Kan hunden huske, når den har gjort noget galt ?

Kan hunden huske, når den har gjort noget galt ?

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg oplever ofte, at hundeejerne mener, at deres hund kan huske, at den har gjort noget, den ikke måtte.

Det kan for eksempel dreje sig om hunde, der ødelægger, når de er alene hjemme, eller hunde med et problem omkring renlighed.

Begrundelsen er ofte, at hunden underkaster sig ved mødet med dem, eller at den ikke kommer hen til dem på vanlig måde, når den har ødelagt noget. Eller at hunden "skammer sig", når ejerne tager den ødelagte genstand og viser hunden den, mens de skælder ud.

Men hunden er ikke klar over, at det er den, der har forårsaget ulykken.

Den kan ikke huske det, og skammer sig ikke!

Hunde er højerestående sociale dyr og meget intelligente. Men vi kan og må ikke sammenligne deres intelligens med vores.

Vi mennesker har en tendens til at overføre vores begrebsverden til dyrene. Vi taler om, at hunden er jaloux, at den skammer sig, føler skyld, er ond eller provokerende. Men vi glemmer, at vi taler om menneskeskabte begreber, som hunden ingen forudsætninger har for at kunne føle.

Hunden er født med en overlevelsesdrift, instinkter, og en parathed til at lære ganske specielle adfærdsformer og reaktioner.

Man kan sige, at hunden overvejende lærer gennem erfaring.

Dens forståelsesverden skabes af de reaktioner, dens adfærd udløser. Hvis en bestemt handling udløser et positivt resultat for hunden, er der større sandsynlighed for, at den næste gang vil gentage samme handling, hvis den står i en lignende situation. Hvor imod den ikke vil gøre det samme igen, såfremt udfaldet er negativt for hunden.

I naturen drejer det sig om overlevelse; ulven/hunden er simpelthen nød til at lære af sine handlinger her og nu. Det koster for mange ressourcer for eksempel at falde ned af den samme klippe fem gange.

Hukommelses- og indlæringsprocesser er med andre ord tæt forbundne og kan næppe adskilles.

For at en hund skal kunne sammenkoble en bestemt adfærd med en henholdsvis positiv som negativ reaktion, er det tvingende nødvendigt at omgivelsernes reaktion falder prompte.

Det vil sige, det sker samtidig med hundens adfærd eller kommer indenfor ganske få sekunder efter. Går der længere tid vil hunden være i gang med en anden adfærd, og det vil så være denne, vi forstærker.

Vi kan med vores sprog, såvel det talte som det skrevne, bevæge os frem og tilbage i datiden, nutiden og fremtiden. Det kan hunden ikke. Den er bundet til her og nu situationen og årsag-virkning relationen.

Det er den viden, vi blandt andet drager nytte af, når vi skal lære vores hunde noget.

Denne begrænsning betyder så også, at hunden ikke kan forbinde vores reaktion på det ødelagte gulvtæppe eller klatten på gulvet med en handling, den selv har udført tidligere.

I det øjeblik vores reaktion fremkommer, er hunden mentalt et helt andet sted, og afstraffelsen sammenkobles med det, der aktuelt sker i øjeblikket. Nemlig at dens ejer kommer hjem. Hunden danner en association, der siger, at når ejeren kommer ind af døren, får den skæld ud. Ergo kryber den. Måske endda også i de tilfælde, hvor den ikke har ødelagt noget.

Mange påstår, at hunden udmærket er klar over, at det er den, der har ødelagt skoene, fordi den underkaster sig, når ejeren viser den skoene, mens han skælder ud.

Jeg plejer at bede vedkommende prøve noget andet næste gang, situationen opstår. For eksempel at tage en hat, en grydeske, en pung, eller ligegyldigt hvad, blot det er en neutral genstand, som hunden ikke har haft fat i. Og så vise hunden den, mens den får skæld ud.

Hvad sker så? Hunden vil udvise fuldstændig samme underkastelse, som den gjorde med genstanden, den havde ødelagt. Fordi det er vores kropssprog og vrede, hunden reagerer på. Når floklederen er vred, underkaster underhunden sig, ganske som i naturen!

Nogle hunde lærer, at når der ligger ødelagte genstande på for eksempel stue gulvet i det øjeblik, ejeren kommer hjem, så er den gal.

De kobler med andre ord genstanden med ejerens hjemkomst og har lært, at det betyder ubehag.

Man kunne postulere, at dette støtter påstanden om, at hunden godt kan huske, at det er den, der har fortaget ugerningen. Det interessante er imidlertid, at hunde reagerer også på ødelæggelser eller klatter, som andre hunde har lavet.

Hunde lærer altså ikke, at de ikke må være destruktive ved at se den ødelagte genstand. De forbinder ikke det ødelagte med egen adfærd, men kan derimod risikere at blive bange for ejeren eller genstanden, fordi der lagres et erindringsbillede i hukommelsen, som er dannet på grundlag af associationer mellem tingen/ejeren og genstanden.

Hunden har en glimrende hukommelse. Den kan blot ikke forbinde to hændelser, der er adskilt i tid: Altså ejerens reaktion på noget, der er sket for et stykke tid siden. Derimod vil den ved gentagelser lære, hvorvidt en adfærd resulterer i noget positivt eller negativt.

Indlæringen kan også foregå ved, at hundens handling udløser en meget stærk påvirkning. Det er for eksempel det, der sker når hunden oplever noget, der gør den meget bange. Næste gang den befinder sig i en lignende situation, vil den huske og reagere med angst. Eller modsat, hunden er fænomenal til at huske, hvem der har kiks i lommen!

Jamen, hvad gør man så - noget må man vel gøre, når hunden har gjort noget galt? Skal vreden ud, må man bruge fantasien. Det kan være, at køkkengulvet trænger til at blive skrubbet! Kun opnår man intet ved at straffe hunden.

Ignorér foreteelsen, tag symptomet alvorligt og arbejd videre med årsagen til, at hunden har reageret uhensigtsmæssigt.

Det er ikke så svært at få hunde til at krybe, det er straks vanskeligere at få dem til at holde op igen

God fornøjelse.

Hundepsykologen

Lone Greva, cand.psych.
www.hundepsykologen.dk


"Husk lovpligtigt hundetegn":http://www.proftag.com
"`