Skal jeg aflive min elskede hund.....

Kære jer...

Jeg har virkelig brug for jeres hjælp... Jeg har en elskede Jack Russell på knap 6 år nu. Skøn og dejlig familiehund - DOG kun når vi er hjemme og selv. Når vi får fremmed/gæster på besøg eller ser andre hunde er han en helt anden og vi er nervøse for hvad han kan gøre.

Vi fik ham inden vi fik vores 2 drenge, hvor der allerede der var nogle episoder hvor han har snappet ud efter folk (og vi har været dumme til at ignorer) .. Efterfølgende har han været så uheldig at blive kørt ned som har givet ham noget angst i kroppen og forstærket det han allerede fra hvalp måtte have af enten angst eller andet.
Når vi får gæster knurrer han og gjæffer rigtig meget og enkelte episoder har han også bidt. Dog ikke hvor han har bidt sig fast men han har bidt så man kunne se et lille hul. (dette er måske sket 5 gange). Han kan ikke med andre hunde - han farer på dem med det samme.

Jeg er virkelig i syv sind, for når vi er selv med ham så er han fantastisk og tålmodig med drengene.. Dog kan han finde på at knurrer, men det synes jeg også han af og til godt må hvis der er noget han ikke bryder sig om. Men vi kan ikke have ham med nogle steder hvor der er fremmed eller få gæster mens han er hjemme.. og et eller andet sted så kan jeg være bange for om han kunne gøre noget ved drengene (de er i den alder at de ikke ved helt endnu hvor grænsen går)

Jeg har haft adfærds terapeut på ham med både enetimer, samt gået til hundetræning med ham og hun siger han har angst, han vil aldrig kunne blive "helt normal" men kan forbedres (dog vil han altid have angst) men det kræver bare rigtig meget arbejde og det ved jeg ikke om jeg/vi er i stand til på dette tidspunkt med 2 småbørn og fuldtidsarbejde.

Jeg har det rigtig svært ved at være herre over at tage en beslutning om hans liv skal fortsætte eller ej. Og jeg bliver ved med at komme med undskyldninger for ham, for når vi er selv er han bare min lille basse...
Jeg ved ikke om jeg tør lede efter et andet hjem til ham når han har det angst i sig, for de vil jo nok ikke have samme kærlighed og tålmodighed med ham når han opfører sig fra sin værste side..

Åhh hvor jeg håber der er nogle som kan hjælpe mig eller har stået i lignende situationer...

Håber I kan hjælpe...

Hej Line
Jeg har lige læst hvad du har skrevet, vi har haft lidt det samme problem med en blanding af gravhund og beagle den var lige som du beskriver at jeres er.
var den meget nervøs og urolig når der kom gæster, da vores søn så havde børnefødselsdag og børnene løb og legede løb den efter dem, og det gik ikke så godt
den blev så kåd og nervøs at den hoppede op og nappede vores søn i ryggen så det blev et lille hul.
Det var første gang den nappede så hård at det gik hul, vi tog kontakt til vores dyrlæge gennem flere år og han rådede os til at få den aflivet, det det jo også er synd for hunden
at den er så nervøs og bange for andre hunde, og ofte får bliver de irettesat og rette på hele tiden, og den stakkels hund kan jo ikke gøre for at den er nervøs og angst.
Det ville være trist at den en dag snapper og bider efter børnene da de jo ikke helt har styr på grænserne for hvad hunde synes om.
Vi fik vores aflivet en uge efter da vi ikke turer tage risikoen for hvornår det ville ske igen. ( Vores dyrlæge rådede os også til at tage den beslutning selvom det var meget svær) Vi fik efterfølgende en dejlig hund som vi havde i 14 år.
Hilsen fra gravhundemor

Kære Line hvad er det synd for jer allesammen. I er blevet en dårlig kombination med en hund, som du beskriver som meget usikker og samtidig prøver at holde styr på familien og dig, som ikke har tid og overskud og er ligeså usikker med hensyn til hunden. Han kan føle din usikkerhed og det forstærker problemet. Hvis du vil beholde hunden, skal du sørge for at det ikke er hans problem, hvem det kommer i huset. Det der dig som er chefen. Det findes forskellige dominansøvelser, fx. du hilser på gæsterne ved døren og ikke hunden. Spørg hundetraineren. Men helt ærligt, det er en stor mundfuld for en hund, at være med på en børnefødselsdag, hvor han ikke engang kan komme væk. Det er ikke underligt at han prøve at forsvare sig. Sørg for et sted, hvor han kan være i fred også uden dine børn og hvor du kan sende ham hen, hvis det er besøg. Det er slet ikke nødvendig, at de hilser på hinanden og er sammen.
En Jack Russell er en meget aktiv lille hund og har brug for aktivering, det kan være alt fra at lære hundtricks til agility. Du skal reservere tid også til ham. Jeg kan godt forstår, at det kniber med tiden til det, sammen med at have småbørn. Inden du tager den svære beslutning at aflive ham, synes jeg, du skal prøve at finde et mere passend hjem til ham. Det er ikke hunden, det er gal med, det er jeres livssituation, som ikke længer passer sammen. Hilsen Heike