Oprettet 5. juni 2021

Søger Bichon Havanaise hvalp

Postnummer og by ikke angivet

Annoncebeskrivelse

Race: Bichon Havanaise

Hej GiPote-brugere,

Vi er en familie på fire som brændende ønsker os en Bichon Havanais hvalp. Det er særligt racens evne til at være familiens naturlige midtpunkt og dens legesyge og dejlige temperament der gør, at valget efter grundig research er faldet på netop denne race.
Lidt om os: Vores familie består af mor Marie, der arbejder som læge i børnepsykiatrien, far Jais, der er musiker og lige nu arbejder som podcast-journalist, lillebror Anton på 5 år som starter i skole til sommer, elsker trampolinen i haven og hygge i sofaen. Sidst men ikke mindst er der storesøster Vilma på 10 år som går i 4. klasse, elsker hunde og har drømt om én så længe vi kan huske – og ellers elsker at være sammen med sine venner og lege i haven. Vilma går selv hjem fra skole og kan derfor være hjemme ved hunden fra midt på dagen. Hun er pligtopfyldende, kærlig og vil være hvalpens bedste ven.
Vi er i sommers flyttet fra Kbh NV til Dyssegård hvor vi bor i en dejlig villalejlighed med egen stor have som er hegnet helt ind. Den vil være perfekt til mange timers leg for en hund med sine mennesker 😊
Desuden elsker vi at gå ture i området, ja, faktisk har vi forberedt på at få en hund i en grad så vi dagligt er på flere gåture i det dejlige trygge område vi er landet i.
Vi har som sagt kigget længe efter en hund og far Jais er vokset op med hund hele sin barndom. VI ved hvad det kræver af nærvær og tid og vi synes at tidspunktet er helt rigtigt og at særligt børnene er store nok nu. Mht. ferier holder vi altid ferie i Danmark og har aldrig været tiltrukket af at være på lange udlandsrejser – så vi forestiller os at vores kommende hund vil skulle med os hvor end vi skal og at vi planlægger livet ud fra også dens behov.
Vi håber sådan at kunne komme i betragtning til en af jeres kommende små hvalpe og ser frem til at høre fra jer. Vi kommer gerne på besøg og fortæller lidt mere om os selv.

Mange gode hilsner,
Marie og familie


Er du interesseret?
Se tlf nr. og e-mail for kun 19 kr i 5 dage
  • Danmarks største hundeportal
  • Opret konto
Kontakt køber