Et velfungerende hjemkald

_Af Merethe Børgart Olesen – www.hundepoten.dk, Adfærdsrådgiver for hund og menneske_

`>img:446658:300` Et velfungerende hjemkald kommer ikke af sig selv, det kræver lidt planlægning og en indsats helt fra dag ét.

I slutningen vil jeg også skrive lidt om hvordan man kan rette op på et dårligt fungerende hjemkald… for dem som ikke har haft hunden helt fra starten, eller blot er kommet mindre godt fra start

Når hvalpen kommer hjem, skal den naturligvis lige falde til i sit nye hjem, dufte alle krogene igennem, og stille og roligt lære lidt af det udenoms at kende.

Men allerede her kan hjemkaldet begynde, sig eksempelvis hundens navn og ”kom” inden maden serveres, og har du besluttet at bruge fløjte til indkald kan du også bruge det her.

Benyt enhver lejlighed til at kalde på hvalpen, når du kan se den ikke er fuldstændig optaget af noget andet spændende. Beløn med noget godt, og giv masser af ros. Du behøver ikke give godbidder hver gang, ros og nus er også en belønning, og måske det afføder noget endnu mere spændende I skal lave sammen, når hjemkaldet er en succes.

Det kan starte i stuen, og andre steder indendørs, men skal selvfølgelig også i gang udendørs. Er du så heldig at have en have I kan være i, så start der når hvalpen er lidt væk fra dig, kald og ros/beløn når den kommer.

Har du ikke en have, så er det på gåturen, så find gerne et sted hvor du er tryg ved at slippe hvalpen, og der ikke er alt for mange fristelser for den i nærheden.

Undgå at kalde i et væk, når hvalpen er i gang med at lege eller undersøge området intensivt. For det første vil den sikkert slet ikke høre det, men noget andet er at hvis den hører dig, og vælger at ignorere hjemkaldet, så har det den stikmodsatte effekt – så betyder ”kom Fido” snus endelig videre, eller leg som bare pokker… og det er jo ikke det vi ønsker

Efterhånden som der er mere og mere succes og sikkerhed i hjemkaldet, så skal der selvfølgelig også lidt udfordringer til. Så kan du begynde at kalde når du gemmer dig et sted, når afstanden er større, og der i det hele taget er flere udfordringer for både dig og hunden. Men hav stadig fokus på at det ikke må blive mere svært, end der er chance for succes. Hvis der er for mange ”tilbagefald” er du gået for hurtigt frem, og må tilbage til det stadie hvor det stadig var en succes, og så bygge stille og roligt videre derfra.

h2. SKÆLD ALDRIG UD

Uanset hvor sent din hvalp eller unghund reagerer på dit hjemkald, må du ALDRIG skælde den ud – BASTA! Den har ingen anelse om den er for sent i forhold til dine ønsker og forventninger, og hvis der er skæld ud for at komme, så har du sat en rigtig dårlig indlæring i gang – som er at det er skidt at komme hjem.
Så er der nogen der skal have skæld ud når hunden ikke kommer, så er det den der kalder – for et eller andet er gået galt for vedkommende! Så kig indad, og find ud af hvordan du kan gøre det bedre, så din hund får en succes.

Der vil naturligt komme lidt større udfordringer når hunden når kønsmodningen. Der sker en masse kropsligt hos hunden, og dens prioriteringer kan være noget anderledes, end når den er 12 uger gammel, og synes ejeren er den mest fantastiske i hele verden… det er oftest hos hanhundene man møder det, de finder jo ud af der findes tæver, og der kan man sprede sine gener – og det er altså vigtigt.

Så bær over med unghunden, og sæt de situationer op hvor der er chance for succes, og hold evt. hunden lidt mere i snor end ellers, for ikke at ødelægge de gode som allerede er bygget op.

h2. Hos hunden hvor det er gået galt

Her skal du faktisk starte fra start, præcis som var det en hvalp der skulle lære hjemkald. Det som er vigtigt her, er at du gør noget andet end det der er gjort hidtil.
Så hvis du har kaldt ”Fido kom”, så skal du finde på noget andet. Det kunne fint være fløjte, men også andet ordvalg kan gøre det.
Lad os bare tage udgangspunkt i du fløjter for hjemkald, så er fremgangsmåden således:
Start med det fløjt der skal betyde hjemkald, når hunden er forholdsvis tæt på dig. Vær klar til at belønne med noget RIGTIG lækkert.
Langsomt laver du afstanden større og større, og gør det både inde og ude. Undgå de steder hvor der er for mange fristelser, eller andre hunde (legekammerater), udvælg stederne udfra du kan få masser af succes.
Dybest set handler det om at viske tavlen ren hos hunden. Du udfaser det hjemkald der alligevel ikke virker, eller blot har en helt anden betydning for hunden, end at den skal komme til dig.
Samtidig sætter du en spritny øvelse ind, hvor der belønnes så kraftigt at hunden synes det er en rigtig god idé at komme til dig.

I den forbindelse kan det være godt at finde ud af hvad hunden synes er den absolut bedste belønning, og give den. Enten i form af noget spiseligt, eller måske noget yndlingslegetøj, eller at det vellykkede hjemkald giver adgang til en sjov øvelse.

Træn det massivt, og er der flere i familien det skal lykkes for, så skal alle samme tur igennem, eller en kan træne det fast hos hunden, og de andre kan overtage når det lykkes. Blot er det vigtigt at fløjtet er det samme. Og undgå for guds skyld at misbruge fløjtet – så er det nemlig forfra med nye tiltag, og det bliver en anelse tålmodighedskrævende.

Afslutningsvis vil jeg lige nævne at der jo også er forskel på hvilken race man har sig. Der er nogle hunde som helt naturligt holder en kort afstand til ejeren, og er villige til at samarbejde i lange træk. Og så er der andre racer, som er avlet til at klare sig selv, og være meget selvstændige, og ikke så afhængige af ejeren. Her er det naturligt nok en større udfordring at få det til at lykkes. Og igen er der hunde som har så stor aktionsradius at 300 fra ejeren stadig er tæt på i hundens øjne – og her er det nødvendigt med lang snor, og ikke en reel mulighed at få et velfungerende hjemkald, hvis det først er gået galt.

Lykke til med træningen, og husk selv at være i dit es når der skal trænes. :-)