Oprettet 18. september 2023

Søger sød, ældre labrador eller lignende :)

7830 Vinderup

Annoncebeskrivelse

Race: Labrador, Golden retriever, Berner Sennen og lignende

Vi bor på landet, uden børn, men med en meget gammel kat. Vi ønsker en rigtig sød, gerne ældre og rimeligt rolig hundeven i mellemstørrelsen.

Lidt om os: Vi hedder Peter og Marie og er midt i fyrrene, og vi bor lidt uden for Vinderup i et stort hus med en stor - snart indhegnet - have, og med skove, hede og Limfjorden tæt på. Vi søger en god ven, der gerne vil med Marie ud på nogle lange, gode gåture, og som på en rolig måde kan blive venner med vores kat.

Marie arbejder mest hjemmefra, så hunden vil ikke være meget alene, og den vil som regel også kunne komme med, når vi er ude. Til gengæld betyder det meget, at den kan gå nogenlunde pænt, for Marie elsker at tage billeder på sine ture, og her skulle den gerne kunne stoppe pænt op og snuse lidt imens.

Marie har tidligere haft hunde, blandt andet en sct Bernhardshund igennem mange år.

Vi kører gerne for at møde hunden, inden begge parter kan bestemme sig for, om der er kemi. Racen betyder ikke så meget, så længe den har et godt sind - men vi foretrækker dog lidt større hunde :)

Vi glæder os til at høre fra jer :)

Marie og Peter


Er du interesseret?
Se tlf nr. og e-mail for kun 19 kr i 5 dage
  • Danmarks største hundeportal
  • Opret konto
Kontakt køber