kamphunde amok på broholmer !

http://ekstrabladet.dk/112/article1009984.ece

Jeg ved ikke rigtig hvad der sker med kamphundene nogle gange, men er ved at være liiiidt utryg ved dem. Er det bare mig ??

Hej Pia.
Nej, det er ikke bare dig. Jeg har to mindre hunde, og jeg går konsekvent altid over på den anden side, når jeg møder en hund af den type. Jeg ved godt, ejerne af disse hunde, altid fortæller, hvor dejlige, sociale osv. deres hund er. Men man har jo set hvad der kan ske, mange gange, og det sker meget hurtigt.
Egentlig kan jeg slet ikke se, nogen grund til, at man har dem. Man rådes jo altid til, at få en hund, som passer til ens behov. Hvem pokker har behov for en kamphund??
Hilsen Lillian

I går, da jeg var ude at gå tur med min hund, mødte vi en stor hund, der var bange for min lille, venlige vaps. Det syntes jeg var lidt sjovt, indtil ejeren fortalte, at hendes hund var bange for alle andre hunde efter fire gange (!) at være blevet overfaldet af kamphunde, der ikke var i snor. Og den anden dag mødte jeg en pige, hvis sheltie havde fået bidt en del af halen af af en løs kamphund...

Hvad sker der for de hundeejere, der ikke kan finde ud af at holde deres aggresive kamphunde i snor? Jeg gruer for, at en af dem skulle udse sig min lille hund som bytte, for den ville næsten kunne spise den i én mundfuld!

Hej Sonja.
Jeg kan også til tider blive helt nervøs på mine hundes vegne, på grund af de kamphunde. Vi har en del her i byen, alle ejede af "smarte" (i egne øjne) unge mænd, som tydelig viser at de ikke aner, hvad de har med at gøre, og det gør bestemt andre mennesker utrygge. Det må være det, der tiltaler dem!
For det kan da ikke være rigtigt, at de måske kan gøre nogle så bange, at de dårlig tør gå med deres egen hund.
Som du nok har set, kan jeg bestemt ikke lide den type hunde.
Hilsen Lillian.

Hvor er det frygteligt! Det burde ikke være rigtigt at hundeejere skal være utrykke ved at gå med deres hunde, men jeg kan godt forstå utrygheden.
Nu bor jeg i England en stor del af året og herovre har kamphunde en anden status, amstaffen er blandt de mest populære familiehunde. Jeg har mødt mange af dem i parken her ovre og de har været nogle utrolig søde hunde, de fleste ejet af børnefamilier. De oplevelser har gjort mig ret glad for racen, selvom det ikke er en race jeg selv vil eje.
Jeg håber meget at der snart kommer en lovgivning i Danmark omkring det, men jeg håber loven henvender sig til ejerne og ikke til hunderacen.

Helt enig, det er ejerne, der er problemet! Der er jo nok en grund til, at det som Lillian skriver oftest er unge "smarte" fyre, der har kamphunde. De anskaffer sig dem af imagegrunde og har tit ikke forstand på, hvordan de skal opdrage dem. Og åbenbart er det ikke "sejt" at holde sin hund i snor?

På Islands Brygge i Kbh går der flere muskelfyre rundt med løstgående kamphunde. Når deres hund så udviser aggresivitet over for andre hunde, siger muskelfyren: "Pas lige på, han kan ikke lide andre hunde."

Hej Stine,
I denne sammenhæng kunne det være lidt sjovt at spørge dig, som jo er i gang med en uddannelse indenfor området og som ikke har

