Straf !

Jeg skelner mellem irettesættelse og straf, hvor irettesættelsen er at sige "nej" til hunden, og straf er at skælde ud og eller tage fat i hunden.


Der er mange grunde til at straf er noget som man skal forsøge at undgå, når det gælder opdragelsen af en hund. Jeg skelner mellem irettesættelse og straf, hvor irettesættelsen er at sige "nej" til hunden, og straf er at skælde ud og eller tage fat i hunden. Jeg vil med det samme slå fast, at jeg IKKE opfordrer til at du slår din hund. Det er for mig en helt og aldeles unødvendig handling som ikke under nogen omstændigheder kan accepteres. Jeg beskriver senere hvad du kan gøre, hvis du har brug for "at sætte trumf på" og virkeligt vise din hund at det den gjorde er meget forkert, at det er hunden strengt forbudt at gentage den handling igen.

Der er mange årsager til at straf er en dårlig løsning når det gælder om at ændre på en hunds adfærd. En af grundene til at straf er en dårlig løsning, når du forsøger at ændre din hunds adfærd er, at hunden ikke kan gøre sin handling om, ligegyldigt hvor meget du straffer den. Desværre tror mange fejlagtigt, at hunden anger sin handling når hunden underkaster sig, i forbindelse med at den får skæld ud. Dette er ikke korrekt, hunden forsøger blot at undgå at konflikten optrappes. (Se afsnittet om dæmpende signaler)

Skal der være blot den mindste sandsynlighed for at hunden lærer af straffen, skal den falde i samme øjeblik som den uønskede handling foregår. Der menes øjeblikkeligt, og du har omkring et sekund at reagere i, ellers forbinder hunden ikke straffen med den handling som har udløst at du straffer den. Hvis ikke straffen falder inden for et sekund, får du ikke det resultat ud af at straffe hunden som du ønskede, og dermed er det meningsløst at straffe hunden.

Et eksempel er at hunden stjæler en bøf fra bordet. Du kommer ud i køkkenet og ser hunden tygge på den bøf som du selv skulle have spist til aften, og straks skælder du den hæder og ære fra. Det hunden lærer af straffen er, at det er forbudt at tygge en bøf inden den sluges og derfor vil hunden næste gang den har hentet en bøf på køkkenbordet, forsøge at sluge bøffen så hurtigt som muligt. Hunden forstår ikke at det er fordi den har taget bøffen, at den får skæld ud. Skal det have effekt at straffe i denne situation, skal du gøre det i samme øjeblik som hunden snupper bøffen fra køkkenbordet.

På samme måde er det med en hvalp som f.eks. tisser ude i gangen. Du skælder den ud, og slæber den uden for døren hvor den jo gerne må tisse, men ikke gør det. Straffen har resulteret i at hvalpen forbinder det som forbudt med at tisse når du er i nærheden, hvorfor den vil søge ind i et rum hvor du ikke er næste gang trangen melder sig. Den har ikke lært at det er forbudt at tisse inde, men kun at den skal være sikker på at du ikke er i nærheden når den skal af med vandet. Er du rigtig heldig, så lærer hvalpen dog at den ikke må tisse der hvor du fangede den, men den ved ikke at forbuddet også gælder i stuen, soveværelset, køkkenet osv.

Hunde er ligesom vi mennesker meget forskellige indrettet rent psykologisk. Derfor kan nogle hunde tåle meget/hård straf, mens andre kun tåler lidt eller slet ingen. Da der næppe er nogen der ønsker en aggressiv eller angst hund, skal du være meget opmærksom på hvor hårdt du straffer din hund, hvis du ser dig nødsaget til overhovedet at straffe den. En for hård straf kan nemlig medføre at hunden enten reagerer med aggressivitet eller angst. Det vil sige, at du som hundeejer skal vide helt nøjagtigt hvor hårdt du kan straffe din hund, inden den begynder at tage skade. Samtidigt skal du også vide hvor meget pondus du skal ligge i din straf, før den har nogen effekt. Endeligt skal du, hvis du vælger at straffe din hund, også tage hundens motiv til at udføre handlingen med i strafudmålingen. Jo stærkere motiveret hunden var, jo stærkere skal du straffe. Alt dette skal bedømmes inden for et sekund, så det kræver virkeligt stor indsigt og forståelse af hunden, såfremt straffen skal virke efter hensigten.

Husk på, at straf ikke fratager hunden lysten til den uønskede handling. Det der sker når du straffer din hund er, at hunden næste gang den står i samme situation overvejer om gevinsten ved at udføre handlingen, som den ved er forkert, er større end konsekvenserne ved at udføre den. Vurderer hunden at udbyttet ved handlingen er større end konsekvensen, vælger den at udføre handlingen.

