Hej
Vi er et par på 50 og 52, bosiddende i en 92 kvm lejlighed.
Vi har længe gået med tanken om "et lille barn", og i form af enten en kat eller en hund :
Hun : Har haft katte før, om end det er mange år siden. Har ændret holdning til hunde, og drømmen er en mindre skødehund. Mops, shih tzu, dansk-svensk skovhund, tysk jagt terrier, norwich terrier, puddel, langhåret dværg gravhund eller lign..
Han : Katte har aldrig udvist varme følelser, så hunde-valget har været nemt. Drømmen er en mellemstor hund, som er "voksen" og intelligent. Shibu, norsk buhund, petit basset griffon vendéen, corgi, golden retriever.
Vi går begge op i at hunden ikke gør/ikke gør ret meget (lejlighed og naboer).
Vi går ligeledes begge op i at hunden, udover alm pasning og pleje samt gåture, er relativt nem. Dette betyder ikke at vi ikke vedkender os ansvaret for "barnet", men blot at vi ønsker en hund, som ikke skal klippes (i én uendelighed) og som race betragtet ikke er så meget syg.
Giver det mening ?
Mange små hunde gør en del og skal bevise noget overfor andre. De lidt større hunde er ofte mere rolige og mere voksne og familieagtige. Dermed ikke sagt at en mindre - spændende - hund ikke kunne være valget.
Hun : Hunden skal være sød
Han : Hunden må bestemt gerne have et udtryksfuldt ansigt samt personlighed
Claudia & Niels