Mine to tæver er begyndt og ryge i totterne på hinanden hvorfor, og kan jeg gøre noget..

Hej jeg har to små tæver en på 7 år som er en blanding mellem en chichuahua og en dværg snavser og en på 3 en blanding mellem en chichuahua og en pavillion, den lille er meget dominerende, og ryger desværre i totterne på den " gamle" specielt meget her i løbetiden, hun nedstirre den gamle som prøver og undgå øjenkontakt og tager halen mellem benene og går men lige så snart hun får kontakt med hende så er den gal... Samtidig så kan de sagtens lege sammen, er der noget jeg kan gøre, for det er rigtig synd for dem begge to, og eller må jeg desværre prøve og sælge vores skønne lille pusle, men gismo var her først og hun skal ikke underkures på den måde, og til tider er de lige gode om det men pusle kan ikke stoppe og er bange for det kan ende rigtig galt

Du skriver ikke om du har haft den lille fra den var hvalp. I hvert fald er det ikke lykkes den ældre at sætte sig i respekt som overhund. Derfor er der opstået dominansproblemer i mellem dem. Som du skriver kan det ende gruelig galt i slagsmål, hvilket ikke er unormalt mellem 2 voksne hunde af samme køn. Så du en dag kun har én hund.
Hvis du vil beholde begge hunde, skal du som leder sætte dig i respekt over begge hunde, så de forstår, du ikke tillader slagsmål. Det er svært, og kræver du ved at aflæse deres hundesprog før "balladen" mellem dem opstår, får især den yngstes opmærksomhed. Er de kommet op at slås, skal du kunne skille dem ad, helst uden selv at blive bidt.
Den yngste ser ud til at have domineret sig til førerpladsen, og den plads kæmper hun for at beholde, nu hvor den ældste er i løbetid. Hvis det kun er i de 3 uger, problemet eksisterer, er der måske stadig en mulighed for du beholder begge tæver.
For så at bevare freden, synes jeg du skal lade begge tæver sterilisere.

Jeg har selv haft dominansproblemer mellem 2 tæver, hvor aldersforskellen kun var 11 måneder. Som hvalpe legede de fint sammen, men da den yngste som var den dominerende også blev kønsmoden, udartede leg sig til slagsmål. De kom alvorligt op at slås, og den ældste måtte behandles hos dyrlægen.
Adfærdsbehandleren jeg kontaktede, sagde at hvis jeg ikke blandede mig som leder for begge, ville jeg hurtigt kun have en hund.
Det lykkedes, men bevirkede også at vi ikke kunne lade andre passe hundene. De kunne sagtens opholde sig sammen også sammen med de 3 andre ældre tæver vi havde, men på et sekund kunne problemerne opstå. Og så skulle jeg være der og få dem på andre tanker. I alene -hjemmetimerne var de skilt ad i hvert sit rum, ved et børnegitter. Den yngste sammen med sin mor, den ældste sammen med de 2 andre tæver. Senere blev de også steriliseret, og som gamle hunde gad de ikke mere skændes.
De blev begge ca. 14 år gamle.