Indlæg: 3

Oprettet af | Oprettet: 12-02-2019, 18:10

Specialdogs - Overvej lige en ekstra gang

Specialdogs ( www.specialdogs.dk v. Jeanette Larsen) har, efter vores opfattelse og erfaringer, fundet opskriften på en genial forretningsmodel. Man skal blot bruge 30 hunde, 1 hjemmeside, ca. 10 ventelister og ikke mindst en flok godtroende danskere. Følger du denne forretningsmodel ender du op med dejligt mange uberettigede depositummer. Man kan rolig sige, at vores familie gik under kategorien ”godtroende danskere”, da vi sidste år skrev os op til en hund hos Specialdogs. Beklager på forhånd det sure opstød, men efter vores erfaringer med Specialdogs, føler vi os nødsaget til at melde klart ud til andre, der går med tanker om at skrive sig på deres ventelister, hvad de kan forvente sig. Så der ikke er flere, der får samme oplevelse som os.

Situationen er den, at vi tilbage i november 2018 skriver os op til Dedee’s kuld, der forventeligt skal blive drægtig i november. Dette ændres på hjemmesiden til december. Slut december modtager vi besked om, at kuldet ikke bliver til noget, idet de ikke kan finde en han, der lever op til deres standarder. Hvilket vi selvfølgelig synes er fint, idet vi jo ønsker en god og sund hund.

Vi vælger herefter at flytte venteliste til Choice’s kuld, hvor der på dette tidspunkt står, at hun forventelig bliver drægtig i december. December går og december bliver på hjemmesiden til januar. Januar bliver til februar og nu er vi halvvejs i februar 2019.

Vi er selvfølgelig klar over, at det er op til naturen at bestemme, hvornår hundene går i løbetid. Men vi kan også samtidig se, at Dedee der nu i stedet skal parres med en puddel fortsat ikke er parret. Hun skulle efter deres oprindelige oplysninger have været parret tilbage i november 2018.

Men det der nu egentlig får bærret til at flyde over hos os er, at vi først i februar 2019 skriver til dem for at høre, om vi kan blive flyttet til Momo’s venteliste, idet vi kan se, at denne tæve rent faktisk er blevet parret.
Vi får besked fra Specialdogs om, at Momo ikke er drægtig alligevel, og at de vil slette hendes opslag. Der går dog ikke mere end en dag før en anden familie er skrevet på Momo’s venteliste. Og nu.. ja.. der er 3 familier på denne venteliste. Derfor sætter vi selvfølgelig spørgsmålstegn til, om de enten lyver overfor os el. om de lyver overfor de stakkels familier, der nu også har betalt kr. 1.000 for at blive skrevet op på en ”fiktiv” venteliste?

Man kunne fristes til at tro, at deres forretningsmodel er at få en masse på venteliste og derved modtage depositum fra alle. Så er der sikkert nogle heldige indimellem, der får en hund og en hel del andre, der bliver kørt rundt som brikker på deres ventelister, indtil at de bliver realistiske nok til at indse, at der nok ikke er en hund i sigte. Det kan da umuligt være fair, at de opkræver depositum for at stå på en venteliste til en hund, der endnu ikke er drægtig, når de hver eneste måned ændrer den forventede parringsperiode, samtidig med, at man så ikke har mulighed for at flytte venteliste til en hund, der rent faktisk er drægtig. Det lugter lidt af bondefangeri og hundefabrik.

Vi har haft kontakt til Specialdogs i forbindelse med, at vi naturligvis ønsker vores depositum retur. Her oplevede vi en særdeles uprofessionel tilgang til klagen. Forvent jer en hård, usamarbejdsvillig og hvad nogen ville kalde en barnlig opførsel/tone, hvis I senere bliver uenige. Vi har bedt dem om at fremsende bilag for deres udgifter i forbindelse med vores opskrivning, idet de ikke vil tilbagebetale vores depositum. Retur fik vi en faktura på 1,5 times arbejde af 450 kr. + moms i timen for håndtering af vores opskrivning.

Held og lykke med jeres hundesøgning :-)

Skriv et svar til indlægget



13-02-2019, 13:07

Det er første gang jeg i mit 35 årige lange hundeliv har hørt at nogen er har betalt depositum og er blevet skrevet op til en hvalp fra en tæve, der endnu ikke var drægtig. Hvis man kender en opdrætter, der har en tæve, man er særlig interesseret i at få en hvalp fra, er det ikke unormalt man snakker sammen og aftaler at blive kontaktet, når tæven kommer i løbetid, parres og venter hvalpe.
Depositum betaler man, da først, når man er godkendt som køber hos en opdrætter, hos hvem man også helst har besøgt kuldet flere gange, og har valgt en af hvalpene. Depositummet er så bindende, og kan derfor ikke forventes tilbagebetalt ved fortrydelse.
Så jeg synes det er fint, Kirsten Jørgensen, som advarsel her på GIPOTE, fortæller om sin oplevelse hos denne kennel.

13-02-2019, 14:18

Faktisk burde det være opdrætteren der giver godkendte hvalpekøbere "rabat", i købsprisen ved forudbestilling af en hvalp, før tæven overhovedet er drægtig og har født. Det er nemlig ikke altid så nemt kun gennem annoncer at få kontakt til, og vælge de bedste hjem til sine hvalpe, blandt de familier der henvender sig og besøger kuldet i løbet af de uger de bor hos opdrætteren sammen med deres mor. P.T. er der eks. en opdrætter der har 10 Beaglehvalpe på 6 uger han søger hjem til. Jeg er sikker på han ville ønske, han havde haft og godkendt nogle "forudbestillinger" også uden at stille krav om at de betalte "depositum" for det.

15-02-2019, 09:41

Æv en kedelig oplevelse. Jeg er glad for at I deler Jeres erfaring. Lad os håbe ‘karma’ rammer sådanne mennesker ;)
God weekend.