Indlæg: 6

Oprettet af | Oprettet: 01-08-2008, 13:59

Naboens nye hund gøer uafladeligt.

Min mand og jeg er kommet i et dilema.
Vores naboer har fået ny hund, en gravhunde hvalp. De har bygget en løbegård til den, lige under vores vindue, der er kun en hæk imellem.

Når de forlader huset, lader de hvalpen være i hundegården, og den gøer og piver uafladeligt, indtil de er hjemme igen. Når de er hjemme, og den løber frit hører vi den stort set ikke, men når den er i hundegården gøer den som sagt uafladeligt.

Hvordan kan man gøre dem opmærksom på problemet, uden at sætte det gode naboskab over styr. Det er ærligt talt ulideligt at høre på, især her i sommervarmen, hvor alle døre og vinduer står åbne. Vi kan ikke engang få ørenlyd på terassen.

Hvad gør vi ????

Skriv et svar til indlægget



01-08-2008, 14:16

Hej Tanja.
Det er rigtig irriterende at høre på, og også synd for det lille pus, som slet ikke bryder sig om, at blive ladt alene.
I dit sted ville jeg vælge, at tage en stille og rolig snak, ikke som en klage, med dine naboer. Det er jo slet ikke sikkert, at de ved, problemet er der, når hvalpen kun gør når den er alene hjemme. Det tror jeg ikke kan sætte det gode naboskab over styr.

Jeg har engang haft en hund, der selv lukkede soveværelses-døren op, og satte sig i fodenden af sengen og gøede af alle, der kom forbi, når vi var kørt på arbejde. Jeg troede bare, at hunden snød sig til en lur i sengen, når vi var væk. Min nabo fortalte mig så, hvad hunden "bedrev", så blev døren barikaderet lidt bedre, og jeg var glad for at få det at vide, og vores naboskab har holdt i næsten 30 år, på trods af hunde og teenagebørn til begge sider.
Hilsen Lillian

01-08-2008, 14:33

Hej lillian

Vi ligger ikke ud med " en klage ". Vi vil starte med at sige, at vi altså sagtens kan høre, at de har fået hund.

Vi vil meget gerne bevare det gode naboskab, men er mildest talt forundrede over deres tiltag. De flyttede ind for 6 -7 år siden, med verdens dejligste schæferhund. Den døde så for et lille år siden, og nu har de så åbenbart valgt en gravhund. Med det arbejde de tydeligvis havde lagt i deres schæfer undrer det os meget, at deres nye hund bare bliver sat i hundegård, uden omtanke for en hvalps behov for tilvænning til et nyt hjem og det at være i hundegård. De har højest haft den i 3 uger, for de har fået den mens vi var på ferie. Men allerede nu er det tydeligt, at den bare skal være i hundegård, hvis de forlader huset, hvilket de allerede nu gør i flere timer ad gangen.

Ud over at vi er lidt trætte af, at de har placeret hundegården lige under vores vindue, når de har masser af plads bagud, mod en tom grund iøvrigt, så er vi selvfølgelig ikke interesseret i, at have en gøende gravhund som nabo de næste mange år.

Vi har nu ladet det køre en god uge, for ligesom at se, om de i det hele taget arbejder med hvad vi synes er et problem, dens evindelige gøen. Det gør de tilsyneladende ikke. Næste skridt vil være, at vi pænt og roligt gør opmærksom på, at den gøer meget, og det lige under vores vindue, 3 meter fra vores terasse. Den kan høres gennem hele huset, faktisk helt hen til købmanden.

Vi håber meget, at en venlig henstilling vil klare problemet, men vi er dog ikke villige til affinde os med situationen permanent.

Vi er som sagt meget forundrede over, at de på trods af deres skønne schæfer tilsyneladende ved så lidt om det at have hvalp.

01-08-2008, 14:45

Hej Tanja.
Jeg kan sagtens forstå, du er forundret. Netop når de har haft så dejlig en schæfer, må der være lagt mange timer i den, så vælger man ikke at få ny hund, for at sætte den i løbegård!

Jeg håber meget det vil lykkes for Jer, at få en " fredelig" have og hverdag igen,
Lillian

01-08-2008, 15:36

Jo tak, det håber vi da på. Jeg arbejder hjemmefra, så jeg kan rigtig høre den dagen igennem.

Vi overvejer selv at få hund. Jeg er den der er mest hooked på idéen. Men med en gøende hund hos naboen, kan man jo godt blive lidt bekymret for, hvilke vaner vores hund ville få af det spetakkel. To hunde er står og gøer er ikke lige sagen.

Irriterende er det ihvertfald, og ikke lige noget der fremmer min mands lyst til at få hund.

03-08-2008, 08:35

Jeg var selv så glad da mine naboer kom og klagede over hunden gøede og pev, når jeg ikke var hjemme, så jeg kunne hjælpe den med at lære det.

Tror mange hundeejer der har haft en "god" hund tidligere glemmer hvor meget arbejde det kræver, og forlanger lidt at den nye hund bare falder ind i rollen.

03-08-2008, 12:00

Nu er det min erfaring at gravhunde gøer meget. Mine søde naboer passer deres datters hvalpe - gravhund et par gange om ugen. Naboen er så hjemme, går små ture i haven med den, men selvom de er sammen hele dagen gør den konstant. jeg har selv hund der er meget glad for andrer hunde og hun var da nysgerrig i begyndelsen over det " bette kræ ", men nu ignorere hun gravhunden fuldstændig og har aldrig fået for vane selv at begynde at gø. Så det tror jeg ikke du / I skal være bange for. Så længe jeres evt. hund får opfyldt sine behov med nærvær og at være ønsket.