Hej Mikael.
Til lykke med hvalpen. Renligheds - og alene-hjemme læring er som regel noget af det sværeste at lære sin hvalp. Men det vigtigt træningen starter tidligt efter man har fået sin hvalp. Efter 1 uge i sit nye hjem plejer hvalpen at føle sig tryg i hjemmet hos sin nye familie. Klar til at trænes i at være alene, lidt efter lidt i længere tid af gangen. Rundt i huset, hvis man bare går ud for at hente post, hænge vasketøj op. Men der hvor den skal opholde sig, når den efter træningen er rigtig alene hjemme, max. 4-5 timer dgl. skal være samme sted hver gang. Det er en god ide` at den efter 1 uge i sit nye hjem, hvor en af jer har sovet der sammen med den, sover der alene også om natten.
Lad ikke hvalpen opholde sig alene hjemme og om natten i hele huset. Den vil ødelægge mere, og så vil den ikke senere finde sig i at blive efterladt i bryggerset. Hos jer er det fint den har bryggerset, hvor den har den sin seng. Lad en radio spille, som minimere lyde udefra, evt. loftslys, stil en skål med vand, men ikke mad, ikke legetøj, (alenetid er sovetid). Læg en avis på gulvet, som den kan besørge på. Ting, tøj og sko som hvalpen kan nå, skal fjernes, så det er udenfor hvalpens rækkevidde. Aftal med hinanden, hvordan i forlader hvalpen. Det skal bedst ske på samme måde, så den er tryg ved det. I kan købe poser med meget tynde oksehuds tyggeben, når i går, så smid et af dem ved bryggersdøren, og gå hjemmefra.
Før i går skal hvalpen have spist og være luftet, og faldet til ro igen hjemme.
Det er også en god ide` hvis i har sørget for den ikke har ligget og sovet imens imens i spiser morgenmad, og gør jer klar til at tage hjemmefra. Den må gerne opleve alt i foretager jer, som giver den tryghed, og trætter den i sit hoved.
Held og lykke med jeres familieliv som hundeejere.