Hej alle,
Vi har en dejlig terrier, han er 1,5 år gammel har har ikke haft nogen nævneværdige adfærdsproblemer før.
Nu er han så begyndt (nogle gange) at være ligesom beskyttende overfor sin mad og nogle gange tyggeben eller sin plads i sofaen. Når vi fx. giver ham maden står han ligesom over den, hvis jeg rækker hånden ud, (og ikke læner mig ind over ham, men sidder ved siden af ham) for enten at give ham en af tørfodder pillerne dukker/underkaster han sig som om jeg skælder ham voldsomt ud! Han bider/napper ikke ud efter mig men lader mig tage pillen og fodre ham med den. Når han gør dette er det som om han underkaster sig, men det er meget modvilligt virker det som om og han følger min hånd meget nøje!
Han er meget opmærksom på mig hele tiden og ligger sig ved siden af maden selvom han ikke rigtig vil spise den. Nogle gange ryster han ligesom også.
Enkelte gange hvis vi har ville flytte ham fx. fra sofaen eller hvis han har ligget i vejen på gulvet og han er været MEGET træt har han knorret på en mærkelig lav måde, som om han ikke har lyst til at knorre men skal gøre det. Første gang har jeg givet ham et fur fordi jeg troede det var noget magt-demonstration, men det tror jeg ikke så meget på mere, så nu snakker vi bare sagte til ham i stedet. Det opildner ikke situationen men afhjælper den heller ikke.
Han har ikke ondt nogen steder, og jeg har ikke skældt ham ud i forbindelse med at han har fået sin mad. Første gang han viste den adfærd var faktisk da han var på vej op på vores stuebord og jeg skældte ham ud og ville have ham til at gå ned, så knorrede han af mig og jeg skældte ham godt ud.
Nogle gange når seancen ligesom er ovre bliver han så meget overgearet og skal slikke på os og være sådan helt overdreven fjollet - det kan jeg forstå hvis vi har skældt ham meget ud og så ligesom holder op og stopper, men ikke i ovennævnte situationer.
Hvad gør vi rigtig, hvad gør vi forkert? Jeg kan godt se at det lyder som om vores hund er virkelig bange for os, men vi har ikke gjort ham noget så det undrer os meget?
mvh.
Desmo's far
P.s. Jeg har af flere omgang ladet som om jeg har spist af hans skål inden han får den, og det er okay, nogle gange kan vi drikke vand sammen og det er også fint ;-)