Ja må heller præsentere mig, selvom jeg ikke så tit svare på indlæg.
Jeg er 26 år kommer fra en familie hvor "problem-hunde" tit har været indenfor døren, glemmer nok ikke min barndom så let, min far købte en super springer spaniel i Frankrig ja god var den(til jagt), men den manglede altså en brik på øverste etage.
Den første tid vi havde den levede jeg på køkkenbordene da den bed mig, med dens spidse hvalpetænder, hvis far ikke var der. Hvis jeg fik en is eller noget måtte jeg stå og spise i hjørnet med ryggen til hunden.
Den var noget anderledes end hans første spaniel som jeg kunne sove med og på som lille.
Far kæmpede med denne hund, aktivering og cykelture var hverdagen og lige meget hjælp det, jagt 3 gange om ugen det hjalp, men man kan man jo ikke hele året rundt, så selvfølgelig blev den trænet meget.
Men da min far var træner var det min mor det skulle træne dette, og det var hun sørme træt af, kast en due, hunden løber ud henter den uden af tøve, samler den op, kigger på min mor og løber hele træningspladsen rundt for at aflevere den til min far.
Den hund var så førefikseret halvdelen kunne være nok.
Allerede her blev min interesse vagt, det var da mærkelig og hvorfor gjorde den nu det og hvorfor kunne vi ikke klare problemet. Dengang hed det kæft trit og retning.
Men det er stadig hans overbevisning og resten af kredsen at den hund havde et problem. og det havde den altså.
Men allerede her blev der vist jeg ville hunde, har siden jeg var lille og bange kravlet ud af min seng for at sove med flokken. Tog aldrig mine forældres seng nej det var hundens, her var jeg tryg.
Mens jeg boede hjemme fik jeg også ansvar for de fleste hunde, for som 10 årig kunne jeg ligge og lege med dem, som den kære familie siger du har det bedst mellem hunde.
Nu har jeg overtaget en fysisk og psykisk mishandlet hund, og den bliver aldrig helt normal igen, og jeg får grå hår.( har haft hjælp fra en adfærdsbehandler);
Ting tager tid sådan er det, og min hund er kommet for at blive den har problemer med ikke nogle der ikke kan trænes, og den skader ikke andre.
Carina.
Men vi rykker stille og rolig, og skal læse til adfærdsbehandler