Indlæg: 2

Oprettet af | Oprettet: 15-10-2019, 14:01

Omplacering eller ej

Hej herinde
Jeg ved at dette er et ømtåleligt emne for mange, og havde da heller aldrig forestillet mig at jeg skulle skrive et sådant opslag
Situationen er denne - min kæreste og jeg venter vores første barn, jeg er pt. i uge 27 og er sat til at skulle føde først i januar 2020.
For omkring 3 måneder siden valgte vi at anskaffe os en hundehvalp. Når jeg den dag i dag tænker tilbage kan jeg kun synes at jeg ikke har kunne tænke klart og greb ud efter alt der måske kunne få mig til at føle en smule glæde.
Da vi anskaffede os hunden var jeg allerede sygemeldt med stress og depression, noget som grundet min graviditet og alle hormoner var blusset op.
Jeg tror jeg inderst inde godt var klar over at det var en dum beslutning at få hund på sådan et tidspunkt og min kæreste troede at det ville gavne mig.. Jeg synes livet var meningsløst og så ikke grund til at stå op hver morgen. Jeg havde det slemt.
I takt med jeg kom længere i graviditeten og trætheden og kvalmen lagde sig har jeg været knap så depressiv, men helt vildt stresset over denne hvalp.
Jytte er så sød og kærlig og er ligesom en hvalp på 5 måneder bør være, problemet er hos mig, det er jeg helt klar over. De sidste 2 måneder har jeg vaklet imellem og finde et nyt hjem til hende og beholde hende, at stå midt imellem stresser både mig og kæresten, ja sikkert også hunden.
Det gør så ondt at skulle indrømme at man har været så dum at anskaffe sig et lille hjælpeløst væsen, for blot at ville svigte den.
Jeg har dårlig samvittighed overfor hende hver eneste dag, fordi min energi ikke slår til hos hende, min søvn er helt forskruet grundet stress over situationen og så er det svært at være omkring sådan en udhvilet og frisk hvalp.
Jeg har dårlig samvittighed over at tage hjemmefra, selvom hun godt kan, jeg har trænet det med hende. Men jeg kan ikke slappe af og nyde noget når jeg er afsted.
Situationen er i det hele taget så ubehagelig og føler mig som et ondt menneske.
Jeg har ikke haft tid eller overskud til at nyde min graviditet i det omfang jeg kunne have ønsket mig, og min kæreste og jeg har også rykket os fra hinanden mentalt fordi vi ikke er helt enige i denne her situation. Han synes det er dejligt at have en hund og komme hjem til efter en arbejdsdag på 8 timer, mens jeg er udmattet efter en dag med aktivering af hunden.
Jeg skriver for evt at høre jeres mening, har nogen stået i lignende situation, har i gode råd til hvad der kunne gøres? Alt modtages med kyshånd.

Skriv et svar til indlægget



15-10-2019, 15:43

Uha - ikke en sjov situation at stå i!
Jeg vil foreslå at den kommer i hundebørnehave nogle dage om ugen, hvis der altså ligger en i nærheden og økonomien er til det.
Ellers kan i jo overveje at hun bliver en delehund fx at en anden familie passer hende 1-2 uger om måneden?

Og hvis i beslutter at hun skal have et nyt hjem, så vil jeg helt klart anbefale genbrugshund (søg på facebook) - der kan i være sikre på at hun får en god ny familie

20-10-2019, 14:36

Kære Charlotte. Glem alt om "dårlig samvittighed" fordi I har begået den fejl at anskaffe jer en hundehvalp, som hjælp til dig mod stress og depression. At få en hundehvalp i hjemmet som jo er et nyt familiemedlem, er meget krævende, noget man skal have både lyst og energi til, hvis det skal lykkes at blive til glæde for både hunden, din mand og dig. Nu er du også gravid, så mit bedste råd til jer skal være. Søg og find et nyt godt og kærligt hjem til jeres hvalp. Hvis i har mulighed for det, så kontakt hvalpens opdrætter, bed denne om at tage hvalpen retur, eller i det mindste hjælpe jer med at finde et nyt hjem. En ansvarlig opdrætter hjælper gerne sine hvalpekøbere, både med gode råd i opdragelsen, og om nødvendig, ved et hjemskift. Får i brug for anden hjælp til hjemskift, kan jeg anbefale "Dyreværnet" i Rødovre, som altid er villige til at overtage og hjælpe hundeejere ved hjemskift af en hund. Du og din mand skal have ro og derfor af med hvalpen, så i kan koncentrere jer om at glæde jer til at blive forældre, det er også bedst for hvalpen, som hurtigt vil vænne sig til at bo hos sin nye familie, som har tid, ønske og energi til at få en hvalp i hjemmet.