Hej Rikke,
Du kan købe en decideret hvalpesele (koster ca. 60 kr.) til ham som du så spænder mere og mere ud til den ikke kan mere, og så håbe på at han er så stor at han kan passe den endelige sele på det tidspunkt.
Nu ved jeg ikke helt hvornår en Cocker er helt udvokset, men Uldtotterne var begge næsten udvoksede da de var ca. 1 år og de gik faktisk med en kattesele (jeg har aldrig fortalt dem det for ikke at de skal få komplekser over det!!) fordi de var så små da jeg fik dem, at en alm. hvalpesele var for stor. Det passede fint med at katteselen var spændt ud til det yderste da de så fik den sele jeg ønskede de skulle have som voksne. Den blev så spændt helt ind i starten og gradvist lidt ud efterhånden som der kom flere muskler og vægt på dem.
Kom til at tænke på at det ville være en rigtig god service fra sele-sælgernes side, hvis de lavede et koncept hvor man købte en sele og i starten fik en hvalpemodel i udlån, som så blev byttet til den endelige sele når hunden var stor nok til det, ikk? På den måde kunne de gå med den samme slags sele hele tiden. Nå bare en tanke.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne