Oprettet 12. januar 2018

Beagle





Race
Race
Beagle
Alder
Alder
4½ år
Køn
Køn
Hun



Annoncebeskrivelse


Race: Beagle Farve: Tricolor Køn: Hun
Vægt: 17,7 kg Alder: 4½ år Pris: 3000,00 Mindy er den skønneste beagle-pige, der desværre havnede midt i en skilsmisse, og ingen af parterne kunne få arrangeret en ny bopæl, hvor Mindy kunne følge med. Vi sætter derfor hermed alle sejl for at finde verdens bedste beagle-erfarne hjem til hende, som kan imødekomme alle hendes behov. Og der er en del, for Mindy er en sensitiv pige. Hendes kommende familie skal derfor være skræddersyet til at kunne dække alle hendes behov, nu hvor hun har været igennem så svær og hård en periode. Mindy har, grundet det sidste stykke tids store forandringer i hendes ellers stabile dags-rytmer, udviklet separationsangst, og kan på nuværende tidspunkt ikke være alene hjemme. Dette er første punkt, der skal kunne opfyldes af hendes kommende familie: At hun ikke kan og skal forlades det næste lange stykke tid. Naturligvis skal det trænes, men Mindy skal "nulstilles" og i en lang periode fremadrettet ikke spekulere på at blive forladt. Mindy er glad for mennesker, skal dog lige se folk an. Hun ville godt kunne rumme at der kom børn på besøg i hendes nye hjem, men hun trives ikke med børn omkring sig hele tiden, så hendes nye hjem skal være børnefrit.  Vores smukke beagle-pige her er lidt utryg ved store hunde (især schæfere) men ellers har hun det helt fint med hunde på hendes egen størrelse. Katte gør hun af, men er nok mere bange for dem end noget andet, hvis det endelig kommer til det. Mindy elsker at træne. Hun har gået til klikkertræning som hvalp, og responderede rigtig positivt på det, så hendes kommende familie skal være trænings-mindede og kunne tilbyde hende noget lignende, så hendes kønne hoved bliver stimuleret, som det skal. Sidst men ikke mindst, er Mindy naturligvis madglad (Man er vel beagle) og efterlader man mad, så kan vi garantere, at hun finder det, om hun så skal forcere borde og stole! og så knytter Mindy meget stærke bånd med sit menneske!! Hun har et kæmpe nærheds-behov, og kommer nok aldrig til at egne sig til en fuldtidsarbejdende familie, hverken nu, hvor hun ikke kan være alene, eller senere, selvom hun måske på sigt lærer at være alene nogle timer.

Sælger kan desværre ikke kontaktes da annoncen ikke længere er aktiv.

;