En ældre hvalp/voksen hund kan godt lære nye vaner i et nyt hjem. Men alene det at få et nyt hjem, kræver stor tålmodighed, hunde-sprog-forståelse, og erfaring af ny ejer.
Det er vigtigt hunden gøres tryg i sin nye familie. Men at den fra start også tilvænnes nye vaner, eks. at den ikke må ligge i møblerne, evt. i en enkelt stol, hvor man så kan lægge dens tæppe. Hver gang den søger plads i sofaen, sig nej, og vis den hen i stolen. 100 gange om nødvendig, roligt aldrig hårdt. Man kan evt. sprøjte sofaen på kanten med "gå væk hund". Sov sammen med hvalpen i dens rum, evt. på en madras, så den vænner sig til at sove i egen hundeseng. Når den efter nogle dage/uger er tryg ved det, så list ind i egen seng, når den sover godt. Men lad madrassen ligge lidt endnu. M.h.t. alene hjemme tilvænning, skal i først starte det min. 1 uger efter i får den og må forvente det tager midst 3 uger, lidt efter lidt at gøre den tryg ved at være alene hjemme. Selv synes jeg alle hunde kun bør være alene hjemme i max. 5 timer. Ofte hjemskiftes hunde fordi de har alene-hjemme problemer. Oplæring i at gå pænt i snor, lærer den nok, den er jo kun en stor glad nysgerrig hvalp. I kan jo tilmelde jer et træningshold, hvor hvalpen som ung hund også lærer social adfærd blandt andre hunde. Held og lykke, hvis i vælger at påtage jer opgaven, 100%, at gøre den til en glad og velfungerende familiehund.