Løse rottweilere skambed terrier

en politibetjent måtte med sin tjenestepistol aflive hunden på stedet.


Klokken 20 i aftes var en 82-årig mand fra Kirke-Eskilstrup ude at lufte sin lille terrier, da to løse rottweilere kom løbende mod ham og den lille hund.

Terrieren blev skambidt af rottweilerne, og politiet så sig nødsaget til at aflive terrieren på stedet med en tjenestepistol for at sætte en stopper for hundens lidelser.

Den ene rottweiler, en hanhund, blev indfanget på stedet, efter at have fået peberspray i hovedet, så den kunne falde til ro.

En tæve løb fra stedet, og er stadig ikke indfanget.

Ejeren af de to rottweilere efterlyste hundene klokken 19.40, efter de var stukket af fra bopælen i Store-Merløse.

Ejeren blev senere tilkaldt og forsøgte selv at finde frem til den forsvundne hund.

Hanhunden blev efterfølgende bragt til et hundeinternat.

- Det er op til ejeren, om hunden skal aflives, siger Carsten Andersen, kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk

Artiklen er fra Eb.dk

"Husk lovpligtigt hundetegn":http://www.proftag.com
"`

0 stjerner fordelt på 0 stemmer

Kommentar

Log ind for at kommentere og give stjerner