Hundens rolle for ejeren

Man kan gøre sig mange tanker, både om starten på fællesskabet, men også i forhold til hvilken race eller blanding man vælger. Hvilken størrelse, og hvad er vigtigt i valget af hund.
Kommer hunden måske tilfældigt ind i ens liv, eller er det planlagt til mindste detalje – og sidst men ikke mindst – lever det hele op til forventningerne – for alle parter…

Ofte er man vokset op med hunde, og får sin egen når man flytter hjemmefra, eller når man er i gang med at stifte familie, og rammerne efterhånden skaber plads til en firbenet pelsven.
Andre har aldrig haft hund, men måske har naboen, og den er simpelthen så sød…
Nogle vælger så også at få kat i stedet – og det er jo en helt anden historie, som jeg vil springe let og elegant hen over her…☺

*Hunden fra hvalp*
Hvis man får hunden fra hvalp, knyttes der ofte helt specielle bånd, både for ejerens vedkommende men også for hundens. Samme bånd kan sagtens knyttes senere, specielt hvis det er en hund man arbejder meget med. Det kan være både træningsmæssigt, men i den grad også hvis der er nogle adfærdsmæssige udfordringer.

Der kan komme ridser i lakken, hvis samværet ikke er optimalt, og hunden ikke lever op til de forventninger man har… både dem man har til hunden, men også dem man har til hvordan tingene skal foregå. Både på hjemmebane, men også når man er ude i den virkelige verden og møder andre mennesker og hunde.
Spøgsmålet er så hvor store ridserne er eller bliver, nogle gange oplever jeg desværre de ridser kommer til at fylde så meget, at der ikke rigtig er nogen vej udenom en skilsmisse af hund og ejer… ikke at det er negativt, for det kan såmænd være det bedste for alle parter, men det er aldrig sjovt at tage beslutningen, ej heller at føre den ud i livet.

Nogle vælger en omplacering, så de selv er med til at vælge et nyt hjem for hunden, med tillid til at tingene bliver bedre der, og hunden får det godt.
Andre sætter hunden ved et internat, i tillid til nogle andre tager over, og sikrer hunden overlever.
Og andre igen vælger at få hunden aflivet, fordi de ikke kan bære at andre skal overtage hunden, og måske heller ikke kan få det til at fungere, og dermed leverer hunden til en uvis skæbne.

Og i sådanne situationer må man også kigge på hvilken rolle hunden spiller for ejeren, og hvad der kan være den bedste løsning for alle parter.

`img:451787:300`

*Erstatning for barn?*
Hunden kan også være erstatningen for et barn. Det kan være et pars første forsøg i yngelpleje, for at se om de ligesom kan være nogenlunde enige om at opdrage en hund, og derefter tage et skridt mere, og få et barn sammen.
Det optimale er selvfølgelig så at hunden stadig er en del af familien, når den så øges med et menneskebarn. Men det er desværre ikke altid det lader sig gøre. Det afhænger dels af hundens tidligere kendskab til babyer og børn, men også forældrenes holdning til hvordan det skal forløbe. Og i den grad også hvad der er tilbage af tid i dagligdagen, til både barn og hund.

For mig at se er der ingen relationer som er mere rigtige end andre, det vigtigste set med hundens øjne, er at den er elsket og respekteret, og har mulighed for at få sine basale behov dækket.
Her tænker jeg ikke kun på mad, en god kurv at sove i, og lidt frisk luft. Her tænker jeg på aktivering, træning m.m., hvad der er nødvendigt for den enkelte hund for at trives. At den ikke skal være for længe alene hjemme, har et socialt liv og har mulighed for at opleve nye og spændende ting med jævne mellemrum.
Det er nogle tanker man bør gøre sig allerede inden man anskaffer sig hund, og også tanker omkring hvilken race eller blanding det skal være, alt efter hvad man har af tid til træning, pelspleje, aktivering m.m. Så man kommer ikke udenom at sætte sig godt ind i hvilke behov hunden har, og realistiske tanker på hvordan man opfylder dem.

Hunde har ofte en større rolle i ejerens liv, når ejeren bor alene og har en del tid til hunden. Det bliver jo lidt en erstatning for en partner, så man bruger megen tid sammen, og det er ens sjæleven i glade og mindre glade situationer. Der er selvfølgelig en vis risiko for menneskeliggørelse af hunden her, men der er også mange fællestræk – når blot man husker på hundens oprindelige behov, så kan det ikke gå helt galt.
Den nærhed og tæthed der kan etableres er god for hunden, og giver tryghed. Det svære kan være når der så kommer en anden ind i ejerens liv, så skal der pludselig deles opmærksomhed, og det man kan tolke som jalousi handler egentlig mere om der ikke er den samme tid som der har været.
Her er det vigtigt at en partner også tager del i aktiviteterne med hunden, både for at etablere et forhold der kan gavne, men også for hunden ikke føler sig helt udenfor.
Og her er man jo nød til at tænke på at vælge en partner som også er vild med hunde☺
Citat Lise Nørgaard:
Min sønderjyske mormor nægtede at omgås folk, der ikke kunne lide hunde. For som hun sagde: ” Før eller siden vil det vise sig, at der også er noget andet i vejen med dem.”

