Det lyder som om hun er blevet rigtig utryg ved al den skift af seler og snor. Hvilket så også har gjort dig usikker på hvad hun skal have på når i går ture.
Hvis opdrætteren ikke har tilvænnet hende at få halsbånd på, en gang imellem fra 6 -7 mdrs. alderen, så kan det være svært for hvalpen, at forstå den senere skal gå med halsbånd, sele og snor. Et tyndt halsbånd af bomuld med dens hundeskilt i bør den efter min mening altid have på, når man eks. slipper den løs på egnede områder, hunde, også hjemme. Du skriver du har prøvet en snor der skal over hovedet, som strammer når hunden trækker. Det lyder som om det er en udstillingsline, der ikke er beregnet til brug på gåture. Der findes forskellige seler, nogle der gør ondt på hunden ved forbenene, og derved "lære" den at gå pænt. Den kan skade hunden. Du skriver hun trækker sig stikker halen mellem benene, at du må trænge hende op i en krog for at give hende sele på. Så lykkes det, hvilket jo er klart, hun kan jo ikke flygte derfra. Jeg tror at al postyret med at få seler og halsbånd på hende, skyldes din usikkerhed og skift af seler, hun skal have på op over hovedet. Din usikkerhed og forskellige forsøg smitter din hund. Hunde kan heller ikke lide man klapper og rører dem ovenpå hovedet. Mit råd vil være. Gem selen. Køb et solidt bomuldshalsbånd der passer til din hunds størrelse. Evt. med en lille kæde i. Det halsbånd man ofte bruger til hvalpedressur. Lad hende gå med det 24/7. M/ hundetegnet i. Så skal hun kun have snor på når i går ture. Snoren er hun jo glad for. Meld dig til et træningshold, der passer til hendes alder, hvor du kan lære at forstå din hunds signaler, og hvordan hun lærer at gå rimeligt pænt uden at trække armene af dig. Senere som voksen kan du håbe på, hun føler sig tryg, også ved at få sele på.