lymfekræft

Puha, det er svært når ens dejlige hund skal til at gå bort.
Jeg har en rottweiler på snart 11 år, som jeg troede skulle til at gå og hygge sig på sine ældre dage, men nej.
Forleden dag tog jeg hende til dyrlæge da hun havde hostet i nogle dage. Tænkte hun nok var blevet lidt forkølet, og nok bare skulle have lidt medicin med hjem også var det ovre. Men da dyrlægen undersøgte hende, kunne hun mærke hendes lymfer var hævet op, og det var lymfekræft. Jeg skulle gå hjem om tænke over hvad der så skulle ske. Enten kunne hun begynde på kemoterapi i horsens til en slutpris på ca.30.000 kr, (og som kunne give max,2 års levetid, hvis alt gik godt med behandlingen)eller få noget (binyrebarkpiller) prednisolon. Det ville så virke omkring 3 uger, for så at virkningen ville fortage sig, og jeg nok ville ende med en aflivning. Jeg savner nogle der måske har nogle erfaringer med lymfekræft hos hunde, og som måske har prøvet de piller (prednisolon)...Jeg er så ulykkelig for tiden, og har enormt svært ved at give slip på hende, da jeg er meget knyttet til min hund.Håber der er nogle der kan komme med nogle forslag til hvad der kan gøres. Bliver glad for alle svar...

Hej Pia,
Hvor jeg dog føler med dig. Begge mine hunde er heldigvis stadig meget unge, men vi ved jo alle sammen godt, at hundene ikke holder så længe som os andre

Hej Gitte.
tak for din besked, det varmede rigtig meget. Og ja du har ret i at det nok er tid til at hun skal sove, og op i hundehimmelen. Det er bare så svært at vælge lige den rigtige dag til det. Men nu ser vi med den medicin hun får, også kommer det måske helt af sig selv, når den ikke virker mere på hende. Hun er det bedste, vigtigste i mit liv, og føler allerede en tomhed selvom hun nu ligger på gulvet ved siden af. Tanken om hun er væk en dag, og alle minderne gør en meget ked af det. Puha, nu må vi se...
tusind tak for dit svar...

Hej Pia.
Jeg havde for år tilbage en schæfer der fik kræft i munden, vi valgte operation.
Det gik rigtig godt, men 3 mdr efter sad knuden der igen.
Jeg ringede til dyrlægen og fik beskeden, at det kun var et spørgsmål om tid, puha den var hård, han var 12 år og havde fyldt meget i vores liv.

En aften hvor jeg var på arbejde ringede min far og sagde at hunden skulle afsted omgående, jeg var jo lige gået for 4 timer siden og der var han ok, så jeg spurgte hvorfor.
Det ville han slet ikke forklare, men bad mig tage fri og så ville han hente mig, da han ankom med hunden var hele dens venstre side af ansigtet hævet op, helt ned langs brystet og i venstre side af kroppen. På 4 timer!!
Da vi ankom til dyrlægen, forklarede han, det var gået i lymfekirtlerne og det var derfor det var gået så hurtigt, vi lod ham sove stille ind, han ville dø af tørst og mad mangel i løbet af et døgn.
Så hvis det sidder i lymfesystemet, så lad hende sove ind, så hun ikke skal opleve dette, det var utrolig synd for hunden, og jeg fortryder bitterligt han overhovedet fik den operation, han skulle blot have haft fred.
Håber i er stærkere end jeg var og giver jeres hund, den bedste afsked.
Mange tanker
amanda

Ps: prednisol er kun meget midlertidigt og tager også livet af hunden, så det er en rigtig dårlig løsning jeres dyrlæge har valgt, da de udemærket godt ved hvad det ender med i forbindelse med kræft.
Mvh
amanda

Hej Amanda.
tusind tak for dit indlæg, det giver mig virkelig noget at tænke over. Skal give svar til bygholm dyrehospital, om jeg vil i kemoterapi med hende på mandag, men ud fra det du skriver, og hvad jeg selv har tænkt vælger jeg at sige nej, og lade hende have den sidste tid herhjemme. Så ingen operation, men fred og ro til hun skal væk herfra.
Idag (søndag d.27 april) tager vi ud til vandet/skoven, ligeså stille, hvor hun får gået den sidste tur, og ellers skal hun være hjemme den sidste tid, til hun viser den mindste tegn på at hun ikke har det godt. Mht pillerne syntes jeg de virker fint lige nu, og det giver mig en change for at få sagt ordentlig farvel til hende. Jeg havde som sagt 3 muligheder, at få hende aflivet da jeg var ovre med hende, men der logrede hun med halen, og var faktisk glad uddover hun havde noget ubehag, derefter pillerne (prednisolon) eller kemo. Jeg ved godt det kun er midlertidigt med de piller, og der kan som sagt gå op til 3 uger, før de ikke virker mere og hun skal hen og aflives. Men jeg har ikke et sekund fortrudt at jeg fik hende med hjem(syntes dyrlægen også jeg skulle for så at træffe mit valg har i week)så hun kan hygge sig, få nogle gode måltider, og få sagt farvel til alle der holder af hende.
endnu engang tak for dit indlæg, det fik mig til at tage den beslutning at hun ikke skal opereres eller til kemo.

hej Pia.
Jeg sender jer alle mine bedste tanker, det er hårdt og gør meget ondt, men tænk på at i giver hendes chancen for en værdig død, fremfor mange og lange dage med sygdom.
Nyd jeres dage med hende, hun ved det ikke og er som hun plejer, glad og munter.
Der er ikke mange ord at sige, de hjælper ikke det mindste.
Mine tanker går til jer i denne stund.
amanda

Onsdag (23 april) til dyrlægen og få dianosen lymfekræft, lørdag (26 april) ud på dyrehospitalet og få en sprøjte med binyrebark, den virkede fint dagen efter, som havde jeg fået Malou rask igen. Hun spiste, drak og ville gerne lege. Mandag, tirsdag, gik fint nok, kunne godt se virkningen af medicinen tog til.
Onsdag(30 april) var malou ok om morgenen, men kl.19 da hendes/ min ven var forbi og give Malou et sidste knus, gik det kun nedad. Malou blev ved med at trække vejret hurtigt, og kunne ikke komme i ro igen. Det blev kun værre om aftenen, og der var ikke mere at gøre, hverken med medicin eller noget som helst andet. kl.23.30 ringe til natvagtlægen, også hurtigt ud med Malou. Vi kom ind og snakkede med dyrlægen, som godt kunne se det kneb med at få rigelig med ilt til hendes organer. Derefter begyndte hun også at falde sammen i bagbenene. Den måde hun havde det på var slet ikke værdigt for hende, og jeg besluttede at lade hende få fred. .......Det gjorde S

Uha Pia

Du har ret, det var heldigvis kort tid hun havde det dårligt ud af et langt og godt hundeliv...
Tak for de søde ord...
Knus herfra...

Hej Pia.
Det er rigtig svært når man står i denne situation, men du valgte det rigtige, du fik sagt farvel, og nåede til Dyrlægen, inden det blev for slemt.
Jeg ved godt hvad du føler lige nu,det gør forbandet ondt.
Jeg er glad for du tog den rette beslutning, ang kemo og lign, for intet havde været værre for hende.
Min dybeste medfølelse.
Mvh
amanda

Det er så svært at miste sin firebenede ven! Jeg kan ikke rigtig komme over det. Selvom det er snart 7 måneder siden jeg måtte sige farvel til ham... og har fået en ny hund.. så er han i mine tanker hver eneste dag.

Kvik ( billede ) blev aflivet 29.10.2007 han blev 11 år.. han havde fået en tumor, der voksede og voksede.

