Hvalpe napper hinanden i leg, nogen gange også så vildt at den det går udover løber pivende væk. Når de skifter fra opdrætter til familie, napper de os, det er så os, der skal sige fra ved at stoppe det, med et bestemt NEJ, samt give hvalpen noget den må tygge på. Bedst er det at den er fravænnet napperiet, før den skifter tænder. For så gør det rigtig ondt, og det ved hunden jo ikke.
Nu er jeres hund ca. 6 mdr. gammel, napperiet kan både være fordi han søger kontakt, og vil have opmærksomhed, leges med. Men det kan også være fordi han prøver på at blive "førerhund" i er jo en del af hans flok. Han er jo ved at være kønsmoden.
Det er svært at bedømme uden at opleve hans "hundesprog".
Du skriver det er værst, når han kører helt op i gear, så må i stoppe ham før det sker.
Leg aldrig vildt med ham. Ingen trækkelege , ikke for meget boldlege.
Nogle unghunde glemmer hvalpeopdragelsen, og skal genopdrages.
Roligt men bestemt. Han skal have sine behov som hund dækket, men ikke være den der bestemmer. Giv ham ikke det indtryk, at du er bekymret, og bange for ham.