Jeg fik for snart to uger siden en omplaceret hund på 14 måneder (pomeranerblanding). De gamle ejere fortalte, at han godt kunne være alene hjemme, og at han gøede et par minutter, lige når de gik, men ellers ikke.
I løbet af den første uge gik jeg fra ham to gange i kortere tid. Han gøede kun ca. 1/2-1 minut, når jeg gik og ellers ikke. Han var meget overgearet, når jeg kom tilbage, men jeg forholdt mig roligt og ventede med at give ham opmærksomhed, til han var faldet til ro (hilste dog lige på ham, når jeg kom hjem). Han fik et tæppe og en trøje, der lugter af mig, til at ligge i, mens jeg var væk.
Efter en uge skulle jeg så ud en aften, hvor jeg skulle være væk en del timer. Denne gange gøede han i ca. 10 minutter da jeg gik (jeg stod længere nede på trappen og lyttede), og da jeg kom hjem efter 4 1/2 time (jeg tog tidligt hjem, da jeg var urolig for ham), var han meget stresset. I lang tid blev han ved med at løbe og hoppe rundt, pibe, bide på en meget manisk måde i sit legetøj, gispe efter vejret og han havde nærmest store udstående øjne. Efter lidt tid gik jeg en tur med ham, men da vi kom hjem igen virkede han stadig meget stresset, og der gik lang tid, før han faldt til ro.
Jeg har nu lavet alene hjemme træning med ham, hvor jeg går lidt længere tid hver dag. Han er helt holdt op med at gø, når jeg går, men han virker stadig stresset, når jeg kommer hjem: bider meget manisk i sit legetøj, har svært ved at falde til ro og gisper nogle gange efter vejret. Det er ikke så slemt som den første gang, og der går heller ikke lige så lang tid, før han falder ned, men vi er altså også kun oppe på, at jeg går i 45 minutter!
Han skal normalt ikke være meget alene, da jeg har ham med på arbejde, men nogle gange skal jeg ud om aftenen, og det skal han jo helst kunne klare. Han er en meget loyal og kærlig hund, der plejer at følge efter mig rundt og altid lægger sig i det rum, jeg befinder mig i.
Faktisk er han jo rigtig god til at være alene - han gør ikke og ødelægger ikke tingene. Men jeg får det så dårligt over at se, at han er stresset, når jeg kommer hjem. Er der ikke noget, jeg kan gøre for at berolige ham, så han hurtigere falder til ro? Jeg prøver selv at være meget afslappet og rolig, men det ser ikke ud til at hjælpe ham. Hvordan håndterer jeg bedst situationen?