For/imod at kastrere hanhund?

Jeg ved ikke helt, om det her er det rigtige forum at stille spørgsmålet i, men nu prøver jeg:

Jeg får en 12 mdr. gammel hanhund, der ikke er kastreret. Jeg overvejer, om jeg skal få ham kastreret, da han ikke skal bruges til avl, og jeg tænker, at det er synd for ham, hvis han skal være frustreret, når han møder hunhunde i løbetid. Han har desuden prøvet at parre sig med min arm, og det vil jeg selvfølgelig også gerne undgå. :-);

Hvad er argumenterne for og imod at kastrere hanhunde?

Hej Sonja,
Min egen hanhund blev kastreret da han var igennem den første kønsmodning ca. 7½ måned gammel (lille hund). Indgrebet var forholdsvis lille og det hele gik efter bogen. Da han et par timer efter hjemkomsten var kommet sig helt over narkosen, var han frisk som han plejede og efter ca. en uge fik han fjernet stingene og konstateret at såret var helet som det skulle. Jeg har ikke oplevet nogen ulemper ved kastrationen

Hej

Ville bare lige komme med en lille kommentar. Er den lykkelige ejer af en 2-årig Coton. Da han var udvokset gik han desværre hen og blev ekstremt dominant og aggresiv over for alle andre hanhunde

Jeg bor i et område med mange frigående kamphunde der virkelig reagerede kraftigt på ham og jeg blev derfor rådet til at få ham kastreret. Min dyrlæge foreslog at jeg fik ham kemisk kastreret først, for at se om det ville hjælpe. Det prøvede vi og det ændrede intet ved hans adfærd!! I sidste ende er jeg nu alligevel endt med at få ham kastreret og selv om det er meget kort tid siden, har hans dominans virkelig ændret sig til det bedre. Så man kan åbenbart ikke altid regne med at en kemisk kastration vil give samme resultat som en rigtig kastration.

Jeg er meget glad for jeg traf beslutningen om at få ham kastereret men vil også sige, det var en svær beslutning. Hvis han ikke havde været så dominant og dermed udsatte sig selv for fare, så var han ikke blevet kastreret. Jeg synes absolut ikke man skal gøre det, bare fordi de ikke skal bruges til avl! En hund er jo et dyr med instinkter og jeg synes det er synd at der er så mange der er forhippede på at få fjernet de træk der jo er kendetegnende ved hanhunde og tæver.

Det var bare min mening, pøj pøj med din fine hund.

Hvis du er helt afklaret med, at han ikke skal bruges til avl, så kan jeg da ikke se, hvorfor både du og hunden skal have de bekymringer / ærgrelser omkring løbetid hos alle tæver i byen og de agressioner nogle han hunde udvikler som kønsmodne.

Hvornår det bedste tidspunkt for sådan et indgreb er, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg har lidt på fornemmelsen, at der også blandt dyrlæger er lidt diskution om det. Men mon ikke det i høj grad er et skøn fra hund til hund. Jeg ville ihverfald få det gjort, når der nu ikke er " brug for hormonerne "

Hej Julia,
Har du oplevet nogle af de ulemper som man hører fra forskellig side, f.eks. pelsproblemer, fedme, at hunden bliver doven/kedelig el. andet?
Mvh
Gitte

Hej Julia
Hvis en kemisk kasteration ikke har hjulpet, er det meget tvilvsomt, at en egentlig kasteration vil hjæpe. Dette har jeg hørt fra flere dyrlæger, der som regel råder folk til lige at prøve med en kemisk først. Men måske hjælpe det din hund alligevel, der er jo forskel på hunde.
Vh Lonni

Vores hundetræner sagde følgende om kastration og sterilisering:

Hanhunde har et højt testosteron-niveau i forhold til tæver. Når de bliver kastreret falder testoren-niveauet.
Hvis en hanhund er meget dominerende og agressiv - meget maskulin, så vil den blive roligere, og dette kan være en god ting. Men hvis ens hanhund er forsigtig og underdanig, så vil den blive dette endnu mere.

For tæver gælder det modsatte. Her er det østrogen-niveauet, der er højt og ved sterilisering falder. Hvor hanhunde, der kastreres bliver mere feminine, bliver seriliserede tæver mere maskuline. Så hvis man steriliserer end dominerende tæve, vil de dominerende træk øges.

Derfor bør man under alle omstændigheder vente med at kastrere/sterilisere sin hund til den er voksen, så man kender dens temperament.

Mit bidrag til diskussionen. Udover disse facts har jeg ingen kommentarer :);

Held og lykke med ham :);
Maria

Hej Gitte,
nu er det som sagt meget kort tid siden at han er kastreret så det er lidt svært at svare på. Han har ikke ændret sig på nogen særlige punkter andet end at han nu er meget bedre omkring andre hanhunde. Han er stadig lige så livlig og legesyg og ivrig efter at komme ud og gå. Mht vægt har han aldrig været den store spiser, han spiser når han er sulten og der er heller ikke noget der har ændret sig der.

Hilsen Julia

fuck dig mand ved du ik nåde om hunden

Hej derude !


Er der nogen der kan svar mig på om kastration vil hjælp på at de ikke gøer så meget

Svar til nicki jensen.

Man "kastrerer" ikke en hund, for at stoppe/mindske den i at gø. Det hjælper ikke.

Det gør det kun gennem rigtig og fornuftig "opdragelse."

Efter min mening kastrerer man kun sin hanhund, grundet sygdom, hvis den lider under og derfor overreagerer iforhold til løbske tæver, eller hvis man har både han og hunhunde i samme hjem. Og påtænker at avle på tæven ved fremmed "hjælp".

Hej.

Har kun lige skimmet tråden igennem.

Mine er begge neutraliseret, så tidligt så muligt, da jeg har vist de ikke skulle indgå i avl.
og vi har aldrig fortrudt. Da min JR blev kasteraret var det et nemt lille ingreb, og han havde ingen bivirkningeer, han er lige så fremad rettet som JR skal være, og aktiv og sjov osv. han har ingen problemmer med vægt, men er heller ikke stor spisende, og har aldrig været det, men vi fik afvide vi skulle sætte ham 25% ned i foder, og det er faktisk meget. han kom da hurtigt op igen, da han tabte sig.

Mine er neutraliseret for at de ikke skal ha valpe, og for at de dermed ikke lader sig påvirke af løbstæver, og andra hanhunde.

Jeg synes ikke man bør neutraliseret, kun, ud fra at man vil ha en adfærdsændring-den skal skabes af os, som Aase skriver, gennem kærlig-konsekvent opdragelse.

Personlig uanset køn ville jeg neutralisere, da jeg ikke ønsker at avle på nogen af mine hunde, hverken nu eller senere i fremtiden med andre hunde.

min tøs blev neutraliseret i mellem 2 løbetider, som dyrlægen anbefalede. (for at mindske risikoen for livmoderkraft osv);

jeg har kun positivt at sige om neutralisering, da mine hunde alle er blevet roligere og nemmere at have uanset køn :)

Tilføjelse til mit svar til Nicki Jensen.

Min første og eneste hanhund Bonzo blev kastreret. Han ændrede ikke derved adfærd eller vægt.
Han havde en enkelt tandfejl, der gjorde at han ikke skulle bruges til avl.

Det gav os mulighed for at få en dejlig tæve Mille på 1.½ år uden at skulle tænke på løbetidsproblemer dem imellem, og hun blev ved fremmed hjælp mor og mormor til 3 kuld hvalpe.

På fotoet ses Mille og Bonzo ved deres første møde i vores have. Og da han snusede sig frem til hun var en dame, var kontakten straks positiv. Han var da 5 år, og de to levede fint sammen, også efter første kuld hvalpe, hvor han igen skulle forholde sig til, at de to blev til tre, da vi beholdt tæven Daisy.

skønt billede Aase <3 de ser dejlige ud :)

Er der nogen der ved hvor stor chance for at kastrationen ikke vil virke i forhold til agression, strejfing og evt dominans?

Jeg har en skøn hvalp på 8 mdr. er det forsent at han vil blive kastraret?

Det er faktisk også strejfing, som er mit største problem.. Det andet ved jeg, at man kan træne intensivt, men jeg synes det er lige meget hvad jeg gør, så kan jeg ikke få ham til at lade værre..

Det er fuldstændig ligegyldigt hvor sikker både hjemmet, men også ude arealet er.. Han er snu, og skal nok finde et præcist snit til at løbe sig en tur.

I søndags gik det så over stregen... Jeg trænede med ham på terassen, da han så sit snit til at tage en pind og løbe. Dog plejer han at komme tilbage selv efter maks. 30 min. men i søndags var det til sidst 4 timer han var væk, og uden tegn på ham i nærområdet. Havde finkæmmet området, og spurgte alle jeg havde mødt. Det viser sig så at han var løbet langt væk, så langt væk, at han ikke kunne finde hjem igen...

Takket være vores gode politi var han i god behold. Jeg hentede ham dagen efter på et pensionat hvor han havde overnattet, med desværre en kæmpe bøde for overtrædelse af hundeloven, da han løb væk.

Hvis dette sker gentagene gange vælger politiet at aflive ham, og det vil jeg jo gerne undgå, da jeg er så glad for min søde hund, som godt kan lide at være på eventyr...

Det er ikke kun min hund, som vælger at strejfe, men også de mest velopdragne (ikke kastraret) hanhunde i området...

Hej Louise.

Lad være med at tro, din hund holder op med at løbe hjemmefra og strejfe, hvis han bliver kastreret.

Lad være med at tro, du kan træne din hund og stole 100 % på, til at blive på egen grund.

Kun ved at indhegne haven på forsvarlig vis, og altid huske at lukke låger ud til det fri, kan du være 100 % sikker på han bliver hjemme.

Prøv evt. en kemisk kastration først, så kan du se om det har den ønskede virkning. Og ellers kan en have jo hegnes ind, så hunden ikke kan komme ud.

Nu ved jeg ikke hvilken race/størrelse hund, du har, Louise, men det er altså ikke umuligt at lave en udbrudssikker have, evt. bare en mindre del af haven, og så må man "bare" være på vagt og vigtigst af alt være "foran" hunden, så den ikke får mulighed for at lave disse forsvindingsnumre. Har haft en bekendt med huskyer, og tro mig - der skulle der sikres i alle ender og kanter, ellers var de væk...

Du kan nemlig ikke være sikker på, at en kastration hjælper på problemet, desværre.

Hej,

Nej-det er ikke sikkert katration hjælper mod at strejfe, det kommer jo anden på hvad han strejfer efter, min Jr er kast. men han har så meget jagt i sig, og her hjælper det jo ikke en pind.

Louise: 8 mdr er en fin alder at kast. her i Sverige siger man de skal være over 6 mdr-og som vi har haft oppe før, kan det gøres forsent, da de så ved hvad løb betyder, og stadig vil pive mm.

Min Jr, kan stadig godt lugte at løbstæver lugter anderledes, men han går ikke i selvsving, på nogen måde.