Indlæg: 4

Oprettet af | Oprettet: 22-04-2008, 20:58

Midstede min ven

:/ midstede min bedste ven i går...
det er meget hårdt
jeg havde en fin lille langhåret gravhund på snart 7 år
hun var en rigtigt lille prinsesse...
det er rigtigt hårdt når en man er så knyttet til går bort
og jeg har aldrig været mere knyttet til nogen!

jeg tog til sverige onsdag d. 16. april
og Dina (min lille hund) var helt rask.. jeg ved ikke hvorfor man tanken der sker noget hvis du tager afsted strejfede mig.. men ignorerede stemmen i mit hovede
for jeg hadede altid at tage fra hende. og mine forældre var jo hos hende...
så lørdag morgen ringede min far og fortalte at Dina var blevet meget syg.
jeg besluttede at tage hjem med det samme..
sygdommen var kommet meget hurtigt fredag d. 19. april om morgenen var der intet at mærke på hende.. og så fortalte mine forældre at hun havde brækket sig lige omkring klokken 12. men hun var en lille pige der ofte spiste græs og så videre så det ville de ikke gøre det store nummer ud af..
men så fredag eftermiddag lå hun bare på sofaen med helt matte øjne kunne ikke engang gå om aftenen så de besluttede at tage ned til dyrlægen som heldigvis er vores nabo... han tog tests i 3 timer men fandt aldrig ud af hvad det var så han prøvede lidt forskelligt... hans første bud var tarmenesystemet måtte være stoppet med at virke eller noget lign. da hun var meget lille og altid havde haft problemer med at tage på.. men da det var kommet på den måde og så hurtigt blev han i ret overbevist om at det ikke var det...
om lørdagen mens jeg var på vej hjem ringede min mor og sagde dina var klaret op så noget af det dyrlægen havde givet hende måtte havde hjulpet jeg var så glad.. hun var klar og blev det mere og mere som lørdag og søndag gik...
men så søndag aften begyndte hun at kaste op igen... hun havde fået Kvitamin for rottegift og det var som om det havde hjulpet lidt først...
jeg sad hos hende hele natten og hendes hjerte var begyndt at hamre HELT sindsygt... klokken 4 om morgenen var hun begyndt at ligge og tude lidt for sig selv.. og hun havde fået væskemangel jeg tror også hun havde tabt sig omkring 1½-2 kilo på de få dage.. der tog jeg en beslutning der var hård for mig... hårdere end jeg nogensinde havde forestillet mig noget ville være... hun skulle ikke lide mere... jeg lå bare og holdt om hende til min far stod op og så bad jeg ham om at ringe til dyrlægen nu skulle hun have lov til at få fred... da dyrlægen kom sagde han også at hun max havde 8-9 timer tilbage da hjertet hamrede sådan pga. blodmangel... og hjertet prøvede at ildte den smule der var jeg græd og græd men jeg stod virkeligt fast ved det... mine forældre var også meget stolt af at jeg valgte at tænke på dina frem for mig...

jeg savner hende ufatteligt højt
og vil aldrig glemme hende
vi mener måske det er noget gift vores nabo lægger ud for to af mine katte er på mystisk vis også døde lyn hurtigt..
eller er der nogle der måske ellers ved hvad det kan være?
jeg ved ikke hvad jeg gør hvis jeg finder ud af at min nabo har dræbt min hund...

Skriv et svar til indlægget



22-04-2008, 21:05

Hej Janni

Jeg føler dybt med dig, det er så tragisk at miste sin elskede hund.

For 2 år siden blev vi tvunget til at aflive vores gamle hund pga kræft, jeg glemmer det aldrig, og jeg troede ikke at jeg nogensinde ville få det bedre, men det gjorde jeg. Jeg ved godt det ikke hjælper i sorgen, men du
har min dybeste medfølelse.

Og lige en ting er det din nabo der har gjort det. Så er han det største svin og en stor dyremishandler. Hvis det er ham så håber og be'r jeg til at du kan bevise det så svinet kan bliver knaldet.

Kæmp for alt hvad du har kært
Dø omså det gælder.
Da er livet ej så svært, døden ikke heller.

Knus og Kram
Bente

22-04-2008, 21:09

jeg er meget bange for at det er ham
har som sagt mistet to katte på mystiske samme måde
på det år han ha boet her
plus at han praler af at han slår katte ihjel..
så eg vil gøre alt for at finde ud af om han har gjort det
denne gang gjorde mere ondt end nogensinde

22-04-2008, 21:12

Hej Janni
Sender lige en masse knus og trøst til dig.
hilsen
Jullemor

23-04-2008, 14:49

Det gør mig virkelig ondt.

*Regnbuebroen*

Her på denne vor side af himlen findes et sted kaldet Regnbuebroen. Når et dyr, som har stået et af os mennesker særlig nært, dør, rejser det hen til Regnbuebroen. Dér er grønne enge og bakker, så vore særlige dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen. Der er masser af mad, vand og solskin, som sørger for at vore venner er glade og har det godt.

Alle dyr, som engang var syge og gamle, får deres styrke tilbage. De som var skadede eller lemlæstede bliver gjort hele og stærke igen, præcis sådan som vi husker dem og mindes dem, som de var engang. Dyrene er glade og tilfredse på nær een enkelt ting; alle som een savner de deres kære, som engang var dem nær, og som de måtte lade tilbage.

Sammen løber de og leger; men den dag kommer, da et af dem med ét stopper op og ser hen mod horisonten. Blikket er klart og opmærksomt, kroppen begynder at skælve. Pludselig begynder dyret at løbe bort fra gruppen, det næsten flyver henover det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har set dig, og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles. De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder kærtegner igen det elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse dit dyrs trofaste øjne. Alt for længe var det borte fra dit liv; men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser i Regnbuebroen sammen