EFTERLYSNINGER - Pas nu på!!

Flere og flere får stjålet deres hunde, pas nu på derude


`img:226227:200`
En typisk situation. Du skal en tur i supermarked og købe ind. Du kan lige så godt tage hunden med, så den lige får en tur også. Du binder hunden forsvarligt udenfor, på en af de kroge som supermarkedet har sat op. Alt ånder fred og idyl. 20 minutter efter kommer du ud igen med dine indkøbsposer, men hunden er væk. Du bliver lidt forvirret og ser dig omkring. Måske har den rykket sig løs, den må da være der et sted.
Men det er den ikke. Panikken spreder sig, hvor er min lille hund? Der er da for alvor ikke nogle der kunne finde på at _stjæle_ den?? Hvorfor i alt verden skulle nogle stjæle den??

*Der er penge i det*
Tag ikke fejl af hunde-tyve. De er iskolde, effektive og pengebegærlige. Det er ofte de populære dyre små hunderacer de tager. Det er nemt for dem, for racerne er små, hurtige at sælge, og de kan få mange penge for dem. Hunden kan ikke gøre modstand, og måske har de allerede en køber på forhånd. Ind i bilen, køre hen til en rasteplads hvor de har aftalt at mødes med sælger, og en halvtime efter er tyven 5000 kr rigere. Hunden er der ikke mange chancer for at du ser igen.

*Indbrud*
Det sidste nye er så at de her forbrydere laver indbrud i huse. Det er ikke længere DVD afspillere og fladskærme de tager. Det er hunden. Der har været en kedeligt tendens de sidste par år, og tendensen ser ud til at stige. I særlige grove tilfælde har vi hørt om nogle der får stjålet deres hund i deres eget hus, for derefter at blive ringet op af tyvene, som så kræver løs-penge. Sidst var en ung mand i Brabrand ved Århus nød til at betale 3000 kr for at få sin hund tilbage.

*Hvad kan man gøre*
Vi lever desværre i en tid, hvor du ikke kan stille din hund fra dig. Hvis hunden skal med ud og handle, så tag din bedre halvdel med, en ven eller et familiemedlem. Det er desværre nødvendigt at en af jer står ude ved hunden, mens den anden handler ind. Kan det ikke lade sig gøre, så lad hunden blive hjemme.
Du kan ikke en gang vide dig sikker, hvis hunden er i din bil mens du er i butikker, der er eksempler på bilruder der er smadret, og hunde der er stjålet den vej. Så det gode råd må være, lad *aldrig* din hund stå alene uden opsyn! Heller ikke selvom du lige smutter ind på tanken efter en cola. Det tager kun 10 sekunder at samle din hund op og køre væk.

*Har du en kennel*
Du skal være meget opmærksom på den der kommer og vil se din hvalpe. Familien Danmark der kommer ud og vil købe en hvalp er ikke noget problem. Men kommer der mistænksomme personer, så vær ekstra opmærksom. Måske er de bare ude og tjekke hvordan de kan få fingerne i de kære små.

*Når ulykken alligevel er sket*
Hvis man alligevel er så uheldig at miste sin hund, så er der noget man kan gøre. Som det første ringer du til politiet og melder det. Få så mange detaljer som muligt om din hund med når du anmelder. Sæt "efterlyses" seddeler op alle de steder du kommer, især der hvor hunden forsvandt. Måske er der nogle der har set noget. Brug internettet, lav efterlyses annoncer alle de steder du kan, og især på de sociale medier som "facebook":http://facebook.dk/gipote.dk og twittter. Husk billeder af hunden, og specielle kendetegn. Gå alle "hundeannnoncer":http://www.gipote.dk/hunde-annoncer igennem på nettet, og se om din hund er sat til salg.

*De små racer*
Det er især de små forholdsvis dyre racer de går efter, det kan være
"Chihuahua":http://www.gipote.dk/racehunde/62-Chihuahua-korthåret eller "langhåret Chihuahua":http://www.gipote.dk/racehunde/63-Chihuahua-langhåret
Også hunde som "West highland white terrier":http://www.gipote.dk/racehunde/239-West-highland-white-terrier og "Papillon":http://www.gipote.dk/racehunde/175-Papillon er udsatte. Men det kan i princippet være alle racer, der er også eksempler på hele kuld hvalpe der er stjålet fra deres hundemor.

"Se efterlysnings annoncer her":http://www.gipote.dk/hunde-annoncer/kategori/efterlysning/side/1

® _Gipote.dk - september 2011_

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner