Den oversete træning Del 2

Læs anden del af "den oversete træning" her..


 Af: Henrik Kostow


Journalist og hundementaltræner


Der findes efterhånden et væld af interaktivt legetøj til hunde, der kan træne og stimulere hunden mentalt. Meget af det moderne aktiveringslegetøj er af meget høj kvalitet, men ligger oftest i den noget dyre ende af prisskalaen. Det afholder i sagens natur mange fra at gå ud og bruge en masse penge på noget dyrt legetøj, som man ikke en gang ved, om hunden overhovedet gider og lege med.


En gang ville jeg gøre min hund glad og købte et smart - men også temmeligt dyrt! - stykke aktiveringslegetøj. Sammen pakkede vi kassen op og fandt hundes nye legetøj. Men ak! Hunden snuste til det en enkelt gang og stak af med papkassen - det var lige sagen! Siden da har hunden aldrig brugt sit moderne stykke legetøj, og siden er jeg blevet yderst forsigtig med ikke at falde for de smarte reklamer!


Men når det kommer til stykket,  behøver mental træning af hunde slet ikke være nogen (hunde)dyr fornøjelse. I denne artikel vi vi se nærmere på, hvordan man med en billig tennisbold eller frisbee kan træne og stimulere sin hund mentalt.


Den optimale træning


Det bedste du overhovedet kan gøre for din hund er at træne og stimulere den mentalt ad den helt naturlige vej. Udover de allerede nævnte muligheder i den første artikel om den oversete træning, er  her et par andre gode og naturlige muligheder:


 1. Play time!


En af de bedste og mest naturlige måder at træne og socialisere din hund på, er ved at finde en lokal legekammerat til den. Ved eksempelvis at have en fast legedag om ugen - det behøver såmænd ikke være længere  en halv til en hel times tid - opnår du faktisk mange gode og positive resultater:


ü       Din hund bliver socialiseret med hunde og du undgår at "menneskeliggøre" hunden


ü         Hunden bliver samtidig stimuleret både fysisk og mentalt


ü    Leg med andre hunde giver din hund et naturligt afbræk i hverdagen


 


Et andet plus med en ugentlig legetime er, at du får tid og mulighed for at udveksle erfaringer med en anden hundeejer. På samme måde som hunde kan lære af hinanden, kan hundejere samtidig blive nogle gode erfaringer rigere.


 


2. Hundetræning - Træn dig selv OG hunden!


En anden fremragende træningsmulighed er at tilmelde dig en hundeskole eller anden lokal hundetræning. Der findes mange gode og dygtige hundetrænere rundt om i landet, hvor både hunde og mennesker kan lære meget. Det er vigtigt, når du går til træning med din hund, at både du og hunden har tillid til især træneren men også de andre deltagere og at I begge falder godt til på holdet. Begynd evt. med en gratis "snuse-træning", hvor I begge får mulighed for at snuse til holdet og de træningsmetoder, der benyttes. Hvis ikke I synes om det I oplever, skal I stoppe med det samme og finde et andet hold. Jeg har desværre selv oplevet og erfaret fra andre hundeejere, at der er trænere og hold, der har ødelagt gode og velfungerende hunde. Det kræver et kæmpe arbejde at gøre skaden god igen, så det bedste vil være helt at undgå det fra begyndelsen med at gå til sagen med en sund og positiv kritisk holdning. 


 


3, Hundesport - sjov for hunde og mennesker


Hundesport er meget mere end eksempelvis gruppeorganiseret agility. Organiseret hundesport er ikke altid en billig fornøjelse, og det vil altid afholde nogen fra at kast sig ud i det. Hvorfor betale for noget, som man ikke ved om hunden overhovedet bryder sig om? Nej, vel?


 


Men hundesport kan være alt andet end et bekosteligt bekendtskab for en hundeejers pengepund. Du kan rent faktisk for meget få penge begynde din egen hundesportstræning! Det eneste du skal investere i er en nylon frisbee, tennisbold eller et andet stykke legetøj, som kan bruge til at kaste med. Hvis din hund er glad for en gammel gren, er det også et ganske udemærket stykke legetøj til dette formål.


 


Nu tænker du måske hvad fysisk aktivitet og hundetræning har med mental træning og stimulering af din hund at gøre? Svaret er faktisk ganske enkelt: ALT! Fysisk træning af hunde involverer nemlig altid mere mental træning end man umiddelbart skulle tro. Når du kaster din hunds frisbee, bold eller gren, skal den nemlig fokusere ikke bare på det du kaster, men også på dig. Enhver form for træning, hvor hun skal fokusere og koncentrere sig, er ganske glimrende mental træning og stimulering.


 


Et par praktiske råd


Når du bruger fysisk træning til at træne og stimulere din hund mnetalt, er det blot et par ganske enkle regler, der er værd at huske:


 


Før du overhovedet kaster, skal hunden sidde pænt ved din venstre side. Det styrker dens koncentrationsevne og gør det samtidig lettere for dig at styre hunden og I undgår begge to unødige problemer.


 


Varier altid retningen på dine kast. Det holder altid hunden på poterne, når den skal forsøge at "gætte" sig til, hvor den skal løbe hen næste gang du kaster.


 


De første gange du kaster hundens legetøj, vil den rent instinktivt bare sætte afsted. Men forsøg at få hunden til at blive indtil du giver den love til at hente dens bold eller frisbee. Brug et bestemt "BLIV" og en fremstrakt hånd til at få hunden til at blive og kommandoen "APPORT" og en indbydende gestus når hunden må løbe. Beløn gerne hunden med en lille godbid, når den gør det rigtige og ALTID når den kommer tilbage med det du kastede. Det virker altid på selv de mest stædige hunde! Det hele kræver lidt øvelse og tålmodighed, men hvad gør ikke det her i livet? Bare aldrig giv op og fortsæt så længe det er nødvendigt. Tålmodighed er og bliver en dyd!


 


Disse helt enkle opmærksomhedsøvelser er det man kalder grundlæggende mental træning og er ganske enkelt nødvendigt for din hunds muligheder for at udvikle sig mentalt og blive en smart og klog hund. Og ikke nok med det: Du har samtidig taget det første skridt til at undgå adfærdsproblemer, der potentielt kan have katastrofale følger for dig, din hund og ikke midst for dit indbo!


 


I den næste artikel om den oversete træning her på gipote.dk, går vi et skridt videre og ser nærmere på den lidt mere komplekse del af mental træning og stimulering - blandt andet nogle sjove lege, du kan lege med din hund og hvad man kan 




"[img:212125:200]()":http://www.proftag.com
"Husk hundetegnet klik her":http://www.proftag.com

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner