- Brug og smid væk

På diverse hundesider kan man se forskellige grunde til at folk vælger at skille sig af med deres hund:

"Skilsmisse/vi er gået fra hinanden": INDEN man køber hund, finder man ud af hvem der skal tage vare på den i tilfælde af den situation.

"Vi skulle flytte og måtte ikke have hunden med": Selvom det kan være svært, ER det altså til at finde lejligheder/huse hvor man må have hunden med. Men nogle gider blot ikke gøre sig umage.

"Jeg har ikke tid nok": Det skulle du have overvejet inden du fik hund. Desuden vælger man selv hvordan man prioriterer, så har man ikke tid nok, har man selv valgt det sådan.

Pludselig opstået allergi kan jeg forstå, kan man ikke få vejret og øjnene konstant løber i vand kan der ikke være anden udvej. Men de andre grunde er blot udtryk for tankeløshed og "brug og smid væk" mentalitet.

Du har helt ret i de tre første situationer, men allergien har jeg en fornemmelse af, tit bliver "misbrugt". Alle har forståelse for det, og man kan jo ikke rigtig se om det er sandt, for når hunden er væk, er allergien jo også væk. Jeg kender et par eksempler på, den er "brugt".

- Ja, ganske enig. Jeg skriver også blot at det er en af de eneste grunde der ville kunne godtages.

Men internaterne oplever jo f.eks. "Pludseligt opståede" allergisymptomer her op til sommerferien.

Folk skulle fandme skamme sig....

Selvfølgelig, når allergien er der, er man nødt til at skille sig af med hunden!

Men der er mange, som bare vælger hunden fra for let. Og det er rigtig synd. Og hvis man har børn, giver man også dem et helt forkert billede af det, at have hund. Så lærer man dem netop, at køb og smid væk også virker her!

Jeg er enig langt hen ad vejen, men bestemt ikke i det hele.

Det er let at have den rette holdning og være lidt frelst, men jeg kender flere hundeejere, som med blødende hjerte må skilles fra deres elskede hund fx p.g.a. skilsmisse. Akurat som man ikke aftaler hvem der skal have børnene i tilfælde af skilsmisse, aftaler man nok heller ikke, hvem der skal have kæledyr. I tilfælde af skilsmisse, må mange flytte i lejlighed, og står man uden tag over hovedet, har man ikke tid og overskud til at finde en lejebolig, hvor man må have hund.

Det kan også være at økonomien bliver så stram, at man må sætte arbejdstiden op. Det er rigtigt at man må prioriterer, men står valget mellem at give ungerne mad i maven og tag over hovedet, så vælger man nok ikke at gå ned i tid, for at kunne have tid til hunden.

Jeg er ganske klar over, at mange vælger hund uden at tænke sig ret meget om, og derfor bliver lidt trætte og vælger at komme af med hunden igen, men det er langt fra i alle tilfælde.

Og - set fra hundens side - er det så så skønt at blive hos en ejer der helst er fri??????

Mange tænksomme hilsner

Silke og Susanne

Hej med jer,

Jeg kan ikke lade være med at liiiige komme med en kommentar. Det er bestemt rigtig at nogle mennesker kommer med dårlige undskyldninger for, hvorfor det må af med deres hund - det er bestemt dem, der ikke tænker sig om med hensyn til det med at få en hund og det ansvar der kan til.

Men de eksempler der nævnes kan da være reele nok. En skilsmisse er jo ikke rar og man burde og burde have planlagt det og det og måske det er planlagt, men det er gået i vasken...

Tja, bolig forhold... det er ikke altid nemt at få en bolig.....

Ens arbejdssituation kan ændre sig, af nød, tiden kan være presset.

Og allergi... tja, det er da næsten den jeg vil sige, er mest klumset - det kan man da trods alt få undersøgt før man får hunden, men stadigvæk!

Jeg synes at man skal passe på med at skære alle over en kam og tænke på at livet ikke kører på en lige linie, at der sker uforudsete ting, der gør at man ikke magter sin hund eller man simpelhen ikke kan have den mere.

Jeg vælger at stole på de annoncer jeg ser og er det usandt, hvilket jeg aldrig vil kunne finde ud, tja så har hunden det også meget bedre et helt andet sted, for nogen gerne vil tage sig af den.

Venlig hilsen
Sofie Gehling

hej Susanne,

Vi må have siddet med nøjagtige samme tanker, på samme tid - morsomt ;-);

Hilsen
Sofie

Hej Sofie.'

Ja, det var pudsigt :o);

Og at vi er enige, kan der vist ikke herske tvivl om :o);

Glade VUF fra Silke og mange hilsner fra Susanne

Davs alle
jeg er da også enig langt hen ad vejen. Men jeg har også måtte opgive en dejlig hund, fordi hun var for aktiv til mig. Ikke alle af den race, D/S gårdhund er så aktive. Jeg kunne ikke byde hende de rette betingelser, så derfor kom hun videre til et nyt godt hjem.
jeg har bestemt ikke dårlig samvittighed over dette, det må være bedre end en aflivning, som alt for mange desværre vælger.
Vi savner hende da stadig, men det var det rette for os og hende.
Vh Lonni

Jeg ved godt, at min mening er lidt farvet af oplevelser, jeg har set meget tæt på.
En familie har haft fire vidunderlige hunde, i løbet af få år. Alle er blevet aflivet, af ikke-eksisterende grunde, aggressivitet, allergi og lignende. Det gør altså, at man godt kan blive lidt "hård i filten" og skeptisk, desværre.
Nu har familien fået en kat. Hvor længe mon det varer?

Ej hvor synd.. Men jeg tror ikke at en kat gør det meget bedre.. :(.. Jeg håber ikke at de også afliver den om et par år.. Eller før ..

Skilsmisse er Ikke en gyldig grund.
Der er en der nævner at man heller ikke aftaler hvem der skal have børnene. - Men hvad gør man ved dem da? En hund er et ansvar og man kan ikke regne med at alting varer evigt.
- Derfor er det ens ansvar at man på forhånd aftaler hvem der skal tage sig af dyret hvis det nu ikke går.

Jeg har selv prøvet at stå stort set uden tag over hovedet, men min hund er stdig hos mig og det vil hun være til hun ikke er til længere.

Kære Maria.

Det er prisværdigt og heldigt for dig at du havde mulighed for at beholde din hund hos dig. Det er bare ikke alle der er så heldige, og det er ikke fair at udstile mennesker der er i nød, som nogle følelseskolde mennesker der er ligeglade med deres dyr.

Silke + Susanne

Selvfølgelig er der mennesker, som har gode grunde til at skille sig af med deres hunde og måske gør det med blødende hjerte.

Men jeg har også lagt mærke til rigtig, rigtig mange annoncer (f.eks. herinde og på den blå avis), hvor folk sælger hunden pga. manglende tid, manglende overskud til aktivering, eller at de skal flytte sammen med deres nye kæreste, som har allergi (jeg ville aldrig starte et forhold til en mand, som havde hundeallergi - han kunne vel nærmest ikke engang komme på besøg hos mig, så?).

Jeg synes, at det er synd for hundene, at de bliver ofre for en køb-og-smid væk mentalitet. Men forhåbentlig kommer de til et nyt og bedre hjem, hvor der er tid til dem. Det kunne jeg f.eks. godt have ønsket for den tydeligvis understimulerede Jack Russel terrier, jeg på et tidspunkt mødte, hvis ejer gik og skændtes med sine døtre om, hvem der skulle gå tur med den. Hun syntes ikke selv, at hun havde tid, og teenagedøtrene gad ikke. Hun sagde så til mig "jeg ville ønske, at jeg havde sat mig ind i, hvad racen krævede, inden vi fik ham, men han så jo så sød ud som hvalp". :-/