Indlæg: 0

Oprettet af | Oprettet: 26-07-2008, 09:46

Tante Silke

Min lille maltesertæve Silke har travlt for tiden. Hun er nemlig blevet tante!

Katten fik 4 smukke killinger onsdag morgen, og Silke var meget nysgerrig. Hun fik lov at komme op i sengen (her valgte Mille nemlig at føde sine killinger), da den sidste lige var født. Jeg var godt nok spændt på, hvordan hun ville tage det, så jeg havde et godt tag i hende. Men det var der ingen grund til, hun hjalp med at slikke den lille ren og vimsede rundt og snusede og kiggede.

Nu har hun påtaget sig jobbet som barnepige, og hjælper missemor med at holde de små rene, og holder et vågent øje med dem, når missemor skal have en pause.

Men - om natten - hold da kaje!!!!!! Silke passer så godt på de små, at jeg har været nødt til at lukke hende inde i soveværelset hos mig. Ellers farer hun rundt og bjæffer vildt op, hvis der er en "forkert" lyd udenfor. Ja, hun bliver sgi stresset den lille hund. Alle de farlige ting der kan ske med killingerne - dem skal hun nok holde på afstand.

Om dagen er det en fornøjelse at se. her til morgen, var katten gået en tur og Silke holdt vagt og passede de små. En af dem havde forvillet sig lidt væk, og hun skubbede den forsigtigt hen til de andre igen, mens hendes hale var nede. Silkes hale er "humørbarometer", og det er tydeligt at hun tager sit job alvorligt.

Det er rigtig sjovt at se, men jeg synes det er lidt synd for Silke at hun bliver så stresset.

Tante Silke og Susanne

Skriv et svar til indlægget