Det er virkelig tankevækkende det du skriver Gitte. Jeg snakkede med min tidligere sælger af hvalp idag, hvor vi nemlig snakkede om at folk har hunde som deres "børn" idag, men at de altså stammer fra ulven, og har deres gener derfra. Så derfor kan man jo aldrig 100 % stole på dem, uanset hvor kærlige og veltilrettede de er. Jeg har haft rottweiler i 11 år, og jeg har altid haft den "sunde" fornuft der siger, selvom hun ikke gør andre hunde noget, og JEG kender hende som den harmoniske/kærlige hund, så SKAL man ikke glemme hendes race og deres historie, så jeg tager ALTID snor på hende når vi går på gaden. Jeg tror man kunne undgå rigtig mange hundeslagsmål hvis folk havde snor på deres hund, når man ved de kan have tendens til at ville slås. Og til sidst tror jeg også at det har meget at gøre med opdragelse af sin hund, og om man vil den og andre det godt, eller om det skal være en "potensforlænger"...

jeg har skrevet samme overskrift ovre på hundegalleri.dk, må jeg evt kopierer det du skriver med den genitiske arv, så folk måske bedre kan forstå deres hunde ??

Hej Pia,
Ja du må gerne bruge min tekst et andet sted, og måske kan det også være interessant for dig at bruge en evt. opfølgning fra Stine, som jeg håber hun kommer med på et tidspunkt.
Det du skriver omkring respekten for den hund man har mellem hænderne er jo det helt essentielle i hele debatten omkring hundehold i almindelighed og omkring muskelhunde i særdeleshed.
Mange hilsner
Gitte

For et par år siden, hvor der var meget debat om kamphunde i medierne, hørte jeg en hundetræner udtale sig i radioen. Han var meget imod, at man lavede forbud mod bestemte racer, da han så ejerne som problemet. Han afviste ikke hundenes genetiske anlæg for at angribe andre dyr, men han mente, at problemet er ejere, der ikke forstår at træne og opdrage deres hunde ordenligt og ikke holder dem i snor. Samtidig sagde han, at det ikke er nogen garanti at forbyde bestemte racer, for hvis der er nogle, der vil træne deres hunde til at agere som kamphunde (og det er der desværre), så kan de det. Han mente, at han selv på 5-10 år ville være i stand til at fremavle en decideret "kampretriever"-race af labradors eller golden retrievers.

Hej Sonja,
Hvis man er af den opfattelse, at det udelukkende handler om ejeren og dennes evne til at træne hunden, så tror jeg at man desværre kan komme ud på et farligt skråplan, hvor man overlader alt ansvar til ejeren uden hensyn til, hvad hunden indeholder. Jeg er stadig af den overbevisning, at man ikke kan se bort fra hundens iboende egenskaber, og at instinktet pludselig kan

Til Sonja Og Gitte
Ja, det er rigtigt, hvis man vil, kan man få en kamphund ud af alle racer. Nogle mere og nemmere end andre. Den hundetræner har ret, det er bestemt ejerens ansvar, at træne sin hund ordentligt, så den kan færdes i fred og fordragelighed med andre hunde og mennesker. Der vil jo altid være nogle 'klaphatte', der har en forkert opfattelse af træning, desværre. Det er jo et stigende problem, som er meget svært at komme til livs. Men man kan som ansvarlig hundeejer gøre meget ud af, at få hvalpe ordentligt socialiseret fra starten.
Gitte, du nævner træning i schæferhundeklubben, det fik mig til at tænke på, da jeg i 60'erne begyndte at gå til træning med min ene schæfer. Dengang var det meget hård træning, hvor det gik ud på at 'knække' hunden. Bla. ved at slynge den rundt i luften i snor og halsbånd, så kunne den lære det!!! Det fik mig omgående til at stoppe min gang i Schæferhundeklubben. Sådan skal en hund IKKE trænes.
Det er dog blevet bedre i løbet af årene i den hundeklub. Men igen, det er meget kedeligt, at disse 'klaphatte' stadig skal skabe skræk og rædsel. Jeg kender flere af disse muskelhunde, de er dejlige familiehunde, trænet på en god måde. Min mentor sagde altid, at dårlig reklame er bedre end ingen reklame!! Dette gælder også for disse hunderacer, men det berettiger jo stadig ikke folk til, at opføre sig som idioter. Det er svært at komme til livs, desværre.
Vh Lonni

