Din veninde skal i gang med alene-hjemme træning. D.v.s. Gå lidt ud fra den, eks. efter post, med skrald, eller en tur rundt om huset, og tilbage igen. Flere gange om dagen.
Efter denne træning, i et par uger opdager hvalpen, at hun kommer tilbage igen.
Så kan hun begynde at vænne den til at være "rigtig" alene hjemme, ved at gå fra den ½ - 1 - 1.½ time om dagen, hvor hun f.eks kører på indkøb.
Hvalpen skal da forlades på samme måde hver gang.
Hvalpen skal have en fast plads et sted i hjemmet, hvor den føler sig tryg, hvor der er vindue, ikke noget forbudt den kan ødelægge, men en tændt radio, så den ikke forstyrres af lyde udefra. Eks. i køkkenet, eller bryggerset.
Istedetfor en lukket dør, kan hun installere et børnegitter m/låge. Hunde hader lukkede døre. Den skal have adgang til vand, evt. en avis på gulvet, hvis den skal besørge, men ikke foder. Heller ikke legetøj. Alene tid er sovetid, så den skal være luftet og fodret lidt før den lades alene hjemme.
Og igen være faldet til ro.
Når din veninde så går hjemmefra, lukkes hvalpen ud i det rum den skal opholde sig i i alenetimerne. Når hun er på vej ud af gadedøren, kan hun uden snak smide et par godbidder på gulvet, lukke gitterlågen og gå hjemmefra.
Bedst havde det været at træningen var startet allerede da hvalpen var ca. 9 uger, nu skal vænnes til at overstå dens utryghed, men jeg håber det lykkes for din veninde, at hun tid og mulighed for at begynde forfra på træningen.