Hvorfor kommer min hund ikke når jeg kalder

- Det er til stor irritation og begrænset frihed for hunden, hvis ikke man kan stole på at den kommer når man kalder.


Hvorfor kommer min hund ikke når jeg kalder



- Det er til stor irritation og begrænset frihed for hunden, hvis ikke man kan stole på at den kommer når man kalder.



Nogle af de typiske årsager er at man simpelthen ikke har øvet det nok, helt fra hunden var hvalp. Det er en øvelse/proces der skal holdes ved lige. Meget intensivt i starten, og lidt mere afslappet når først det fungerer.



Basisindlæring af indkald.

For at være rimelig sikker på succes, er det en god idé at være udstyret med virkelig lækre guffer ?? det kan være pølsestykker, frikadelle eller lidt ost i tern. Hunden må godt vide at du har det i lommerne.

Så slippes hunden løs på et område hvor der ikke sker så meget, der skal heller ikke være frygt for biler eller andet farligt i nærheden. Når hunden har snuset lidt rundt, går du ligeså stille den anden vej. Kig gerne på hunden, og i det splitsekund den lige skal se hvor du er ?? så kalder du hundens navn og ? kom med den gladeste stemme du kan. Når hunden er på vej til dig, må du gerne rose undervejs. Sig evt. dygtig eller ja, ja, ja. Dette er for at fortælle hunden at aktiviteten på vej til dig er det du vil have.

Når hunden så kommer hen, giver du guffer, og lader den løbe igen.

Denne slags indkald skal man lave nogle gange, og indimellem kan man putte snoren på igen.

Men det er netop vigtigt at et indkald også bare er for at få en godbid, og ikke ens betydende med at turen er slut, snoren kommer på  og nu skal vi hjem.



Hvis ikke hunden kommer med det samme, så sæt farten op i modsat retning, sig evt. spændende lyde ?? og ja, det er også tilladt at vifte med armene blot for at skabe sig opmærksomhed (hos hunden og andre som måtte kigge på)



Husk at det ALTID skal være positivt og godt at komme. Skæld ALDRIG hunden ud for at komme hen til dig. Og det er uanset hvor længe den har været om det. Vores hunde går hverken med ur, eller kender klokken, så de ved ikke hvis de er for sent på den. Det eneste man opnår ved at skælde hunden ud, er at den endnu mindre vil hen til os en anden gang.



Hvis hunden er svær at kalde til sig, er det mere relevant at kigge på om man helt generelt er spændende nok, til at hunden vil vælge én. Og hvis ikke det, så er det bare om at få sat gang i nogle positive og spændende aktiviteter, som får hunden til at synes endnu bedre om det fælles samvær.

Selvfølgelig skal man ikke kalde midt imens hunden er i fuld gang med at lege med artsfæller, vent til der er et ophold i legen. Eller hent evt. hunden. Det er bedre end et indkald der ikke efterleves. Nogle gange er vores hunde så optagede af det de er i gang med, at man er nød til at prikke dem på skulderen, for at de kan høre vi vil i kontakt.




"`img:212125:200`()":http://www.proftag.com
"Husk hundetegnet klik her":http://www.proftag.com

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner