Jeg hat fundet lignende indlæg, men ikke et der helt besvarer mit problem. Min kæreste og jeg her en mops/ dansk-svensk gårdhund på akurrat 5 måneder. Vi har mange problemer med at han bider og gør for at få opmærksomhed. Vi har gjort alt efter bogen. Både 'av-tricket' og med en bestemt tone sige nej og vi har forsøgt os med at tage for i nakkeskindet. Det skal tilføjes at han på mange andre punkter er lydig! Det er især over for mig han prøver grænser. Når man siger 'nej' er det som om han godt forstår betydninger af kommandoen, men alligevel vil lave ballade. Han kan finde på bide ud efter ansigt når man er bestemt over for ham.
Det skal også lige nævnes at jeg har haft hund hele mit liv og er bevidst om hvor meget den skal aktiveres og at det kræver tid, men dette har ikke som sådan været et problem med mine tidligere hvalpe.
Jeg ville sætte pris på alle gode råd der kan hjælpe.