Regnbuebroen

De fleste ejere af et kæledyr kender digtet om ”Regnbuebroen”. Landet hvortil alle dyr kommer, efter de er gået bort.


Her vil de vente på deres ejere, så de i fællesskab kan krydse broen til Paradis og være sammen for evigt. Et utroligt smukt digt, som kan hjælpe os i vores sorg, når vi skal sige farvel eller give slip på vores kæledyr.

Men hvem har skrevet disse smukke ord? Rygtet siger at de er skrevet af en ukendt forfatter. Men Poul C. Dahm, har skrevet en bog med navnet ”The Rainbow Bridge”. I denne bog, som er udgivet i 1997, findes dette smukke digt. Han har endda rettens anerkendelse for, at han er forfatteren til det og han har ikke noget problem med at vi alle gengiver det.

Digtet om ”The Rainbow Bridge” eller på dansk ”Regnbuebroen” skulle bygge på inspiration, fra den nordiske mytologi om broen Bifrost.

h3. Bifrost

Regnbuebroen Bifrost, er formet som en syvfarvet regnbue, der forbinder Asgård, hvor guderne bor og Midgård, hvor menneske bor. Ad denne bro kan guderne besøge menneskene, hvis dette skulle blive nødvendigt.

På toppen af Bifrost ligger Himmelbjerget. Her bor Heimdal, som har fantastiske evner. Han kan høre ulden vokse på fårene og se græsset gro. Ingen jætte vil kunne komme over broen og angribe guderne i Asgård uden at Heimdal som vogter, vil bemærke det.

Bifrost vil efter sigende slå revner og gå i stykker ved Ragnarok, hvis ildjætten Surt, kongen af Muspelheim sammen med sin hær vil krydse broen, - men det er en helt anden historie.

Så her kommer Poul C. Dahns smukke digt, først originalt på engelsk og derefter vores frie oversættelse til dansk.


THE RAINBOW BRIDGE

Paul C. Dahm

There is a bridge connecting Heaven and Earth. 
It is called the Rainbow Bridge because of its many colors.
Just this side of the Rainbow Bridge there is a land
of meadows, hills, and valleys with lush green grass.
When a beloved pet dies, the pet goes to this place.
There is always food and water and warm spring weather.
The old and frail animals are young again.
Those who are maimed are made whole again. 
They play all day with each other.

There is only one thing missing.
They are not with their special person who loved them on earth.
So, each day, they run and play until the day comes
when one suddenly stops playing and looks up!
The nose twitches! The ears are up! The eyes are staring!
And this one suddenly runs from the group.
You have been seen, and when you and your special friend meet, you take him or her in
your arms and embrace.
Your face is kissed again and again and again,
and you look once more into the eyes of your trusting pet.
Then you cross the Rainbow Bridge together,
never to again be separated.

REGNBUEBROEN

Der er en bro, der forbinder himmel og jord.
Den kaldes Regnbuebroen, på grund af sine mange farver.
På den ene side af Regnbuebroen findes et land,-
med enge, bakker og dale med frodigt grønt græs.
Når et elsket kæledyr dør, kommer det hertil.
Der er altid mad, vand, varme og dejligt forår.
De gamle og svagelige dyr bliver unge og stærke igen.
De lemlæstede bliver hele igen.
Dyrene leger hele dagen med hinanden.

Der er kun én ting der mangler.
De er her alene, uden dem som elskede dem på jorden.
Men de leger og har det godt med hinanden, lige indtil den dag,
hvor et af kæledyrene vil stoppe op og se mod horisonten.
Blikket vil være klart og opmærksomt, øjnene vil stråle om kap med solen.
Den begynder at løbe bort fra gruppen, så hurtig dens ben kan bære den.
Du er genkendt og du vil kunne tage dit elskede kæledyr i dine arme og kramme det.
Dit ansigt vil til gengæld blive kysset igen og igen og igen,
og du vil se i de trofaste øjne, at du er ventet og savnet.
Sammen vil I nu krydser Regnbuebroen, for aldrig mere at blive skilt igen.


Måske har du en smukkere fortolkning, så er du meget velkommen til at skrive den i vores kommentar felt.


_www.gipote.dk feb. 2015_

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

avatar

Helle Tengstedt skrev d. 18-februar-2015

Jeg er helt enig med Benny Kun en hunds kærlighed er en ærlig og ægte kærlighed. Kun en hund elsker i lyst og i nød. KUN EN HUND ELSKER FOR LIVET. Jeg savner hver dag de af mine hunde der ikke er her mere og elsker dem jeg lever sammen med idag. Jeg kommer helt bestemt i Hundehimlen og mine bedste venner venter ved regnbuebroen, når den tid kommer.

avatar

Benny Pedersen skrev d. 18-februar-2015

Det er umulig at sætte sig ind i før man har prøvet. Jeg måtte aflive min hvide Schæfer Simba dagen før han blev 10 år På grund af knoglekræft. Alternativet var et ambuteret bagben og smertestillende resten af hans liv. Det kunne jeg ikke byde min hund som lige til han måtte væk var utrolig aktiv. Jeg har før måttet aflive en af mine hunde men ham her kommer jeg aldrig over selv mens jeg sidder og skriver dette sidder jeg og får vand i øjnene og jeg er dog 60 år. Jeg skaffede mig allerede inden for ca. 14 dage en ny hund også Schæfer, men nu tæt på 1,5 år efter har han stadig svært ved at overtage arven efter Simba. Jeg elsker ham men alligevel. Kun en hund er værd at elske, kun en hund hænger sit hjerte op i sine øjne som en lanterne i et vindue på en mørk nat. Kærlighed og had ses lige tydelig, ingen forstillelse, ingen undskyldning, man genkender det for hvad det er. Kun en hunds kærlighed er en ærlig og ægte kærlighed. Kun en hund elsker i lyst og i nød. KUN EN HUND ELSKER FOR LIVET.

avatar

Hertha Frei skrev d. 18-februar-2015

Jeg må erkende, at jeg ikke er kommet over tabet af min 10 år gl. røde irske setter. Det var hårdt at måtte lade ham aflive. Men han led af angst førende til den forfærdelige. Førligheden var ejheller mere intakt. Jeg har ham lige her hvor jeg bor, men føler alligevel et stort tab. Det er nu 1½ år siden. Jeg tror ikke jeg nogensinde kan glemme ham. Hver dag. Jeg har 2 små røde gravhunde som forgylder min hverdag nu, men min setter......han lever i mit sind.....

avatar

winnie olesen skrev d. 18-februar-2015

ja det er frygteligt når man skal op og aflive en hund, da jeg mistede min forhenværende bulldog på grund af sygdom, købte jeg min nuværende hund dagen efter, det hjalp mig over sorgen, selvom den ikke er glemt. winnie olesen

avatar

skrev d. 18-februar-2015

Ja kender det, det er bare så trist når man har brug for det, men så smukt og trøstende.

Log ind for at kommentere og give stjerner