Hans sidste tur foregik i skoven ved bygholm sø, ( Horsens ) hvor han rendte fornøjet omkring, men havde svært ved at løfte højre ben når han tissede. Kl. var da ca. 14.30.. fire timer senere måtte vi til dyrelægen og aflive ham.
Jeg glemmer aldrig hans livløse øjne da han lå der på briksen og var død.

Verner

Hej Verner,
Jeg blev meget bevæget af din fine beretning om Kvik. Jeg tror man skal være hundemenneske for helt at forstå, hvor dybe følelser man får for disse fantastiske væsner, og her er du heldigvis kommet blandt folk, som virkelig forstår, hvad du mener. Nogle har den holdning at folk da må tage sig sammen

Hej Verner.

Igen måtte jeg græde, da jeg læste dit indlæg om Kvik. (har grædt siden jeg mistede min elskede malou d.30 april 2008) Det er så trist at miste sin bedste ven, der er ikke noget der kan erstatte den. Jeg har også fået en lille ny hvalp, men det er jo "sin egen gamle hund" man vil have hos sig.
Det er så uvirkeligt og svært at forstå, at man kan lufte dem, hvor de virker raske og friske, hvor man så pludselig står ude på hospitalet med dem, og skal til at tage den værste beslutning 4 timer senere.
Jeg fik af vide da jeg hentede min malou for 11 år siden, at jeg fik mig en stor glæde, men også en stor sorg. Det er rigtigt, og jeg tænker på om det ville være nemmere at forholde sig til hvis det var alderdom og ikke kræft som går så hurtigt. man når jo knap nok at få sagt farvel efter alle de dejlige år, og jeg syntes det er så svært at man ikke har "magten" til at hjælpe dem selv. NU, når jeg går en tur på gaden, og møder en med hund, tænker jeg for mig selv, den dejlige vovse skal også herfra en dag, det skal de alle sammen. Så det er måske også en lille "reminder" om at vi faktisk kun er her på lånt tid, og det gælder os allesammen. Jeg håber at du er blevet glad for din nye vovse, og ønsker dig lykke i fremtiden med den...

Hej Pia
Det er en meget sørgelig beretning, det er et stort tab, som må være meget hårdt for dig. Kræft er altid meget ubehageligt fordi det kommer pludseligt og går alt for stærkt.
Jeg synes du traf den rigtige beslutningen om at lade hende sove ind, på trods af hvor hårdt det er for dig.
Jeg kan godt forstå du tænker meget over døden lige nu og på at alle de hunde og mennesker vi ser nu, vil dø på et tidspunkt. Det er helt normalt nå man selv lige har oplevet et tab. Giv dig tid til at være ked af det og mindes hende, det vil lige så stille blive mindre med tiden, så du igen kan nyde oplevelserne sammen med din nye hvalp og andre hunde.
Jeg sender positiv energi i din retning og vil ønske dig en rigtig dejlig fremtid med din nye hvalp.

Hej Verner
Jeg blev også berørt af din historie om Kvik.
Det må ha været meget uvirkeligt at se ham løbe glad i skoven og så blive aflivet kort tid efter, jeg kan godt forstå at det slår dig hårdt, En så nær ven gennem 11 år forsvinder ikke sådan ud af tankerne bare fordi man har fået en ny hund.
jeg vil ønske dig og din nye hund et lige så tæt venskab som du har haft med Kvik.

Hej Pia Stine og Gitte!
1000 tak for jeres medfølelse. Mine tanker og medfølelse går også til alle jer der har mistet et kæledyr.Det er så svært så svært, at man tror man næppe kommer over det. "Vi" vil aldrig glemme vores firebenede venner, men som tiden går lærer man at leve med savnet.

Her ser i billedet af min nye Kvik, han ligner meget den Gl. Kvik, og giver mig en masse glæde. Han vil få et godt liv, det fortjener alle dyr.