Hvalp i julegave - nej vel?

Hvorfor man ikke skal give et kæledyr i julegave


`img:236556:300`

Pas på med hvad du ønsker..

De er så søde og kærlige, de små hundehvalpe eller kattekillinger som du eller måske dine børn ønsker sig så meget i julegave. Men pas nu på du ikke bliver revet med af stemningen. Der er rigtig mange gode grunde til, hvorfor det er en dårlig ide at give et kæledyr i julegave.

*Hvad er det du får?*
Et kæledyr er ikke en ny Iphone, en bamse eller nyt sengetøj. Det er et levende væsen med meget store behov. Du skal overveje at det er en gave for livet. Du kan ikke returnerer den i januar, når den pludselig ikke er så sød mere, og tisser på din nye plaid som du også fik i julegave. Du har påtaget dig et kæmpe ansvar, eller givet et kæmpe ansvar til den du giver et kæledyr. Der følger store forpligtigelser med. Er der tænkt over dyrlæge regninger, udgifter til mad, medicin osv. Du har med et levende væsen at gøre, som kræver tid, opmærksomhed og en god portion økonomi.

*Tømmermænd?*
Skal du til julefrokost i julen? Måske 1 eller 2 juledag. Her skal du tænke på, at dit nye kæledyr skal ud at tisse, sikkert både om natten og meget tidligt om morgenen. I løbet af dagen hvor du måske har "hoved på", kræver dit nye kæledyr også at blive aktiveret. Du kan altså ikke bare ligge på sofaen og lade dyret passe sig selv.
Har du overvejet hvad der skal ske med dit nye kæledyr nytårsaften? Måske skal du til fest, eller måske får du mange på besøg. Den lille ny skal have tid og ro til at tilpasse sig de nye omgivelser, og kan nemt blive stresset af mange mennesker og larm.

*Hverdag igen*
Endelig bliver det jo også hverdag igen. Du skal på arbejde igen. Kan den lille ny være alene hjemme, uden at splitte hele hjemmet ad? Har du set på, om du overhovedet har tid til et levende væsen i dit liv? Eller hvis du har tænkt dig at give et kæledyr i julegave, har du så tænkt på om modtageren har plads og tid - også i længden?

*De er jo kære de små*

`img:236557:300`

Vi falder jo for dem, de store øjne, den bløde pels. Men tænk nu over at de også bliver store. Måske er det ikke den bedste ide at give et levende væsen i julegave. Lad dig ikke forføre af børnene der står med store tårer i øjnene og beder og plager om en hund eller en kat. Hop ikke på at de lover at lufte og passe på den lille ny. Giv dem i stedet en tøjhund, og sig at de skal stå op hver morgen kl. 7 og gå en tur med den. Når de har gjort det i en måned, uden at springe en dag over, så kan i købe en hund.

"`img:238189:600`":http://online.adservicemedia.dk/click2.php?id=2046&bid=145517&media_id=2988


"Læs også - Før du køber hund":http://www.gipote.dk/hunde-artikler/2-Foer-du-koeber-hund

*Der er intet galt i at købe kæledyr i December*
Når alt det her er skrevet, så er der jo ikke noget galt i at anskaffe sig et kæledyr i December. Har du sat dig ordentligt ind i tingene, og mener du at du har tid og overskud, og ikke mindst råd, så er det jo helt i orden. Men giv ikke et kæledyr i julegave.

_Gipote.dk - December 2011_

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner