Vi påtænker at købe vores første hund (det skal dog siges, at jeg har haft dansk-svensk gårdhund hele livet, indtil jeg flyttede hjemmefra), og vi er ret forelskede i shibaen. Vi har dog vores betænkeligheder, da den mange steder på nettet beskrives som meget stædig og af og til aggressiv over for andre børn og hunde. Hvor stort et problem er dette? Er det noget man kan socialisere/træne sig fra, eller vil det altid være en tendens hos shibaen at være lidt aggressiv? Vi har desuden talt med en opdrætter i dag, som siger, at shibaen ikke er en hund, man sådan lige lærer at gå uden snor fx, da den er ret "strejfende".
Om os: ungt par uden børn (indtil videre), som bor i lejlighed, men er klar på at gå masser af ture og deltage i hundetræning. Vi vil have en lille hund, som er meget intelligent, rimelig aktiv, men som også gerne vil "følge flokken" og putte med os i sofaen.
Nogen der har erfaringer med shibaen, som kan svare? :-)