Hej Lonni,
Jeg kan ikke helt se af dit indlæg om du også mener, at genetikken spiller en rolle eller om man blot kan træne sig til det hele. Eksemplet med schæferen var blot for at vise et andet eksempel, hvor netop dens særlige instinkt i forhold til at vogte sine flok tog over, desværre med alvorlige konsekvenser.
Mine egne uldtotter har jo også nogle egenskaber med sig fra fortiden. Begge racer er udover selskabshunde oprindelig også avlet som alarmklokker på bl.a. templer og slotte. De små hunde gik oppe på muren og alarmerede de store molosser inde på gårdspladsen, hvis der var en fare som nærmede sig.
Selvom højlydt gøen bestemt ikke er en særlig ønskværdig egenskab i dag, har Uldtotterne det begge i sig. De ser det som deres opgave at holde øje med, hvad der sker henholdsvis i haven og ved hoveddøren (de har delt arbejdet mellem sig!) og gør højlydt opmærksom på hvis der sker noget usædvanligt. Jeg er nået dertil med træning og atter træning, at jeg kan stoppe dem ved at se efter hvad de gør mig opmærksom på og så takke dem ved at klappe dem. Men helt forhindre det kan jeg ikke - det accepterer jeg da jeg ved det er en del af deres særlige genetiske arv. Denne egenskab kan være irriterende, men det er jo heldigvis ikke farligt for nogen.
Mvh
Gitte

Nu er jeg lige inde og læse jeres lille debat, jeg vil give jer helt ret i at det er forfærdelig når folk ikke har styr på deres kamphunde og de overfalder andre hunde. MEN det er altså ikke alle kanphunde der er sådan. Jeg har med stor sorg lige fået aflivet min amstaff. Han var en gammel hund mæt af dage. Men han var også den mest kærlige og søde hund jeg nogenside har haft. Han elskede andre hunde og børn, han har aldrig bidt eller knurret af børn. Jeg fik min datter da han var 6 år gammel og han elskede hende fra første dag. jeg har også oplevet at folk var bange for ham og tog deres hunde op når de så ham, men det var kun til de lærte ham at kende.
Det er måske ikke altid hundens skyld, det er ejernes. Jeg er så ked af at racen har et så dårlig ry. For det kan virkelig blive jordens dejligste hund.

Hej Gitte
Det er min erfaring, at der stadig er div gener i vore hunde, selvom man prøver at forhindre dem via avlen. Brohomeren er jo egentlig en gammel jagthund, men idag er dette avlet ud af dem. Der må idag ikke være jagt i dem. Dog kender jeg da et par stykker, som der er jagt i. Disse bliver så ikke brugt i den videre tilrettelagt avl. Ligesom aggresiviteten, det må der heller ikke være i dem, og de få der udviser lidt aggresivitet bliver bestemt heller ikke brugt. Derfor er det så vigtigt, ikke kun for Broholmeren, med den mentaltest, som jo er obligatorisk for Broholmeren. Denne mentaltest skulle bruges hos mange flere racer, for der er ingen grund til at avle hunde, der måske er lidt for hidsige eller har anden uønsket adfærd.
Og ja, man kan træne sine hunde til mange ting, min Jarl lærte at hviske, for når en Broholmer gør unødigt, så ryster huset:-). Ida er ved at lære det samme, for hun syntes da også at andre ikke må gå forbi haven. Men igen, men den rette træning kan man nå meget langt, og hundene kan jo godt lide det.
Til Majbritt
Som nævnt kender jeg flere af disse herlige hunde, der er i de rigtige hænder. Men har da også mødt nogle, der var knap så venlige. jeg lader mig ikke skræmme af en sådan brumbasse, men hvis jeg har hund med, ja, så går jeg forbi på en måde, så brumbassen ikke føler sig truet.
Vh Lonni

Hej Majbritt,
Hvor er det dejligt at høre at du har haft en skøn Amstaff, som levede et godt og roligt liv med alt og alle. Som du forhåbentlig kan se af ovenstående går debatten ikke udelukkende på muskel- og kamphunde, men den er kommet ud af en tangent som er lidt væk fra overskriften

Selvfølgelig kan man ikke benægte sin hunds oprindelige avl og formål.
Men desværre er de fleste af de hunde der er agressive og angriber blevet mishandlet, så deres agresivitet bliver forstærket. Og så er det BLANDINGER hvor man aldrig kan vide hvad der ligger gemt i generne af agresive familiemedlemmer. Jeg ved at der er mange meninger for og imod stamtavler, men med muskelhunde racer mener jeg at det er super vigtigt at der kun avles med tavle, selvfølgelig vil der også kunne være en i kuldet der kan falde helt ved siden af, men man ved at alvsdyrene er mentaltestet, og derved avlsgodkendt.
Jeg har selv en lille muskelhund (Engelsk Bulldog) og en mellemstor molos (Dogue de Bordeaux), og min Dogue som er en forsigtig tæve på 8 måneder er pisse bange for små hunde, for hun er blevet "overfaldet" af en lille tæppetisser, der startede med at bide hende første gang hun skulle hilse på den. Dens ejer sagde så at JEG skulle få styr på min hund !!! (hun var i snor);
Behøver jeg sige at jeg blev en smule sur, men bed det i mig for jeg gider ikke hører på det ævl med at det altid er de store hunde der er de"slemme".

Hej Eva,

Hej Gitte
Jeg prøver nu ikke at afvise, at generne har betydning - selvfølgelig har de det. Jeg mener bare, at det er ejernes ansvar at holde styr på ders hunde - både via opdragelse og ved at holde dem i snor. Det er forbløffende tit, at jeg møder løstgående muskelhund på områder, hvor man skal have hund i snor.
:-) Sonja

Hej Gitte.
Det var nu ikke for at være nedladende at jeg brugte T ordet om små hunde, men den vi mødte den dag var en lille blanding af ubeskrivelig race, men med det temprement den havde er mit gæt at der har været noget terrie af en eller anden lådden slaks i...:-))));
Hørte et par dage efter at den havde "overfaldet" en Border colli hvalp på 12 uger. så den ejer er ikke specielt vellidt i det område.
Det var for mig meget tydeligt at den ikke var særligt godt socialiseret, hvilket vel må siges at være noget af det vigtigste for alle hunde at blive. (-og så længe har jeg ikke været hunde ejer).
Jeg må så indrømme at jeg ikke har gået til træning med mine hunde, men har trænet dem selv, og har gået med dem i det område der er lige hvor vi bor, og vi har en "lufteflok" vi mødes med hver weekend, hvor vi så er en 8-12 hunde der løber og leger i en stor forvirring, og det i størrelse fra gravhund til min Dogue, over Dalmatiner og retrivere.
Det er meget vigtigt for mig at mine hunde hilser på alle de andre hunde, med mindre at den anden ejer på afstand siger "min hund kan ikke med andre hunde".

Hej Eva,
Du har efter min mening fat i noget utroligt vigtigt når du nævner socialisiering. Det er enormt vigtigt at vores hunde får udviklet deres hundesprog, jeg har selv gået til hundeleg hos en adfærdsspecialist med min yngste hund og har lige som dig mulighed for at lade dem begge være fri i en større flok hunde med jævne mellemrum (mest i vinterhalvåret - vi er lidt pressede af andre brugere af området om sommeren). Det er bare skønt at opleve dem i den flok af meget forskellige hunde som helt klart kender hinanden og derfor kan godt sammen.
Jeg har selv haft (og har stadig) rigtig stor gavn af at gå til hundetræning, men jeg er da også overbevist om at hvis man gider at sætte sig lidt ind i det og har evnerne, så kan man sagtens selv træne sine hunde. Personligt har jeg bare brug for den støtte og inspiration som en træner kan give.
Jeg håber din Dogue har fået nogle positive oplevelser med mindre hunde i din hundelufterflok.
Mange hilsner
Gitte

Jeg er helt snig i at generne er yderst vigtige altid at have sig for øje, de egenskaber hunden har fået med sig genetisk vil altid ligge i den, uanset opdragelse, man kan som regel opdrage hunden så det ikke kommer til udtryk, men man skal alligevel have det i baghovedet. Det gælder selvfølgelig alle racer.
Men når jeg nu har sagt det, så vil jeg tilføje at jeg faktisk er i tvivl om hvor vidt racer som amstaff og engelsk buldog ren faktisk stadig har det i generne.
Amstaffen blev ganske vidst fremavlet af pitt bull racen, som er en reel kamphund, men amstaffen blev avlet frem ved at man avlede kamp-temperamentet ud af hundene. I 1930'erne blev amstaffen registreret i AKC som en selvstændig race adskilt fra de øvrige kamphunde, netop fordi man havde avlet hundene væk fra de gener. Så fra da af, hvilket efterhånden er 70 år siden, har man meget bevidst fortsat med at avle kamp-genet ud af racen. I hvert fald efter hvad jeg er orienteret, men i må endelig rettet mig, avl og race historie er ikke min stærkeste side.
Der hvor jeg ser det "interesante" når det handler om amstaffens genetiske arv er om der overhovedet er noget tilbage af kamp-tempramentet?
Det må afhænge af hvor mange generationer der skal til for at skabe genetiske forandringer, og hvor mange generationer der skal til for at et adfærdstræk er helt forsvundet. Men det ved jeg faktisk ikke, er der evt. nogen af jer avlere der ved sådan noget?
Jeg er netop ovre eksamnerne så jeg ser ikke min underviser i evolution og genetic igen før til september, men jeg har spurt ham om det samme i en mail og håber han vil besvare.

Hej Gitte

Nej jeg ved godt at i ikke lægger amstaffen for had, men jeg syntes generelt at der bliver snakket meget dårligt om dem i dette forum. Hvis man læser race standarten for amstaffen, vil jeg så lige sige at der ikke står noget om at det er en kamphund, men en familiehund.... Men selvfølgelig kan det blive nogle farlige bæster. Men det kan små hunde også blive, jeg har tit prøvet at komme gående med min amstaff og mødt små hunde der har gøet og skabt sig, men hvor min hund bare har kigget og gået den anden vej..
Men jeg vil så også sige at jeg ikke skal have en amstaff igen, kennelen hvor jeg købte min gamle hund har desværre ikke nogle hvalpe planlagt og købe en blanding eller en amstaff uden papire tør jeg ikke.. Så nu har jeg lige fået en dejlig lille rottweiler tæve. Hende håber jeg så kan blive en lige så dejlig hund som min amstaff..

Hej igen Majbritt,
Tillykke med din nye hund - har selv kendt den skønneste Rottweiler tæve, som var godheden selv hele sit liv. Det kunne omverdenen jo desværre ikke se, så ejerne var også ude for at folk trak sig når de kom med hende. Det er vist det samme Amstaffen er ude for p.t. og man må jo indrømme, at den udseendemæssigt har visse lighedspunkter med andre mere agressive racer.
Efter denne debat har jeg været inde på www.amstaffnetwork.dk og læse mere om det arbejde der lægges i racen i Danmark, og jeg må da indrømme, at jeg har fået et noget andet syn på racen end jeg havde før. Og i øvrigt meget respekt for det arbejde som gøres også imagemæssigt. Stadigvæk kan jeg jo desværre ikke se om hunden er godmodig nok til at lege med mine to små uldtotter, så jeg tør nok ikke bare uden videre løbe risikoen, især fordi min tæve er meget legeglad og altid lægger op til jagtleg. Jeg er simpelthen bange for at hun ville kunne vække et eller andet angrebsinstinkt i sådan en hund, men personligt er jeg ikke bange for disse hunde og har hilst på flere af dem når jeg ikke har haft hundene med og har hver gang mødt gode hunde som var meget interesserede i kæl og nus.
Mange hilsner
Gitte