Indlæg: 1

Oprettet af | Oprettet: 21-07-2016, 18:33

Alene hjemme problemer

Vi har en sød lille bichon frisé hvalp på 5 måneder. Han er god af sind og en glad hund, der elsker at lege og hygge. Men lige så snart han skal være alene så har vi balladen. Han er meget afhængig af os og vil helst gerne sidde på vores fødder.
Vi har efterhånden prøvet mange forskellige ting. Vi har haft ham i lidt over to måneder, men uden rigtig succes. Før vi fik ham havde han aldrig været helt alene men altid i samvær med mor, far og to andre hunde.
Han er pt i soveværelset (det mindste rum næst efter badeværelset) med dæmpet lys, sin transportkasse (hans hule) og mad og vand.
Han kan godt sidde i transportkassen i bagagerummet når vi kører bil uden problemer, han sover i sin kasse (åben) ude i gangen om natten mens et trappegitter umuliggør adgangen til os, vi kan godt sætte ham i soveværelset lukke gitteret uden at han siger noget men bare sidder, ligger eller står ved siden af gitteret og venter på at blive lukket ud. Men lige så snart vi lukker døren og går så går der ikke mange minutter før han hyler og gør. Desværre bor vi en opgang, hvor det kan være ret lydt, hvilket også er årsagen til valg af rum da det er her han kan høre mindst fra opgangen.
Vi snakker ikke til ham, hverken når vi går eller kommer tilbage.
Men efter 2 måneder kan han stadig ikke være alene mere end 30 min og det er ikke engang altid muligt..
Vi er løbet tør for gode ideer og det er frustrerende og bekymrende. Vi har tre uger før hverdagen for alvor begynder igen og vi ikke længere kan holde øje med ham hele dagen, men lige nu er vi på bar bund.
Er der nogen der har gode råd eller succesoplevelser de kan dele? Vi tager imod med kyshånd.

Skriv et svar til indlægget



23-07-2016, 11:40

Citat: Før vi fik ham havde han aldrig været helt alene men altid i samvær med mor, far og to andre hunde.

Sådan har han boet til i fik ham 5 mdr. gammel.
Her har du årsagen til, at han ikke kan være alene hjemme.

Hunde der har været vant til at bo sammen 2 eller flere, trives bedst også "alene" hjemme, hvis de hjemskiftes til et nyt hjem, hvor der iforvejen er en velfungerende voksen hund af modsat køn.
Det er fint han har sin kasse, altid med åben dør, det sted i lejligheden, hvor han generes mindst af støj udefra. Eks. i køkkenet, hvor kassen så står fast, hvor han ikke kun flyttes hen, når han skal være alene. Tænd en radio, så der ikke er helt stille. Luk med et gitter istedetfor køkkendøren. Forlad ham altid på samme måde hver gang, eks. smid nogle madgodbidder eller et lille tyggeben på gulvet, uden ord bare gå og luk gadedøren.
I skal nok begynde helt forfra med alene-hjemme-træningen, efter han virker tryg ved at have fået sin egen "køkkenkrog" f.eks også sover der om natten.

Sådan lærte jeg min 8-ugers hvalp at være tryg ved at være alene hjemme, i løbet af 3 uger. Han sov også i sin kasse i køkkenkrogen fra vi fik ham.

Men jeg overtog 5 år efter en 1.½ år gammel tæve, som havde boet på sin kennel mellem 10 hunde, i sit første ½ år, før hun blev solgt til et privat hjem.
Hun lærte aldrig at være alene-hund, og kom retur til sin kennel.
Vi blev hendes fjerde hjem, og hos os var det ikke et problem. Fordi hun her var sammen med vores voksne hanhund. Han var allerede da kastreret, så vi havde heller ingen løbetidsproblemer.
Jeg håber det lykkedes jer, at lære jeres hvalp at være alene hjemme, ellers kan jeg kun råde jer til at hjemskifte ham til et andet hundehjem.