10 års jubilæum på Brande Internat

Torsdag den 28. maj var der fest på Brande Internat


Det er nemlig i år lige præcis 10 år siden Birgit og Kent Karlsen tog den store beslutning at blive internatledere, og det skal fejres. Samme dag vil deres helt nye flotte kattehus blive indviet.



Kent og Birgit er ikke helt almindelige, de har begge store dyrehjerter, og de lever og ånder for at give hjemløse hunde og katte et godt liv. De har også en hunde- og kattepension, som er umådelig populær, fordi det er rygtedes, at der bliver dyrene passet rigtig godt.



Kent og Birgit har gennem årene sørget for, at rigtig mange hunde og katte har fået nye gode familier.

Bare fra 2003 til 2008 har mere end 1600 hunde fået et nyt hjem, og 1921 katte har fået nye familier.



Det er ikke kun hos dyrene Birgit og Kent er populære, det er de også hos menneskene.

Derfor er jubilæet også et tilløbsstykke. Det forventes, at der kommer omkring 100 gæster til receptionen.


 


Gipote.dk og Kattepote.dk ønsker tillykke :)




"[img:212125:200]()":http://www.proftag.com
"Husk hundetegnet klik her":http://www.proftag.com

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner