Der er ingen tvivl om, at jeres hund er nervøs. Om det er medfødt eller på grund af han har haft en eller flere dårlige oplevelser, ikke blevet forstået som hvalp eller ung hund, er uvist. Men I skal i hvert fald ikke røre ham, når han sover, det kan forskrække enhver hund. Det er også tydeligt for mig, at han ikke forstår, hvorfor i tager fat i ham og skælder ham ud, fordi han gør. Jeg tror ikke det skyldes aggressivitet, snarer at han er bange, og derfor snapper han ud efter jer. Du skriver ikke i hvilke situationer der er årsag til han gør. Eks : Er det ude i haven ? evt. i forhaven af forbipasserende ? når han kigger ud af vinduer ? Når I går ture, så prøv at have god kontakt til ham, evt. med en godbid, snak med ham, hav ham i line, men ikke i stram line, når nogen og nogle nærmer sig, helst før. Det tyder på han ikke er socialiseret som han burde være som hvalp allerede fra han var ca. 10 uger gammel, eller yngre, til den store verden han skulle ud i. Det vil være godt hvis I nu kunne gøre ham tryg i disse situationer, hvis I lavede aftaler med nogle i kender, der kom hos jer, eller I besøgte, og han så fik lov til at snuse til dem, deres biler, cykler, m.m. Det gælder om at skabe tryghed for ham, til den hverdag han skal lære at fungere i. Både hjemme og ude. Han kan evt. i en tid have brug for noget medicinsk støtte, men det må du tale med dyrlægen om. Jeg forstår I ikke har haft meget gavn af adfærdspsykologen, ved kun at få at vide han er en klog og venlig hund, der ikke fejler noget. For både han og jer har brug for råd og hjælp. Så han og I kan få et godt og trygt "samliv" mange år fremover.
