ADVARSEL! Kan ikke siges for tit.

Stol ikke på hvalpesælgere der skriver til dig på tvivlsomt dansk fra udlandet.


Der er ikke noget så dejligt som at berige sit liv med et helt nyt familiemedlem i form af en dejlig hvalp. Og det er der mange af muligheder for. Vi har masser af dygtige opdrættere i Danmark som har søde hvalpe til salg.

Som ny hvalpekøber kan det godt være svært at finde ud af hvor man skal starte. Hvilken race skal man vælge? Hvad for noget udstyr man skal man have?, Hvad koster det at have hund?, er der nogen i familien der er allergisk? osv osv.

Når det kommer til sælger af hundene skal man føle sig tryg. Hvis du kommer i kontakt med en sælger af hvalpe hvor kommunikationen foregår skriftligt på tvivlsomt dansk og hvalpen befinder sig i udlandet, så er det vigtigt at du siger fra. Den type sælgere er kun ude på at franarre dig dine penge. Og de er skruppelløse. De kan f.eks finde på at skrive, at hvis hunden ikke bliver sendt afsted inden 4 dage vil den bliver aflivet.

Så skal man sende penge via Western Union til at dække rejseomkostninger, vaccination osv. Efterfølgende kan det være man får besked fra fragtfirmaet der skal transportere hunden, at det kommer til at koste ekstra da den skal have nogle flere vaccinationer samt en rejse kasse osv osv.

Det fortsætter indtil man selv stopper kommunikationen for der kommer hele tiden nye regninger - Og hvalpen har aldrig eksisteret. Efterfølgende står man tilbage uden hvalp og penge der ikke kommer tilbage igen, samt en rigtig dårlig oplevelse.

Vores anbefaling er at afbryde al kontakt hvis du kommer til at kommunikere på tvivlsom dansk med en sælger der befinder sig i et andet land.

Skriv kommentar under artiklen.
_Gipote.dk_

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner