Le Berger de Picardie

Le Berger de Picardie når det skal være på fransk. På dansk bliver det bliver det til, Berger Picard .


Det er en gammel fransk hyrde hunderace, som menes at være kommet til Picardiet i Nord Frankrig, sammen med Kelterne i 800 tallet. Nogle kilder hævder at Picarden kan spores helt tilbage til omkring Kristi fødsel.

Kelterne brugte bla. Picarden som vogter for fårene. I dag bruges den også som politi- lavine- og redningshund. Da den desuden har en formidabel god næse, er den en virkelig dygtig sporhund men også en fin ”trøffelhund”

Det kan blive en stor hund med en højde på op til ca. 65 cm for hanhundenes vedkommende og 60 cm for hunhundene. Vægten ligger på mellem 23 og 32 kg, hvilket betyder at det er en slank hund. Picarden har en levealder på ca. 13 år.

På verdensplan lever der omkring 4000 Le Berger de Picardie hunde, heraf er de 3500 at finde i Frankrig. Så det er meget sjældent vi møder denne pjuskede hunderace, med sine fine opadstående stritøre på vores gåture, når vi lufter egne hunde.

*Historien*.
Picarden blev under 1. Verdenskrig brugt som sanitets- og patruljehund og mange hunde døde desværre på ærens mark. Så ved krigens slutning var Berger Picard en meget sjælden hund.

Andens Verdenskrig gjorde det desværre ikke bedre for Berger Picard racen. Som følge at fødevarerationaliseringen i Frankrig var der ikke mad nok til at brødføde både mennesker og dyr og det var kun de hunde der klarede sig ved egen hjælp, der overlevede.

I 1953 lykkedes det at genetablere racen på grund af et virkeligt seriøst avlsarbejde, ud fra de få Berger Picard som havde overlevet både 1. og 2. verdenskrig og i 1956 blev den franske klub ”Le Amis du Berger Picard” dannet. Det er fortjenesten af deres fine avlsarbejde, der i dag har gjort at der findes de tidligere nævnte 4000 hunde og at der hvert år fødes ca. 250 dejlige nye hundehvalpe ☺

*Pelsen*.
Pelsen kræver ikke den store pleje, den skal hverken trimmes eller klippes og pelsen holder sig fint, hvis den får en tur med børsten et par gange om måneden. Da Picarden er naturligt pjusket og af hensyn til hudens naturlige balance, bør hunden ikke vaskes for tit. Den fælder heller ikke ret meget.

*Sundhed*.
Racen har lidt tendens til at have en sart mave, men med den rigtige kost skulle dette kunne undgås.

Som hos alle store hunderacer kan hoftedysplasi forekomme. Hvis dette bliver konstateret, er det vigtigt at blive ved med at træne og motionere med Picarden, så sener og musklerne kan stabilisere leddene og slidgigt undgås. Derved bibeholder den et godt hundeliv.

Mentalitet.
Picarden er med sit pjuskede udseende ikke nogen modehund men en perfekt hund for den som ønsker sig en hund der altid parat til at løse opgaver.

Inde er det en hund der er stille og rolig, der ikke stille de store krav til sine omgivelser. Den ønsker bare at være sammen med sin familie, men kan også fint være alene hjemme, uden de store problemer. Den er nem at have at have med sig på besøg hos venner og familie, da det er en tålmodig og afventende hund, uanset hvor den befinder sig. Picarden søger ikke kontakt med fremmede, men er vagtsom og beskyttende overfor sin familie og den skal nok tilkendegive hvis der kommer ubudne gæster.

Den er meget venlig overfor børn, dog er det ikke altid godt at lade hunde og børn være alene sammen, de taler ikke altid samme sprog.

Ude er Picard en hund der har lyst til at løse opgaver og da er det er en rolig intelligent hund, med en velafbalanceret psyke, er den dygtig som bla. redningshund.

_Copyright gipote.dk 2015_

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner