Hunde-mishandling viste sig at være leg

Den mand, der mandag blev efterlyst for hundemishandling i TV 2's kriminalmagasin Station 2 Efterlyst, har i går meldt sig selv til politiet


 Og efter en samtale med manden kan politiet nu fastslå, at der ikke var tale om dyremishandling, men en leg med hunden, som er en amstaff.


Manden, som ejer hunden, havde selv filmet sin hund med sit mobilkamera, og den film fik politiet lov at se. Og da den særdeles levende hund også blev fremvist og undersøgt af en dyrlæge, var sagen klar.


 


 


"Efter at have set filmen, er der ingen tvivl om, at der var tale om leg. Hunden hoppede selv op og tog fat i kæppen, hvorefter den vred sig," fortæller Michael Sørensen fra Vestegnens Politi, som har efterforsket sagen.


Sagen blev ellers først efterforsket som en mishandlingssag og politiet fik mange henvendelser fra offentligheden efter indslaget blev sendt i Station 2 Efterlyst.


Også Dyrenes Beskyttelse og en række private havde udlovet en dusør, som skulle udbetales til den, der havde oplysninger, som kunne føre til dyremishandleren. Dusøren er nu trukket tilbage.


Kilde: TV 2


Dyrenes Beskyttelse afblæser dusør


vad mange troede var mishandling var en noget voldsom leg.



Ejeren af hunden har overfor politiet dokumenteret at alt, hvad der foregik i skoven, var noget hunden selv havde lyst til. Det man troede var slag med kæppe, var kæppe hunden greb i luften, når de blev kastet. Den hang ved egen kraft i træet og var ikke ved at blive kvalt. Alt dette havde ejeren selv filmet.



Et vidne til forløbet havde på afstand filmet optrinnet, og på denne film så det ud som om, hunden var hængt op i træet. Det var noget der satte sindene i kog, og Dyrenes Beskyttelse blev kimet ned af forargede borgere, der ønskede sagen opklaret, siger pressechef Gitte Staffeldt.



Lige nu sidder Dyrenes Beskyttelse tilbage med en følelse af lettelse, men også med en taknemmelighed over, at så mange mennesker reagerer, når de ser overgreb på dyr.


Kilde: Dyrenes Beskyttelse



 


 




"`img:212125:200`()":http://www.proftag.com
"Husk hundetegnet klik her":http://www.proftag.com

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner