Kan du med din nabos hund?

Mange steder i Danmark bor vi tæt på hinanden. Det kan nogen gange kræve at vi er tolerante overfor hinanden. Kan du leve med din nabos hund?


Vi har i den seneste tid set eksempler på ekstrem adfærd overfor naboens hund. Søndag den 25 marts blev en hund skudt og dræbt i Holbæk da den havde strejfet rundt i naboens have igennem en periode. En gårdmand fra Nibe indrykkede i starten af April en annonce i den lokale avis med påskriften at han ville dræbe enhver hund der strejfede på hans grund.

I loven om mark- og vejfred står der: at enhver har ret til at dræbe en anden mands dyr, hvis det trænger ind på den pågældendes ejendom – dog forudsat, at dyrets ejer er blevet gjort opmærksom på dette indenfor det seneste år. Men hvad er det der gør at situationen ender helt derude?

"Det handler om tolerance", siger Lars Jensen fra Risskov ved Aarhus. Lars har en Labrador på 5 år som han går tur med hver dag. "Vi har vores faste rutiner, men de blev ændret sidste år". Der er nemlig en Schæferhund på deres faste rute der har angrebet dem da de kom forbi sidste år. "Det er da stærkt utilfredsstillende at jeg ikke kan gå forbi deres hus uden frygt for at min hund bliver angrebet. Jeg har været nød til at ligge vores rute om så vi ikke længere kommer forbi den hund. Selvfølgelig har jeg fortalt ejeren af Schæferen at de skal sørge for at deres hund ikke kan komme ud af sin indhegning".

Men hvorfor har Lars ikke taget konsekvensen og anmeldt hunden. "Det har jeg ikke gjort fordi jeg ikke ønsker ballade. Vi skal jo bo op og ned af hinanden i vores kvarter og skal kunne tolerere hinanden, derfor går jeg nu en anden vej med min hund. Den er godt nok lidt længere, men det har vi vidst begge to godt af" griner Lars.

Desværre er ikke alle så tolerante, men konsekvenserne ved en hund der ikke er forsvarligt indhegnet kan også være store, og der bliver indberettet flere og flere skader forårsaget af hunde. Og nogle af dem er så alvorlige at mennesker bliver bidt og har men af det resten af deres liv.

I følge "forsikringsoplysningen.dk":http://www.forsikringogpension.dk/Search/Results.aspx?k=skader%20forvoldt%20af%20hunde er skader forårsaget af hunde steget igen efter at det faldte i 2005 og 2006. Det har selvfølgelig også betydning at der kommer flere hunde til i de danske familier.

Kan du leve med din nabos hund?

_Gipote.dk 18-04-2012_

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner