Hej igen Ulla,
Jeg kan varmt anbefale at have to hunde. Hos os gik det som smurt at tilføje Luffe til "flokken", men det skal så også lige siges at han var en ualmindelig nem hvalp - ja vi kaldte ham faktisk verdens nemmeste hvalp. Men der er nok heller ingen tvivl om at den lille lærer en masse af den store og på den måde får man meget forærende.
Jeg er så heldig at mine hunde begge er ikke-fældende, så lige præcis der har jeg ikke dobbelt arbejde, men til gengæld skal de så børstes flere gange ugentlig. Nu synes jeg så at pelsplejen er både sjov og hyggelig, så det er ikke det store problem for mig. Men at de ikke fælder er jo ikke ensbetydende med at de ikke sviner - for det gør de! En af deres helt store interesser er at finde grankogler og barkflis ude i haven og så tage det med ind og ligge og splitte det ad i tusinde stumper - hurra for støvsugeren!
Og så skal man være indstillet på at træne med hver hund for sig - selv har jeg valgt at gå på træningshold med hver enkelt hund for jeg er ikke disciplineret (eller dygtig) nok til at selvtræne. Det anbefales også at gå ture med hver enkelt hund hver for sig af og til, der er jeg heller ikke skarp nok må jeg nok indrømme, men Mille kan sagtens gå tur uden Luffe hvis hun skal en gang i mellem og Luffe kommer jo også ud alene, når vi tager til træning.
Med hensyn til gøen skal du nok være klar på, at her lærer den lille også af den store og jeg ved jo at gravhunde gør en del. Det gør mine også, det er begge af racer, som oprindelig var opdrættet som alarmhunde på templer og slotte, så jo vi har også gøen her hos os. Jeg træner til stadighed med dem og er kommet dertil at jeg nu kan stoppe dem inden de kommer for godt i gang, men helt forhindre at de "sætter alarmen i gang" kan jeg ikke, og jeg tvivler på om jeg nogensinde kommer dertil. Men jeg kan da holde det på et meget acceptabelt niveau, og naboerne har heller ikke klaget endnu!
Så det ville være lyv at sige, at der ikke er mere arbejde med at have to hunde, men glæden over dem og ved at se hvordan de leger og slås med hinanden og hvordan de holder sammen er det hele værd synes jeg.
Glæder mig til at se en tigerstribet gravhund en gang.
Potedask fra
Gitte og Uldtotterne