Det er bevist at såfremt en straf skal have vedvarende effekt, skal der meget pondus bag. Ofte skal straffen gentages flere gange, således at virkningen af straffen vedligeholdes. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du straffen din hund for tit, kan den blive immun over for straf, da den tænker at du alligevel altid er sur, ligegyldigt hvad den foretager sig. Straffen må dog ikke være så kraftig, at den fremkalder aggressivitet eller angst hos hunden, for så vil effekten af straffen være uforudsigelig.

Er motivet bag den handling som straffes angst, gør straffen det hele værre end det oprindeligt var. Straf i denne situation vil nemlig medføre øget angst hos hunden, hvilket kan fremprovokere aggression hos hunden, da den vil føle sig trængt op i en krog og ikke ser andre udveje end at kæmpe for sit liv. Samtidigt har du ikke afhjulpet den følelse som ligger bag hundens handling, angsten, hvorfor det med stor sandsynlighed kan forventes at hunden vil foretage den uønskede handling igen.

Hvis hunden ødelægger ting når den er alene hjemme, er det sandsynligt at det sker fordi hunden enten keder sig, eller fordi den er angst for at være alene. Er det angsten der får hunden til at æde dørkarmen, så vil straf højest sandsynligt resultere i at hunden ødelægger endnu mere hvis du skælder den ud for det, simpelthen fordi straffen har gjort den endnu mere bange for at være alene. Der er jo nu også en ubehagelig konsekvens ved at være alene for hunden, nemlig at når du igen komme hjem, så er der atter skæld ud. Uanset hvorfor din hund har ødelagt din nye sofa mens den var alene hjemme, nytter det intet at slæbe hunden hen til sofaen og skælde hunden ud for dens handling. Hunden forstår ikke at du straffer den fordi den har spist af dit møblement. Husk på at du kun har et sekund at straffe hunden i, efter handlingen er foretaget. Straffer du hunden når du kommer hjem, risikerer du at hunden forbinder din hjemkomst med ubehag og straf.

Når du først er begyndt at bruge straf i forbindelsen med opdragelsen af din hund, skal du være meget opmærksom på at du ikke utilsigtet optrapper hårdheden i straffen, eller hvor ofte du straffer utilsigtet. Det gælder hvad enten det er verbal eller fysisk straf. Selv om det måske ikke er dit ønske at straffen hunden hårdere end sidst, lader vi mennesker ind i mellem vores magtesløshed løbe af med os, og lader det gå ud over hunden.

Med mindre du virkeligt har stor indsigt i hundepsykologi, er straf derfor en meget risikobetonen opdragelses metode at gå i krig med. Derfor bør du undgå at straffe hunden, lige meget hvad den måtte have lavet af ulykker.

Selvfølgeligt skal en hund have at vide hvordan vi ønsker at den skal opføre sig. Have ris når den gør noget forkert, og ikke mindst ros når den gør noget rigtigt. Vi mennesker har en tendens til at give forbud, uden at vi samtidigt giver eksempler på hvad hunden gerne må. Derfor er hunden nødsaget til at prøve sig frem, ofte til stor irritation for os mennesker.

Vi er, når vi kommunikerer med hunden, nødsaget til at gøre det på en måde som hunden forstår. Derfor hjælper det intet at forklare hunden, at du bliver ked af det, når den gnaver i dine nye italienske læder sko. Lær hunden at "nej" betyder; "Stop det du er ved øjeblikkeligt". Giv samtidigt med "nejet" hunden et alternativ som den gerne må tygge på, f.eks. ved at bytte skoen ud med et kødben. Derved lærer hunden hvad der er ønsket adfærd og dermed giver positiv opmærksomhed, og samtidigt som en følge heraf, undgå uønsket adfærd som giver negativ opmærksomhed. Vær opmærksom på at hunden altid vil søge din opmærksomhed, og at negativ opmærksomhed er bedre end ingen.

Du skal huske, at din status som flokleder ikke skal komme via fysisk magtanvendelse. Den fysiske dominans er mulig at udøve i praksis over for små hunde, men tænk på at en lille rottweiler hvalp bliver meget stærkere fysisk end du er, når den når sin fuldvoksne vægt på omkring 50 kilo. Derfor handler det om at få hunden til at acceptere dig som flokleder ud fra dine psykologiske evner, uanset om din hund vejer 2 eller 50 kilo.

Lederskabet opbygges fra første dag du får hvalpen hjem. Da vi mennesker er mere intelligente end hunden, vil vi naturligt blive accepteret som flokleder, med mindre at vi dummer os. Blandt ulve og vilde hunde er floklederen den klogeste ulv eller hund i flokken, og dermed ikke altid den fysisk stærkeste. Som mennesker skal vi bruge denne intelligensmæssige overlegenhed over for hunden, til at hjælpe hunden til at forstå hvad der er ønsket adfærd. Det sker ved hjælp af ros når hunden gør noget som du ønsker, og et "nej" når den gør noget uønsket. For en flokleder som udviser et fornuftigt lederskab, er dette rigeligt til at styre hunden.

En sjælden gang kan det dog være nødvendigt at markere sig lidt kraftigere end blot med et "nej". Det gælder specielt i forhold til aggressionen mellem hunde. Hvis du i en sådan situation begynder at rive og ruske i hunden, vi du med stor sandsynlighed blot øge hundens aggressivitet. En stresset hund har nemlig ikke altid kontrol over hvor det ubehagelige stammer fra, hvorfor du risikerer at den opfatter dig som en trussel, og retter aggressionen mod dig i stedet for den anden hund. Det virker måske på hunden som om du har mistet besindelsen, og en hund vil ikke respektere en flokfører som mister besindelsen, da du dermed viser at du ikke er i stand til at bevare overblikket og kontrollen over resten af flokken.

Skulle det en dag komme så vidt, at du er nødsaget til at skride ind over for din hunds aggressivitet over for en anden hund eller andre mennesker, skal det gøres på følgende måde. Du tager fat i hundens kinder, eller på siden af halsen og kigger den ind i øjnene på ca. 10 cm. afstand. Lad være med at løfte den fra jorden. Gør dine øjne store, og tal med åben mund til hunden. Lad for alt i verden være med at råbe. Hvilke ord du siger er underordnet, for hunden forstår dem alligevel ikke. Når hunden kigger væk, slikker sig om munden eller bruger andre af de dæmpende signaler, så har den underkastet sig. Slip derfor hunden igen, og stop alt hvad der minder om yderligere straf af hunden. Blandt ulve og vilde hunden vil floklederen nemlig med det samme stoppe dominansen når en hund har underkastet sig, hvilket du også bør gøre for at forblive en god flokleder i hundens øjne.

Det er vigtigt at du ikke bruger denne metode over for hvalpe, da de ikke er psykisk stærke nok til denne magtfulde demonstration af din dominans. Sker det at en hvalp er aggressiv over for en anden, så stop den med et "nej", eller henled hvalpens opmærksomhed på noget den gerne må.

Selv om du har en voksen hund, er det ikke for sent at ændre på opdragelses metoden. Resultatet af at opgive straf kan meget vel være, at din hund bliver gladere og mere harmonisk, til glæde for både dig og hunden.

--------------------------------------------------------------------------------
Artiklen er venligst lånt ved

Problemhunden

v /Hundepsykolog Brian Honoré Winther



"Husk lovpligtigt hundetegn":http://www.proftag.com
"[

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

avatar

Jannike Jørgensen skrev d. 26-august-2014

Super god artikel som mange hundeejere burde læse.

avatar

Riborg Dæhnert skrev d. 26-august-2014

Jeg har ikke tid til at læse artiklen lige nu - men synes alligevel, jeg vil komme med en kommentar. Jeg har aldrig straffet mine hunde - det fører ikke til noget fornuftigt! Men min nuværende islandske tæve på 8 år bliver godt nok arrig, gør, skælder ud og snapper i forhold til min 3-årige islandske hanhund, hvis han ikke 'opfører sig ordentligt'! F. eks. når han bliver lidt for vild og sprælsk, når der kommer gæster eller vi møder andre hunde. Hun sætter ham tydeligt 'på plads'. Han tager lidt til 'genmæle' - men føjer sig. Min gamle border collietæve skældte så sandelig også de yngre bordier ud, når de blev for frække. Må vi mennesker ikke skælde ud? Jeg må indrømme, at jeg somme råber højt, når han laver 'vilde ting' såsom at springe vildt fremad, når han opdager en mus eller et firben i terrænet - med mig i den anden ende af snoren - så jeg undertiden er faldet. Han sanser ikke, at han er i snor og følger bare sine instinkter. Man siger godt nok, at man ikke skal råbe ad en hund, da den har en betydelig bedre høresans end os - men min Islandske hanhund har altså et virkelig kraftigt organ!

avatar

Winnie skrev d. 26-august-2014

Rigtig god artikel og stof til eftertanke :) jeg kunne så også læse ud fra dette at jeg opdrager helt rigtigt :) nemlig med Nej og alternativer :) men manglede lige den der straf når min hund bliver sur på en anden hund vi går fordi i snor uden snor er der nemlig ikke noget, så vi bruger hundeskoven rigtig meget :)

Log ind for at kommentere og give stjerner