Der hvor hunden har været syg, er reddet fra en grum skæbne, man har trænet koncentreret med, eller har haft store adfærdsmæssige udfordringer som man har arbejdet intenst med, kommer helt naturligt også til at fylde mere i ens liv, og få en større betydning. Man knytter bare tættere bånd, jo mere man er sammen, og jo flere oplevelser man har sammen. Det er jo præcis på samme måde med mennesker, dem vi har en masse oplevelser – gode som mindre gode – giver altså noget andet. Der hvor vi gennemlever kriser og modstand sammen med, de giver også nogle tættere bånd, og andre relationer, end dem vi ikke har så meget sammen med.

Hunde kan også være vores indgangsvinkel til at være sociale. Det kan være på luftesteder man mødes med andre hundeejere og snakker om sine hunde, hvordan de opfører sig, får gode råd og i det hele taget oplever et fællesskab, fordi alle har interesse i hunde, og alle kan byde ind med noget.

*Hunden elsker os*
Så skal vi heller ikke underkende det faktum at vores hunde elsker os betingelsesløst. Der er uanset om vi har morgenhår, dårlig ånde, moderne tøj, er over- eller undervægtige eller bare ikke rigtig passer ind andre steder. Vores hunde er glade for os, uanset hvad. De vil gerne gå ture, putte, nusse og være sammen med os. De er til stor trøst når verden går os imod, og er med til at dele vores glade når der er medvind. De er der uanset hvad. Der er modtagelse når man kommer hjem, om det så er efter 30 minutter eller seks timer, så er hunden glad for vi endelig er hjemme, og kan lave noget sammen.
Hvis vi formår at elske dem ligeså betingelsesløst tilbage, så er der meget at vinde, både for hund og ejer. Det at mærke så stor en kærlighed til et andet væsen, er i sig selv berigende. At sidde en stille stund og mærke hundens åndedrag, roligheden, de smukke øjne, og bare svømme helt hen, det kan få selv de værste finanskriser til at blegne – det bliver ikke større☺

Der hvor vi nogle gange ”svigter” den betingelsesløse kærlighed, er når hunden ikke opfører sig helt som vi kunne ønske. Så bliver vi kede af det, irriterede og måske magtesløse – der kommer ridser i lakken, og vi bliver lidt skuffede… men her handler det oftest om at kigge bagom, om ikke andet bagefter situationer, og se på hvad der danner baggrund for hundens reaktion. I 99% i tilfældene kan det pege tilbage på os selv, enten fordi vi ikke har rustet hunden godt nok til at løse situationen, eller fordi vi ikke helt var med da det skete.
Her kan vi ikke bebrejde hunden noget, vi kan blot vedtage hvordan vi løser det fremadrettet, så der ikke kommer flere ridser i lakken.

Det sker ofte at vi i en situation skælder hunden ud, hvor det egentlig er os selv der burde have et møgfald… lad mig nævne et eksempel:
Vi går tur med vores hund, og er måske ikke så glade for at møde andre hunde, som hunden ikke kender, fordi vi ved det ikke altid er en succes.
Når vi så alligevel møder nogen, og vores hund farer frem og gør udfald, hiver vi hunden tilbage og skælder den ud, med større eller mindre gloser. Vi undskylder til dem vi møder, og kommer måske med en eller anden halvdårlig forklaring, eller også skynder vi os bare væk, fordi det er pinligt.
Nogle gange får hunden yderligere et par grimme ord med på vejen – fordi vi er ramt på vores stolthed…

Kigger vi bagom den situation, så handler det oftest om vi ikke har lært vores hunde, hvordan den skal møde fremmede hunde. Den står i en situation hvor den selv må løse udfordringerne, og ikke har megen hjælp i os – vi skælder jo bare ud…
Vi har mere travlt med at skælde ud, og vise dem vi møder at vi bestemt ikke billiger hundens adfærd – for de ikke skal tænke vi er helt uansvarlige…

Men dybest set viser vi hunden at det er en konfliktfyldt situation, og at vi bestemt heller ikke har overblikket over noget som helst, og samtidig er vi dybt utilregnelige… ikke det bedste udgangspunkt for at ændre på noget…

I stedet skulle vi blæse på hvad andre folk måtte tænke om os og vores hund, og i stedet koncentrere os om at få hundens opmærksomhed INDEN den begynder at reagere. Få vist hunden hvordan man kan møde andre, enten ved hunden sætter sig, laver lidt søgeøvelser i græsset, eller blot kigger på hunden som passerer. Her er det af største vigtighed at holde så passende en afstand at det kan blive en succes. Og samtidig få signaleret til dem man møder, at de ikke skal komme tættere på, men blot gå forbi.
På den måde kan vi lære hunden at det er ufarligt, give dem lyst til at koncentrere sig om os, fordi vi er rolige og med overblik, og få situationen til at løse sig optimalt.

*Hvordan er dit forhold til din hund?*
Afslutningsvis vil jeg opfordre dig til at bruge nogle minutter, tage et stykke papir, og lidt kleenex, sætte dig godt til rette, og gøre dig nogle tanker om hvordan forholdet er mellem dig og din hund. Forestil dig den ikke er her længere, og tænk på hvilken rolle den spiller i dit liv. Noter ned hvad du evt. fortryder, eller hvad du gerne vil lave om på, inden det rent faktisk bliver den dag hvor hunden ikke er her længere.
Når du har gjort det, så kys din hund i panden, og start med ændringerne NU.

Af: Merethe Børgart Olesen
Adfærdsrådgiver for hund og menneske

"www.hundepoten.dk":http://www.hundepoten.dk