Hej derude,
Jeg starter mit sabbatår her efter sommerferien, derefter er min plan at starte på veterinærmedicinuddannelsen, hvor det er tilladt at have kæledyr med i skole (super bonus, så dyrene ikke er alene i lejligheden). Er skrevet op til adskillige ungdomslejligheder inde i København K, hvor hund er tilladt. Jeg havde tænkt mig at anskaffe mig en langhåret chihuahua her i mit sabbatår, således at jeg har massere af tid til at lære den at kende og træne den. Jeg ville i det år bo hjemme med mine forældre og have hunden gående forsigtigt med vores to andre hunde (mellemstore hunde) så at den kunne lære at være glade for fremmede hunde. Jeg foretrækker en tæve, på trods af deres to gange årlige humørsvingninger osv. Jeg har udregnet, hvad det ville koste i begyndelsen og hvad det ca. ville koste om måneden med sygeforsikring, ansvarsforsikring, foder og tilsidesættelse af penge til evt dyrlægebesøg osv. Jeg ville tage den med i skole (trænet til at tie stille når jeg sagde stop - derved træne den til at give hals og stoppe igen). Jeg ville dog også have et arbejde udover skolen, hvor den i de timer ville være alene, hvilket heller ikke ville være i særlig mange timer af gangen. Jeg har to brødre, der bor i København således at de ville kunne passe hunden, hvis jeg ikke selv kunne. Havde dog planer om at have den med de fleste steder, også hjem for at besøge familie. Jeg har læst meget på racen i forhold til pasning, pleje, temperament osv. Jeg har derudover fundet en god og erfaren opdrætter i nærheden. Jeg tager af og til i byen, men tror jeg ville tage mindre i byen når jeg havde hund og hvis jeg tog i byen, har jeg jo mine brødre. Jeg har tænkt mig at beholde hunden i hele dens levetid, evt få hvalpe på den, når jeg (forhåbentlig) flytter i større lejlighed med en eventuel kæreste.
Ville gerne høre om jeg burde tage mere i betragtning? Har læst på dansk kennel klub i forhold til at have hvalp generelt og om man burde overveje en opdragen hund. Min plan er at blive uddannet dyrlæge, hvilket ville betyde at jeg ville beholde hunden efter min uddannelse. Har stor erfaring med alle slags dyr og overvejer stadig en kat i stedet, da vi selv har en super sød Ragdoll, som formentlig bliver avlet på, således at jeg ikke ville behøve at betale for en og derved har flere penge til tilbehør osv. Men har nu altid foretrukket en lille hund, da det ville være nemmere at gå på ture med den. Økonomien er det der skræmmer mig mest. Hvor meget burde jeg tilsidesætte hver måned udover de ca 300 kr til foder? Hvor meget skal jeg sætte af til forsikring og dyrlægebesøg osv? Er der andre ting jeg ikke allerede har nævnt, som jeg burde tage med i betragtning?
Mvh Julie