i aftenens audition fra Horsens, da de viste hundekunstner med deres kræ, Seiko og Queen.



Knap havde de vist sig på scenen, før Aalbæk dunkede hovedet i bordet, og han kiggede ikke op før et godt stykke inde i nummeret for så to sekunder efter at trykke på buzz-knappen.



�?len havde fået nok.



Og i sidste uge fik en deltager med et tilsvarende nummer nogenlunde samme behandling.



Børn på scenen er heller ikke ligefrem Zentropa-direktørens livret, men i al retfærdighed skal det dog nævnes, at dem kræver han ikke 'pelset, kogt og fordøjet'.



Hvad er det, du har imod børn og hunde?



 Fælles for dem begge er, at man automatisk skal synes, at de er så søde. Det får altså en eller anden satanisk modvilje til at stige op i mig. Når man så oven i købet beder disse væsener  både børn og hunde  om at gøre kunstner, så stiger forpligtelsen hos betragteren yderligere til at synes, at det, man ser, er fantastisk. Jeg har 100 procent mere sympati for en klumpet voksen, der stiller op, forklarer Peter Aalbæk.



Ålen: Jeg kan ikke se, hvilken funktion kæledyr har. Nu er jeg jo fra landet, og dér finder man et smukt princip, der siger, at hvad man har udgifter til at hælde foder på, skal man også kunne hente noget mad ud af igen.



Har du slet ikke haft positive oplevelser med en hund?



Ålem: Jo, men det er længe siden dengang, man af familiære årsager var tvunget til at have en hund. Det skal dog siges, at jeg nu har et par moskus-ænder. De følger mig overalt i haven. Dem har jeg en vis kærlighed for, men det er sgu da, fordi jeg glæder mig til mortensaften og juleaften. Der er sat slut-dato på begge rapændernes levetid.

 Okay, men et er hunde, nogen andet er børn. Dem hader, hader, HADER du at se optræde, sagde du i aftes. Hvorfor?



 Jeg synes, at det ikke gør noget, hvis de holder sig noget i baggrunden. Jeg var en gang til en bedre middag i et bedre hjem i whiskybæltet, og gudhjælpemig om vi ikke skulle sidde og høre på nogle børn læse op af deres stile. Jeg kan ikke tage det. Jeg får lyst til rejse mig og stikke dem en lussing. Børn må gerne være cool, men de skal også acceptere, at der er et hierarki derhjemme. Så kan de hævne sig, når vi bliver gamle. Men indtil da vil det ikke være i vejen med lidt klædelig beskedenhed fra deres side.



 Du udsætter dig selv for alverdens hadeangreb ...



Ja, men jeg er blevet bedt om at være ærlig, og det er da sket, at jeg har stemt børn videre. Så det er ikke, fordi jeg er kategorisk imod. De får bare ingen billige point.



Artikel fra eb.dk